Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Beskæftigelsesudvalget - Referat

Dato: 13. april 2015
Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 14:30


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

Fraværende.

Beslutning

Svend Erik Trudslev havde meldt afbud.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

Bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Ingen.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Til toppen


3. Formandens årsberetning 2014


Resume

Sagsforløb: IR/BE/BY

Formanden for Integrationsrådet, Knud Jørgensen, fremlægger sin årsberetning til godkendelse.

Knud Jørgensen kommer til Beskæftigelsesudvalgets møde kl. 14,30.

Sagsfremstilling

Formanden for Integrationsrådet udarbejder hvert år en skriftlig beretning over rådets virksomhed.

Beretningen skal indeholde Integrationsrådets vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen.

Beretningen er vedlagt som bilag.

Stabsenheden for Service foreslår, at formandens beretning godkendes.

Indstilling

Integrationsrådet, 25. marts 2015, pkt. 5:

Formandens beretning godkendes.

Integrationsrådet anbefaler, at Beskæftigelsesudvalget sender beretningen til samtlige udvalg.

Integrationsrådet ønsker en tilbagemelding fra udvalgene inden næste møde i Integrationsrådet den 13. maj 2015.

Valborg Jensen, Imad Abd Gader,Danial Nouri og Malene Fisker var fraværende.

Beslutning

Formand for Integrationsrådet Knud Jørgensen deltog under udvalgets drøftelse af beretningen.

Beretningen indstilles til godkendelse. Fagudvalgene opfordres til at høre Integrationsrådet i relevante sager.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


4. Projekt Mindspring


Resume

Sagsforløb: BE/ØK

Brønderslev Kommune har i 2014 deltaget i et forløb med én medarbejder i Projekt MindSpring, som er et støtteprojekt for nyankomne flygtninge og asylansøgere. På forløbet i 2014 var der 12 tilmeldte og 10 gennemførte. Socialcentret ønsker at gennemføre et nyt forløb i 2015 med deltagelse af én medarbejder fra Integrationsgruppen. I 2015 kan der forventes at blive en egenbetaling.

Sagen fremsendes til Beskæftigelsesudvalget til godkendelse.

Sagsfremstilling

MindSpring er en gruppemetode, hvor formålet er at styrke deltagernes egen handlekraft. I dette projekt er der fokus på flygtningeforældre. Det særlige ved gruppen er, at den ledes af en frivillig flygtning (MindSpring-træner) med samme sprog og kulturelle baggrund som deltagerne. Foruden MindSpring træneren er der en medtræner, som kan være en fagperson fra kommunen. Begge deltager i et syv dages kursus, primært internat fordelt over tre moduler som introduktion til metoden. Derudover er der netværksdage og opfølgningskursusdage for MindSpring trænere og medtrænere med henblik på udveksling af erfaringer.

Gruppemøderne afholdes som udgangspunkt 8 gange af 2 timers varighed med deltagelse af både MindSpring træner og medtræner. Gruppen anbefales at være på 8 til 10 personer. Forløbet er gratis for deltagerne.

MindSpring tager udgangspunkt i flygtningenes aktuelle situation og livet i Danmark. Der arbejdes blandt andet med følgende temaer:

  • forældre i en ny kultur
  • identitetsforandringer
  • stress, sorg og traumer
  • hverdagens bekymringer

Bidragyderne til projektet har hidtil været Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Egmont Fonden. Dansk Flygtningehjælp har siden oktober 2010 videreudviklet og afprøvet metoden i samarbejde med forskellige kommuner og Røde Kors med gode resultater.

Socialcentret ønsker at iværksætte et nyt forløb i 2015. Det forventes, at det bliver en familiekonsulent, der deltager som medtræner. Der vil være 100% refusion på kursusudgiften til familiekonsulenten. Dansk Flygtningehjælp har oplyst, at på de kurser der iværksættes med start foråret 2015 er egenbetalingen 5.000 kr. i alt for uddannelse af træner og medtræner. Socialcentret kan ikke nå at få kursusdeltagere med på dette forløb. Det forventes, at der kommer et nyt forløb i løbet af sommeren/efteråret. I regeringens nylige udspil "Alle skal Bidrage" fremgår det, at MindSpring er en metode til at fremme medborgerskab, idet flygtninge bruger hinandens erfaringer. Det forventes, at der afsættes midler til fortsættelse af projektet, men det er ikke afklaret, hvilken indflydelse dette vil få på egenbetalingen.

Stabsenheden for Service foreslår, at Beskæftigelsesudvalget træffer beslutning om, at Socialcentret arbejder videre med at iværksætte et MindSpring forløb. Det foreslås, at Brønderslev Kommune dækker trænerens egenbetaling til kurset. Udgiften kan afholdes inden for budgettet.

Personale

Der deltager én medarbejder fra Integrationsgruppen i projektet.

Beslutning

Formand for Integrationsrådet Knud Jørgensen deltog under drøftelsen af punktet.

Projektet blev godkendt.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Til toppen


5. Opfølgning på beskæftigelsesplanen for 2014 og resultatrevision


Resume

Sagsforløb: BE/ØK/BY

Beskæftigelsesområdet udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen indeholder jobcentrets mål og strategier i forhold til beskæftigelsesministerens indsatsområder. Fagenheden for Beskæftigelse har udarbejdet opfølgning på beskæftigelsesplanen for 2014. Opfølgningen fungerer samtidig som resultatrevision for 2014.

Sagen fremsendes til Byrådet til orientering.

Sagsfremstilling

Resultatopfølgningen for 2014 viser følgende positive tendenser i indsatsen på beskæftigelsesområdet:

  • Der har været en nedgang i antallet af langtidsledige
  • Der har været en nedgang i antallet af forsikrede ledige
  • Samarbejdet med virksomhederne er blevet styrket blandt andet omkring rekruttering og virksomhedscentre
  • Fald i antallet af personer, der modtager førtidspension

De primære udfordringer på beskæftigelsesområdet er følgende:

  • Et lille fald i antallet af unge på uddannelseshjælp. Der er dog potentiale til at opnå et større fald.
  • Stigning i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Positiv udvikling for de ledige og langtidsledige

Ledigheden er fortsat med at falde i 2014 i Brønderslev Kommune, og den positive effekt smitter også af på langtidsledigheden, som også er faldet i 2014. Der var i beskæftigelsesplanen opsat en målsætning om, at langtidsledigheden skulle nedbringes til 160 personer ved udgangen af året. I december måned var der i alt 159 langtidsledige, målsætningen er derved blevet indfriet på dette område. Jobcentret har ultimo 2014 og i 2015 arbejdet på at styrke samarbejdet med A-kasserne. Det tætte samarbejde med A-kasserne bliver helt centralt i den beskæftigelsesreform, der indfases i 2015.

Styrket samarbejde med virksomhederne

Jobcentret har i 2015 arbejdet med at styrke samarbejdet med virksomhederne. Det er blandt andet sket ved at etablere et erhvervsservice team, der fungerer som virksomhedernes indgang til jobcentret. Jobcentrets erhvervsservice arbejder blandt andet med rekruttering af medarbejdere til virksomheder, der efterspørger medarbejdere til konkrete stillinger. Jobcentrets erhvervsservice har i perioden april 2014 til december 2014 været med til at besætte 94 stillinger.

Udover at servicere virksomhederne arbejder jobcentrets virksomhedsservice også med at styrke det rummelige arbejdsmarked på virksomhederne, så ledige, der har problemer ud over ledighed, også får en mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det sker blandt andet gennem virksomhedscentre, hvor virksomheder stiller et fast antal pladser til rådighed for ledige, og hvor der er en medarbejder på virksomheden, der fungerer som mentor for borgeren, når de er på arbejdspladsen. Der samarbejdes pt. med 35 virksomheder om virksomhedscentre.

Fald i antallet af førtidspensionister, men udfordringer på kontanthjælp

Med den førtidspensions- og fleksjobreform, der blev indført i 2013, har jobcentret haft fokus på at understøtte borgere til at få en aktiv tilværelse på arbejdsmarkedet. Hjælpen til at komme helt eller delvist tilbage på arbejdsmarkedet består i et ressourceforløb, hvor der ydes en helhedsorienteret og tværfaglig indsats.

Det har betydet, at der har været et fald på ca. 30 i antallet af personer, der modtager førtidspension. Der er i 2014 54 personer, som er blevet tilkendt førtidspension i perioden december 2013 til december 2014. Der var opstillet en målsætning på 50 personer.

Jobcentrets største udfordring er kontanthjælpsmodtagere, som ikke er jobparate, her har der været en mindre stigning i antallet i 2014. Her er ofte tale om personer, der har været længe på kontanthjælp, som har flere forskelligartede problemer ud over ledighed.

Jobcentrets indsats i forhold til at hjælpe disse borgere til en arbejdsmarkedstilknytning går her på to ben.

  • For borgere med begrænset arbejdsevne udredes sagen i rehabiliteringsteamet med henblik på, at iværksætte indsatser, der kan udvikle arbejdsevnen.
  • For personer der ikke har begrænset arbejdsevne, iværksættes virksomhedsvendte indsatser, således den ledige får træning i at begå sig på en arbejdsplads. Der samarbejdes her om indsatsen med et eksternt firma.

Unge på uddannelseshjælp

Når det gælder de unge, der er på uddannelseshjælp, og som skal i uddannelse, har der overordnet set været et lille fald i antallet af personer på uddannelseshjælp fra januar til december 2014. Faldet er sket for de unge, der er uddannelsesparate, mens der har været en mindre stigning blandt de unge, der har andre udfordringer end ledighed.

  • For de unge, der er åbenlyst uddannelsesparate, er der fokus på uddannelsespålæg og efterfølgende henvisning til nytteindsats.
  • For de unge, der er uddannelsesparate, samarbejdes med AMU Nordjylland om et brobygningsforløb til uddannelse.
  • For de unge, der har problemer ud over ledighed (aktivitetsparate unge) ydes en tværfaglig indsats. Der er fokus på at ansvarliggøre og inddrage den unge, således de selv er med til at beslutte, hvilke indsatser der skal iværksættes.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at Byrådet tager sagen til orientering.

Personale

Ingen

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


6. Status på STU i Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb: BE

UngeCenter Brønderslev har siden 2014 arbejdet med udvikling og bedre styring af STU-indsatsen i Brønderslev Kommune. Formålet er et bedre grundlag for udvikling frem mod uddannelse for målgruppen til STU og at reducere udgiftsniveauet på STU i Brønderslev Kommune, så det kommer på niveau med sammenlignelige kommuner.

Status på indsatsen er, at UngeCentret har udvidet tilbudsviften til unge i målgruppen for STU og i højere grad gør brug af alternative muligheder til STU, hvilket har differentieret indsatsen til gavn for både de unge og udgifterne på området.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage denne status på STU-indsatsen i Brønderslev Kommune til orientering og godkende, at Ungecentret fortsætter i samme retning med henblik på yderligere udvikling af tilbudsviften og yderligere nedbringelse i antallet af STU-forløb.

Sagsfremstilling

UngeCenter Brønderslev har siden sin opstart i januar 2014 haft ansvaret for STU-indsatsen i Brønderslev Kommune. STU (Særligt Tilrettelagt Uddannelse) er en 3-årig ungdomsuddannelse målrettet unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov under 25 år, som ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

Brønderslev Kommunes udgiftsniveau til STU har været højt. Dette skyldes et højt antal STU-forløb sammenlignet med andre kommuner og et gennemsnitligt højt udgiftsniveau i det enkelte forløb, særligt til bo-del og transport.

På denne baggrund godkendte Beskæftigelsesudvalget i møde den 2. juni 2014 en række tiltag, som havde til formål at skabe et bedre grundlag for udvikling frem mod uddannelse for de unge samt at reducere udgifterne til STU. Dette skulle ske ved:

  1. Udvidelse af tilbudsviften til målgruppen for STU og nedbringelse af antal STU-forløb
  2. Nedbringelse af udgiftsniveauet i det enkelte STU-forløb, blandt andet ved hjælp af prisforhandling med lokale STU-aktører.

Fagenheden for Beskæftigelse gør nedenfor status over disse tiltag på STU-området siden juni 2014, hvor de blev godkendt af Beskæftigelsesudvalget.

Status på STU-tiltag

Ad 1. Nedbringelse af antal STU-forløb og udvikling af nye forløb

Antallet af STU-forløb er nedbragt fra 62 til 48 fra juni 2014 til marts 2015. Baggrunden for denne nedbringelse i antal STU-forløb er, at UngeCentret siden juni 2014 har:

  1. Arbejdet med en udvidelse af tilbudsviften til unge udviklingshæmmede og unge med særlige behov, således at flere unge, som ellers ville være påbegyndt en STU, nu modtager alternative tilbud.

Førhen var STU stort set det eneste anvendte tilbud til målgruppen. I dag udgør tilbuddene til målgruppen også praktikker i virksomhedscentre, modningsår på højskole, forstærket indsats i forhold til EGU m.m. UngeCentret har i 2014 haft en dialog med lærerne i specialklasserne om de nye muligheder og har udarbejdet et katalog over de udvidede muligheder, som vil blive sendt ud til de unge og forældrene.

Fordelen ved den udvidede tilbudsvifte er, at der kan gives et målrettet tilbud til den enkelte, der tillige er billigere.

Det skal nævnes, at de unge, som hører under målgruppen til en STU ifølge STU-loven har retskrav på en STU, hvilket de fortsat oplyses om. Vælger den unge og forældrene på oplyst grundlag et andet tilbud, som passer den enkelte bedre, er dette således fuldt lovgyldigt.

  1. Udviklet nye metoder og procedurer for STU, hvilket har skærpet tilgangen. Ungecentret bruger en tværfaglig konferencemodel, hvor unge, der kan være i målgruppen til en STU, præsenteres ved starten af det 9. skoleår. På konferencen drøftes hvilket tilbud, der synes at være mest målrettet den enkelte unge. Dette giver mulighed for, at UU-vejlederen på et tidligt tidspunkt kan drøfte de muligheder, som eksisterer, med den unge og forældrene.

Ungecentrets nye procedurer for STU-indsatsen, som har bidraget til at strukturere sagsgangene, gælder blandt andet visitation til STU, skærpet opfølgning på forløbene og transport i forbindelse med STU-forløb.

Ad 2. Nedbringelse af udgiftsniveau i det enkelte STU-forløb, herunder prisforhandling med lokale STU-aktører

Der ses ikke en ændring i det gennemsnitlige udgiftsniveau pr. STU-forløb. Dette skyldes primært, at de unge, som i dag modtager et alternativt tilbud til STU, udgør de bedst fungerende i målgruppen. Denne målgruppe var også den, der tidligere var i den billigste del af STU-uddannelserne. Den STU-målgruppe, som resterer, er mere dårligt fungerende og har så specialiserede behov, at de ikke nødvendigvis kan rummes i de lokale STU-tilbud. Dette kan gøre det vanskeligt at nedbringe det gennemsnitlige udgiftsniveau i et STU-forløb, da behovet for transport og bo-del må forventes at stige forholdsmæssigt i det nedbragte antal STU-sager.

En konsekvens af denne udvikling i målgruppen er også, at der er sket et fald i brugen af de tre lokale STU-aktører - Uddannelsescentret Nordens Allé, Produktionsskolen i Brønderslev og Produktionsskolen i Nr. Vesterskov udenfor Brønderslev Kommune - som det var tænkt skulle bruges i ca. halvdelen af alle STU-forløb. Tanken hermed var, at fast brug af de tre aktører ville give mulighed for at indgå i en prisforhandling med institutionerne. Derudover kunne brug af lokale institutioner bidrage til at reducere transportudgifterne til STU. Med den lavere volumen i brug af STU hos de lokale aktører har en dialog om priser imidlertid vist sig vanskelig.

Konklusion

Overordnet er status på STU-området, at der er kommet øget fokus på styring af forløbene og udgifterne siden juni 2014. Tilbudsviften til de unge er udvidet, hvilket opleves som en forbedring i forhold til at kunne give en målrettet indsats til den enkelte.

På den økonomiske side er antallet af STU-forløb nedbragt. Der ses ikke en ændring i det gennemsnitlige udgiftsniveau pr. STU-forløb, da flere af de bedst fungerende i målgruppen i dag er i alternative tilbud.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at UngeCentret fortsætter arbejdet med de iværksatte tiltag. Målene vil være:

  • Fortsat at udvide tilbudsviften til målgruppen i samarbejde med blandt andre Produktionsskolen i Brønderslev og Uddannelsescentret Nordens Allé.
  • At reducere udgifterne på STU-området yderligere, hvilket Fagenheden for Beskæftigelse vurderer realistisk.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager denne status til orientering og godkender, at Ungecentret fortsætter arbejdet med de iværksatte tiltag med ovennævnte mål for øje.

Personale

Ingen

Økonomi

I forbindelse medbudgetopfølgningen for første kvartal, der behandles på udvalgsmøde i maj måned, vil der foreligge en økonomisk status på STU-området.

Beslutning

Godkendt.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Til toppen


7. Status på ISU forløb april 2015


Resume

Sagsforløb: BE

Samarbejdet med ISU om indsatsen for kontanthjælpsmodtagere over 30 år med problemer ud over ledighed har nu været i gang i 6 måneder. Status på indsatsen er, at der er 17 personer, der er udsluset fra projektet.

Sagen fremsendes til Beskæftigelsesudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesudvalget besluttede i møde den 8. september 2014, at der skulle indgås samarbede med ISU om et forløb for kontanthjælpsmodtager over 30 år, der er aktivitetsparate.

Målet med samarbejdet med ISU er, at borgerne kommer i job og uddannelse, og at de fastholdes heri. Projektet løber samlet set i halvandet år og har på nuværende tidspunkt været i gang i 6 måneder.

ISU har opgjort status ultimo marts måned 2015, status viser, at der aktuelt er 17 personer, som er afsluttet i projektet.

  • 5 er kommet i arbejde
  • 4 er kommet i uddannelse
  • 4 er kommet i privat job med løntilskud
  • 4 er fraflyttet kommunen

Der er aktuelt 80 personer på projektet, 29 personer er tilbagevisiteret til jobcentret. Da disse ikke vurderes at være i målgruppen for indsatsen.

Et centralt element i den metode, som ISU anvender er dialogtesten. Dialogtesten måler selvværd og motivation ved at fokusere på potentialer og kompetencer, men giver også reelle bud på handlinger til at overkomme barrierer og problemer. Borgeren får en kort skriftlig tilbagemelding på dialogtesten. Tilbagemeldingen beskriver borgerens kompetencer, potentialer og problemer. Tilbagemeldingen drøftes grundigt med borgeren, bl.a. om dennes forventninger er realistiske, hvilke andre muligheder, der åbner sig mv.

ISU har fokus på, at borgerne afklares til et realistisk beskæftigelsesmål. Det betyder en meget grundig afklaring og vurdering af, hvilke indsatser der igangsættes.

ISU anvender generelt kortvarige praktikker og iværksætter som udgangspunkt aldrig praktikker af mere end 4 ugers varighed. Praktikker bliver desuden kun forlænget, hvis der er en reel jobåbning.

ISU igangsatte i januar måned 2015 særlige virksomhedsrettede forløb, hvor den røde tråd fra dialogtest til praktik, og så indgang på arbejdsmarkedet, evt. uddannelse er i fokus. Der er tale om meget intensive forløb, hvor der både arbejdes kollektivt (at begå sig socialt) og individuelt med borgeren. Der er maksimalt 8 borgere på hvert hold. ISU oplever at få mange positive tilbagemeldinger fra både borgere og virksomheder på forløbet.

Projektet forløber planmæssigt i forhold til de målsætninger der er opstillet for indsatsen.

Den 1. marts 2015 blev læringsforløbet for medarbejderne i jobcentret igangsat.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til efterretning.

Personale

Ingen.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Til toppen


8. Handleplan for styring af kontaktpersoner


Resume

Sagsforløb: BE

Brønderslev Kommune har stor opmærksomhed på det specialiserede børn- og ungeområde, herunder særligt området for udsatte børn og unge.

En analyse fra BDO viser, at Brønderslev Kommune har stigende udgifter både for anbringelser samt forbyggende indsatser herunder kontaktpersoner. Udgiftsniveauet er samtidig højere end på landsplan og i sammenlignelige kommuner. På baggrund af denne udvikling er det nødvendigt at nedbringe udgiftsniveauet. Herudover er der behov for, at sikre en bedre styring samt kvalificering af selve indsatsen.

Beskæftigelsesudvalget skal tage stilling til handleplanen, UngeCentrets anvendelse af kontaktpersoner til unge mellem 15 og 23 år samt godkende, at der indledes forhandlinger med udvalgte leverandører om indgåelse af rammeaftaler, og at der udarbejdes en samlet strategi for området, som fremsendes til politisk behandling.

Sagsfremstilling

Ungecentret har i 2014 samarbejdet med 30 forskellige aktører vedr. støtte/kontakt opgaver, herunder firmaer og privatpersoner i forhold til kontaktopgaver.

Timepriserne forhandles individuelt i forbindelse med bevilling af den enkelte kontaktperson. Timepriserne lå i 2014 på mellem 200 kr. og 700 kr.

Af nedenstående tabel fremgår de leverandører, der er anvendt mest i 2014.

Virksomhed

Udgift i 2014

Netværket

1.304.147 kr.

Socialkorpset

791.528 kr.

Rask rådgivning

352.684 kr.

Varda

323.466 kr.

Pædagogisk konsulent

303.476 kr.

Børn og familie i balance

288.806 kr.

Gaardboe

253.104 kr.

Rønn & Damm

159.787 kr.

Såfremt der ikke foretages en opbremsning i anvendelsen af støtte kontaktpersoner og indsatsen kvalificeres yderligere fagligt såvel som økonomisk, kan der forventes øgede udgifter på området i 2015. Det er derfor nødvendigt allerede på nuværende tidspunkt at foretage en opbremsning. For at opnå den ønskede kvalitetssikring af området, anbefales det, at der gennemføres nedenstående handleplan.

Trin 1: Stop af nuværende bevillingspraksis herunder:

Nærmeste leder skal godkende bevilling/ forhandling af kontaktpersoner

Nærmeste leder fører skærpet tilsyn med de handleplaner, som danner grundlag for bevilling af timer til kontaktpersoner

Skærpet tilsyn med nuværende leverandører og ledelsesmæssigt fokus herpå.

Trin 2: Indgåelse af rammeaftaler med udvalgte leverandører

Der udvælges et mindre antal eksterne leverandører med baggrund i hidtidige erfaringer, som har de nødvendige kompetencer og kvalifikationer til at løfte opgaverne og der indledes forhandlinger med disse om indgåelse af rammeaftaler. Herunder skal der forhandles nye timesatser, som er gennemskuelige og matcher opgavernes kompleksitet.

Trin 3: Etablering af serviceniveauer og kompetenceløft til rådgiverne

Der udarbejdes nye procedurer samt serviceniveauer for bevilling af kontaktpersoner. Serviceniveauerne vil blive fremsendt til politisk behandling.

Medarbejderne skal samtidig undervises i fastsættelse af progressionsmål samt opfølgning i sager, hvor der anvendes kontaktpersoner som foranstaltning.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget godkender handleplan for etablering af nye procedurer for kontakt personer, herunder:

  • at der foretages en opbremsning og der indledes forhandlinger om rammeaftaler med et mindre antal eksterne leverandører
  • at der udarbejdes en samlet strategi for anvendelsen af kontaktpersoner, inklusiv serviceniveauer, som fremsendes til politisk behandling.
Økonomi

I 2014 var der et forbrug på 5,6 mio. kr. på fast kontaktperson.

Det oprindelige budget i 2014 var på 4,8 mio. kr. for fast kontaktperson.

Budgettet for forebyggende foranstaltninger er, samlet set øget med 1,827 mio. kr. til 2015. Pengene er lagt ind på fast kontaktperson, men dækker alle områder under forebyggende foranstaltninger.

Beslutning

Godkendt.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Til toppen


9. Team Varige Spor


Resume

Sagsforløb: BE/BS/ØK/BY

Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Skoleudvalget skal tage stilling til, om forslaget til indsats, som beskrevet i projektet ”Varige Spor”, skal indstilles godkendt af Byrådet.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2015 under emnet ”Udsatte børn og unge”, at der skal arbejdes med ”- en planlagt iværksat indsats på udvalgt belastet lokalområde”.

Fagenheden for Børn og Kultur har i relation til Byrådets beslutning udarbejdet projekt ”Varige Spor”.

I rapporten ’Analyse og udvikling på det specialiserede børn- og ungeområde i Brønderslev Kommune’ beskrives følgende: ”Det anbefales at styrke og udvide myndighedsfunktionen, således at rådgiveren har mulighed for at arbejde både bredere og dybere med problematikker og muligheder i forhold til barnet/den unge og familien. Der hentes her inspiration fra Sveriges-modellen ved at indsatsen bliver mere fremskudt, tidsintensiv og tovholderbaseret og med større delegation af ansvar og kompetence til rådgivere. Myndighedens mere fremskudte funktion betyder, at rådgiver også har ansvar for samspillet med de almene tilbud og det civile og nære netværk omkring barnet/den unge.”

Med baggrund i analysen af det specialiserede børn- og ungeområde og dens anbefalinger har Fagenheden for Børn og Kultur udarbejdet en beskrivelse af en særlig indsats inspireret fra den svenske model. ’Sverigesmodellen’ er udviklet i Borås i Sverige, og bl.a. Herning Kommune har gode erfaringer med modellen.

Udgangspunktet er, at hver socialrådgiver maksimalt har 15-20 sager. Der er en særdeles tæt opfølgning på sagerne, og sagsbehandlingen følger helt særlige principper og metoder, som altid er vidensbaseret. Inddragelse af det familiære og professionelle netværk er til stede i alle sager, og så er det en vigtig forudsætning, at alle socialrådgivere arbejder ud fra den samme metode til at afdække barnets/den unges udviklingsmæssige behov.

I ’Sverigesmodellen’ er den såkaldte Indsatstrappe central. Fokus er hele tiden på at komme ned af indsatstrappen og anvende den mindst muligt indgribende foranstaltning.

De overordnede principper er:

  • at sagsbehandlingen følger helt særlige principper og metoder
  • at sagsbehandlingen altid er vidensbaseret
  • at fokus på at bevæge sig ned af Indsatstrappens fem trin altid er bærende elementer i såvel myndighedsarbejdet, almenområdet og tilbudsviften.

Fordi Brønderslev Kommune allerede har en stor del af anbringelser i plejefamilie (godt 80 %) vil disse anbringelser være et udviklingsområde, ligesom netværkspleje, de hjemmebaserede indsatser og forebyggelse vil være det.

Ved etablering af "Varige Spor" skal der udvælges et område. Til grund for udvælgelsen ligger følgende kriterier:

  • Området skal følge den geografiske opdeling for skoledistrikter og de deraf følgende geografiske afgrænsninger
  • Der skal være ledelsesmæssig deltagelse og opbakning fra dagtilbud og skoler
  • Udvælgelsen skal tage udgangspunkt i den socioøkonomiske analyse udarbejdet af BDO, hvor andelen af børn og unge med risikofaktorer for udsathed er opgjort og fordelt på skoledistrikter
  • De udvalgte skoledistrikter skal have en vis volumen sagsmæssigt

På denne baggrund peges der på følgende skoledistrikter for "Varige Spor":

  • Dronninglund skoledistrikt
  • Asaa skoledistrikt
  • Agersted skoledistrikt

Beskæftigelseschef og Børne- og Familiechef foreslår, at man som udgangspunkt forankrer og etablerer en ’Sverigesmodel’ i Børne- og Familieafdelingen – det vil sige for målgruppen 0-14 årige. Indsatsen vil have en direkte afsmittende effekt, når den unges sag overgår til UngeCenter.

En optælling af sager i de udvalgte skoledistrikter viser et aktuelt sagstal på 112. Dette sagsantal vedrører udelukkende børn i udsatte positioner. Det betyder, at sager med børn, som udelukkende har funktionsnedsættelse, ikke er talt med.

Fagenheden for Børn og kultur foreslår, at der etableres et team med en teamleder, hvis funktion er tilsvarende de øvrige teamledere i afdelingen. Foruden teamleder skal teamet bestå af 6 socialrådgivere, som skal betjene de 3 skoledistrikter. Teamet kaldes "Team Varige Spor".

Den overordnede målsætning for Varige Spor er:

  • At få tidligere øje på udsatte børn og unge i det udvalgte område
  • At børnenes og de unges opvækstbetingelser sikres i deres nærmiljø og med inddragelse af netværk
  • At børn og unge med behov for anbringelse - til sikring af deres opvækstbetingelser - oplever, at det sker rettidigt og effektivt - og med en tæt opfølgning

Ved etablering af "Varige Spor" er forventningen, at de beskrevne mål indfries, og at der i de særligt udvalgte områder kan dokumenteres en omlægning, som viser sig effektfuld i forebyggelsesøjemed.

Der er endvidere en forventning om, at "Varige Spor" kan blive prototypen på en effektiv, tidlig og forebyggende indsats, som kan implementeres i kommunens øvrige skoledistrikter.

Det vurderes, at implementeringstiden kan forventes at have et tidsperspektiv på 1-2 år, og at gevinster i forhold til udgiftsniveau kan forventes indenfor 1-3 år.

Indsatsen skal således betragtes som en investering, hvor der i løbet af en årrække, foruden en effektfuld forebyggende indsats også vil kunne høstes en økonomisk gevinst.

2015

2016

2017

2018

2019

Ialt

Udgift

1.641.717

2.875.850

2.875.850

2.875.850

2.875.850

13.145.117

Forventet besparelse P303

0

2.875.850

3.300.000

5.400.000

5.400.000

16.975.850

Nettobesparelse

-1.641.717

0

424.150

2.524.150

2.524.150

3.830.733

Konkretisering af ovenstående opgørelse fremgår af vedhæftede bilag.

Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at projekt ”Varige Spor ” godkendes.

Familiechef Inge Gorm Andersen deltager i drøftelse af dette punkt.

Personale

Der skal ansættes yderligere personale, som beskrevet i projektets økonomidel.

Økonomi

Økonomiafdelingen har udarbejdet budgettet til "Varige Spor" i samarbejde med Børne- og Familieafdelingen.

Der henvises til bilag for detaljeret gennemgang af forventede udgifter og besparelser.

Samlet set over perioden fra 1. august 2015 til 31. december 2019 er den samlede udgift på 13,1 mio. kr. og en forventet besparelse på 16,9 mio. kr., eller en nettobesparelse på 3,8 mio. kr.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


10. Partshøring ved gensidig forsørgerpligt


Resume

Sagsforløb:BE

KL har fremsendt redegørelse om gensidig forsørgerpligt til kommunerne. Ankestyrelsen har erklæret sig enig i redegørelsen.

Beskæftigelsesudvalget orienteres om status i sagen.

Sagsfremstilling

KL vurderer i redegørelsen om gensidig forsørgerpligt, at mange af sagsbehandlingsfejlene er så uvæsentlige, at afgørelsen kan fastholdes som gyldigt. Ankestyrelsen erklærer sig enig i denne vurdering. I sager, der er behæftet med konkret væsentlig mangler, vil afgørelsen betragtes som ugyldig.

Det fremgår af redegørelsen, at en manglende partshøring eller klagevejledning ikke automatisk betyder, at kommunens afgørelse er ugyldig. Kommunen skal i hver enkelt sag vurdere, om det har haft væsentlig betydning for afgørelsen, at alle parter ikke er blevet hørt. Overordnet gælder det, at de objektive betingelser i Lov om aktiv socialpolitik skal være opfyldt. Vurderer kommunen, at mangel på partshøring ikke har haft væsentlig betydning for afgørelsen, er der normalt ikke tale om en ugyldig afgørelse.

På Ankestyrelsens hjemmeside oplyses, at såfremt der er borgere, der klager over en afgørelse om gensidig forsørgerpligt og klagefristen er overskredet, så skal klagen sendes direkte til Ankestyrelsen. Dog har kommunen en ulovbestemt pligt til at overveje at genoptage sagen, hvis kommunen i forbindelse med klagen bliver opmærksom på, at der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.

I så fald skal parterne stilles, som om afgørelsen ikke var truffet, og der skal udbetales det beløb, der er blevet modregnet i ydelsen.

Socialcentret har sendt partshøringsbreve og afgørelsesbreve ud til 67 par i igangværende sager. Her er der 6, der har klaget. På baggrund af klagerne har Socialcentret udbetalt ydelse med tilbagevirkende kraft til én borger. De øvrige klager er sendt til Ankestyrelsen, idet Socialcentret ikke mener, at sagsbehandlingsfejlen har haft væsentlig betydning for afgørelsen. Ankestyrelsen har 16. februar 2015 kendt en afgørelse om gensidig forsørgerpligt ugyldig. Her har Socialcentret udbetalt ydelse med tilbagevirkende kraft. Der er således udbetalt ydelser med tilbagevirkende kraft til 2 personer i henholdsvis 4 og 10½ måned.

Der sendes ligeledes partshøringsbreve ud til 32 par, som ikke længere modtager ydelser. Socialcentret prioriterede først og fremmest at sende partshøringer og afgørelser til borgere, der fortsat modtager ydelser. Begrundelsen herfor er, at Socialcentret vil have mulighed for hurtigt at rette op, hvis der er fejl i deres månedlige udbetalinger. Partshøringsbrevene til borgere, der ikke længere modtager ydelser, sendes ud primo uge 15. Her er partshøringsfristen den 14. april 2015.

Stabsenheden for Service foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personale

Ingen.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Til toppen


11. Orientering om regeringens integrationsudspil


Resume

Sagsforløb: BE/IR

Regeringen offentliggjorde 18. marts 2015 et nyt integrationsudspil, der sætter fokus på arbejdsmarkedet som den bedste vej til integration.

Beskæftigelsesudvalget fremlægges integrationsudspillet til orientering.

Sagsfremstilling

Regeringen har fremlagt et nyt integrationsudspil, hvor fokus er på job og virksomhedsrettede indsatser som den bedste vej til integration. Hovedlinjerne i udspillet er som følger:

  • Flygtninge og indvandrere skal kunne tilbydes job fra dag ét. Danskundervisning skal foregå sideløbende.
  • De nye borgere skal tage de job, de bliver tilbudt. Hvis ikke bliver de trukket i ydelser.
  • Kravet om 37 timers aktivering fjernes. Det erstattes af en virksomhedsrettet indsats.
  • Flygtninge får ret og pligt til at deltage i virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller nyttejob indenfor 3 måneder efter, at integrationsindsatsen begynder.
  • Indenfor de første 3 måneder af integrationsperioden skal de nye borgere visiteres som jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Kravet er mindst 3 samtaler i visitationsperioden.
  • Der må højst være 4 ugers pause i den virksomhedsrettede indsats. Ved fortsat ledighed gives nyt tilbud.
  • For unge gælder, at de skal i uddannelse.
  • Efter 1 år intensiveres indsats for de, som fortsat er ledige. De job- og uddannelsesparate får en personlig job- eller uddannelsesformidler med henblik på en mere håndholdt indsats. Og de aktivitetsparate skal have deres sag i rehabiliteringsteam med henblik på en tværfaglig indsatsplan.
  • Flygtninges erfaringer og uddannelser skal hurtigere identificeres og bruges i deres integration på arbejdsmarkedet.
  • Flygtninge og indvandrere, der i dag er ude af integrationsprogrammet og har modtaget kontanthjælp i mere end 6 måneder, skal deltage i en virksomhedsrettet indsats. Indsatsen gentages ved fortsat ledighed 6 måneder efter afslutning af tilbud.
  • Civilsamfundet skal i højere grad inddrages i integrationsindsatsen, blandt andet i form af netværksfamilier og inddragelse af det lokale foreningsliv.
  • Resultattilskud for ustøttet beskæftigelse og ordinær uddannelse fordobles de første to år og halveres for bestået danskprøve. Eftersyn af kommunernes incitamenter iværksættes.

Fagenheden for Beskæftigelse har drøftet regeringens udspil lokalt med AOF og Socialcentret, som forestår store dele af integrationsindsatsen i Brønderslev Kommune. Der er blandt parterne enighed om et behov for både at gentænke organiseringen af beskæftigelsesindsatsen og sprogundervisningen for på smarteste måde at realisere de nye tiltag på integrationsområdet.

I Brønderslev Kommune er 193 borgere omfattet af integrationsloven pr. medio marts 2015.

De 78 heraf er under 30 år. 115 er over 30 år.

Fagenheden for Beskæftigelse skønner, at ca. 45 borgere i Brønderslev Kommune har været på kontanthjælp i mere end 6 måneder udover integrationsperioden.

Regeringens integrationsudspil er udmøntet i et lovforslag, der indeholder ændringer til Integrationsloven, og er sendt i høring. Høringsfristen er den 10. april 2015. Der lægges op til, at lovforslaget træder i kraft 1. juli 2015.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager regeringens integrationsudspil til orientering.

Personale

Ingen.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


12. Carsten Koch udvalgets rapport vedr. indsatsen for udsatte borgere


Resume

Sagsforløb: BE

Regeringen nedsatte i 2013 en ekspertgruppe til at udarbejde en udredning af den aktive beskæftigelsesindsats. Udredningen har været delt op i to faser, hvor første fase omfattede indsatsen for, forsikrede ledige. Anden fase omhandler den aktive beskæftigelsesindsats for de godt 500.000 borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Ekspertgruppen er nu kommet med sine anbefalinger.

Ekspertgruppen lægger med sine anbefalinger op til en ny og langt mere virksomhedsrettet indsats for de ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Samtidig peger ekspertgruppen på, at der er behov for mere kvalitet og indhold i den tværfaglige indsats samt større fokus på at sikre, at også udsatte borgere får mere uddannelse. Det vides endnu ikke, hvorledes eller i hvilket omfang anbefalingerne vil blive omsat i praksis.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Øget fokus på virksomhedsrettet indsats for udsatte ledige

Udgangspunktet for ekspertgruppens anbefalinger er, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet, også selvom de har begrænsninger i arbejdsevnen. Indsatsen skal i høj grad foregå på virksomhederne. En virksomhedsrettet indsats på det ordinære arbejdsmarked forudsætter imidlertid, at der tages hensyn til, at mange af borgerne står over for særlige udfordringer. Ekspertgruppen anbefaler derfor, at der oprettes nye målrettede virksomhedstilbud, og at mentorer og brobygningsforløb i højere grad benyttes til at støtte borgerne, når de først er startet på en virksomhed eller uddannelse. En virksomhedsrettet indsats på det ordinære arbejdsmarked forudsætter imidlertid, at der tages hensyn til, at mange af borgerne står over for særlige udfordringer.

Ekspertgruppen anbefaler derfor, at:

  • Der oprettes nye målrettede virksomhedstilbud, og at mentorer og brobygningsforløb i højere grad benyttes til at støtte borgerne, når de først er startet på en virksomhed eller uddannelse.
  • Borgerne får desuden ret og pligt til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud, når de har gået passive i et år.
  • Løntilskudsordningen gøres mere smidig, så det bliver enklere at gå fra virksomhedspraktik til privat løntilskud.

I anbefalingerne lægges der ligeledes op til, at den refusion, som kommunerne modtager, til aktiveringsindsatsen skal målrettes, så kommunerne kun modtager refusion af driftsudgifter til virksomhedsrettede tilbud, mentorstøtte og ordinær uddannelse samt brobygningsforløb til uddannelse.

Styrket tværfaglig indsats

Borgerne på kanten af arbejdsmarkedet har ofte mange forskellige problemer ud over ledighed. Ekspertgruppen anbefaler derfor, at en den tværfaglige indsats styrkes, så det ikke kun er borgere, der deltager i ressourceforløb, som modtager en koordineret tværfaglig indsats.

Ekspertgruppen anbefaler derfor, at den tværfaglige indsats blandt andet skal ske ved, at en tidlig tværfaglig afklaring af borgerens ressourcer og udfordringer, som kan være med til at definere den efterfølgende indsats.

Ekspertgruppen anbefaler desuden, at den tværfaglige indsats styrkes ved at give kommunernes rehabiliteringsteam mulighed for reel beslutningskompetence så teamet selv træffer den endelig afgørelse om, hvad der skal ske med borgeren. Dermed får teamet også mulighed for at følge indsatsen til dørs, fremfor at overdrage den til de enkelte forvaltninger.

Samtidig peger ekspertgruppen på, at der skal være fokus på investering i den enkelte borger, når den samlede indsats skal planlægges. Kommunerne skal i højere grad planlægge og prioritere indsatsen ud fra en længere tidshorisont og ud fra den indsats som bedst kan bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet, eller uddannelse, også selvom afkastet først opnås på længere sigt.

Målrettet uddannelse af udsatte ledige

Ekspertgruppen har også hæftet sig, ved at uddannelsesniveauet blandt borgere i udkanten af arbejdsmarkedet er lavere end blandt befolkningen som helhed. Samtidig anvendes uddannelsesindsatser som revalideringsordningen og voksenlærlingeordningen sjældent til borgerne i udkanten af arbejdsmarkedet.

Der kan derfor være et uudnyttet potentiale i at styrke mulighederne for, at borgere i målgruppen kan komme tættere på arbejdsmarkedet gennem uddannelse og styrkede kompetencer. Derfor anbefales det, at brobygningsforløb til uddannelse styrkes, og at både revaliderings- og voksenlærlingeordningen i højere grad målrettes denne gruppe af borgere.

Det er endnu uklart, hvorvidt og hvordan anbefalingerne omsættes til praksis. Men der vil sandsynligvis ske en tilpasning af reformerne på kontanthjælpsområdet samt fleksjob- og førtidspensionsområdet i forhold til ekspertgruppens anbefalinger. Ligeledes kan det forventes, at nogle af de økonomiske ændringer der ligges op til, medtages i den omlægning af refusionen, der indfases de kommende år.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personale

Ingen

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


13. Plan for behandling af beskæftigelsesplanen for 2016


Resume

Sagsforløb: BE

Kommunerne skal hvert år udarbejde en plan for beskæftigelsesindsatsen det efterfølgende år. Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvorledes de beskæftigelsespolitiske udfordringer skal imødekommes. Fra 2015 er mange af de proceskrav, der tidligere har været til beskæftigelsesplanen blevet afskaffet. Det betyder, at kommunerne i højere grad selv tilrettelægger processen med udarbejdelse og politisk behandling af planen. Fagenheden for Beskæftigelse har udarbejdet et forslag til processen for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2016.

Beskæftigelsesudvalget bedes godkende forslag til tidsplan for behandling af beskæftigelsesplanen for 2016.

Sagsfremstilling

Kommunens Beskæftigelsesplan skal tage udgangspunkt i de mål og indsatsområder, som beskæftigelsesministeren har meldt ud. Beskæftigelsesministerens mål for 2016 er endnu ikke offentliggjort, men det forventes, at målene bliver de samme som i 2015, det betyder, at der skal være fokus på:

  • Unge skal i uddannelse
  • Ledige på kanten af arbejdsmarkedet skal have en tværfaglig indsats
  • Langtidsledighed, skal forebygges og bekæmpes
  • Samarbejdet med virksomhederne skal udvikles

Fra 2016 er mange af de proceskrav, der tidligere har været til beskæftigelsesplanen blevet afskaffet. Det betyder, at kommunerne i højere grad selv tilrettelægger processen med udarbejdelse og politisk behandling af planen. Det eneste krav, der er i forhold til behandlingen af planen er, at Byrådet senest den 31. december 2015 skal godkende beskæftigelsesplan for 2016, hvorefter den skal sendes til det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) til orientering.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår følgende tidsplan for behandlings af beskæftigelsesplanen for 2016.

  • Beskæftigelsesudvalgets møde den 11. maj 2015:
    Drøftelse af beskæftigelsespolitiske udfordringer mellem Beskæftigelsesudvalget og Det lokale arbejdsmarkedsforum. Jobcentret har forespurgt Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord om at holde et kort indlæg vedr. de beskæftigelsespolitiske udfordringer set i en Nordjysk kontekst.
  • På baggrund af drøftelserne den 11. maj 2015 udarbejder Fagenheden for Beskæftigelse det første udkast af beskæftigelsesplanen for 2016.
  • Beskæftigelsesudvalgets møde den 31. august 2015:
    Beskæftigelsesudvalget behandler først udkast af beskæftigelsesplanen for 2016.
  • Beskæftigelsesudvalgets møde den 5. oktober 2015:
    Såfremt beskæftigelsesudvalget ikke har bemærkninger til 1. udkast af beskæftigelsesplanen 2016, fremsendes den reviderede plan til godkendelse. Beskæftigelsesudvalget fremsender herefter planen til godkendelse i Byrådet.
  • Byrådets møde den 18. november 2015:
    Byrådet behandler beskæftigelsesplanen for 2016.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget godkender planen for behandling af beskæftigelsesplanen for 2016.

Personale

Ingen.

Beslutning

Godkendt.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Til toppen


14. Orientering om unge i vækst 2.0 - Den rette indsats


Resume

Sagsforløb: BE

Beskæftigelsesudvalget godkendte i møde den 6. oktober 2014 Brønderslev Kommunes deltagelse i et pilotprojekt (Unge i vækst version 2.0). Projektet er et partnerskab mellem Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev kommuner samt EUC Nord, som bygger videre på projektet ”Unge i vækst” som Brønderslev Kommune har været en del af i 4 år.

Projektet, der har fået navnet: ”Den rette indsats” er nu klar til opstart, det sker den 1. maj 2015. Pilotprojektet løber i først omgang til udgangen af 2015.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Projektet ”Den rette indsats” har til formål at finde vej for de unge, der er kommet ind i et misbrug (og/eller en psykisk sygdom) og sikre dem behandling og dernæst et sikkert greb i skolesystemet.

Projektet skal ses som en videreudvikling af ”Unge i vækst”. Målgruppen for projektet er imidlertid anderledes end i projekt "Unge i Vækst", da der er tale om unge, der har længere vej til uddannelsessystemet, og som har et skjult eller moderat behandlingskrævende misbrug. Flere af deltagerne ventes desuden at have psykiatriske problemstillinger.

Der er tale om et pilotforløb, hvor partnerskabet i Vendsyssel vil skabe erfaringer og kendskab til målgruppen gennem et solidt samarbejde. Formålet er at kigge på, hvad der kendetegner disse unge, og hvordan de unge i fremtiden kan hjælpes i gang med uddannelse samt blive fastholdt i uddannelse. Erfaringerne fra projektet skal i 2015 danne grundlag for planlægningen af et større socialfondsprojekt, som partnerskabet i Vendsyssel får mulighed for at ansøge om midler til.

Projektet er organiseret således, at der er nedsat en styregruppe, hvor alle parter er repræsenteret. Styregruppen mødes hver anden måned. Herudover er der nedsat en projektgruppe med en repræsentant fra hver af kommunerne, som mødes med kortere intervaller end styregruppen.

Brønderslev Kommune råder over 5 pladser på projektet, som har opstart den 1. maj 2015.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personale

UngeCentret afsætter personalemæssige ressourcer til at deltage i styregruppe- og projektgruppemøder

Beslutning

Godkendt.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Til toppen


15. Ankestatistik for 2014


Resume

Sagsforløb: BE

Ankestyrelsen har fremsendt statistik for 2014 vedr. Ankestyrelsens afgørelser i klagesager på social- og beskæftigelsesområdet. Statistikken indeholder tal for antallet af trufne afgørelser i Ankestyrelsen for 2014 og antallet af modtagne klager. Tallene viser, at andelen af sager, som ankestyrelsen omgører eller sender tilbage til kommunen til genbehandling, er lavere i Brønderslev Kommune end landsgennemsnittet.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Nedenstående gennemgås de enkelte lovområder i forhold til de klager, som Ankestyrelsen har modtaget vedr. sagsbehandlingen i Brønderslev Kommune.

Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB): Der har været 21 klager over kommunens afgørelser inden for LAB loven. Kommunes afgørelse er blevet stadfæstet i 17 sager, 3 sager er blevet afvist af Ankestyrelsen og i 1 sag er afgørelsen blevet omstødt.

Lov om en aktiv socialindsats (LAS): Der har været 50 klager inden for LAS. Heraf er 4 af klagerne blevet afvist af Ankestyrelsen, 3 sager er blevet omgjort af Ankestyrelsen, 5 sager er sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse igen. For de øvrige sager er kommunens afgørelse blevet stadfæstet.

Loven om social pension (PL): Inden for Lov om social pension, har der været 14 klager over kommunens afgørelser. 2 af klagerne er blevet afvist af Ankestyrelsen, 1 sag er sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse igen. For de øvrige sager er kommunens afgørelse blevet stadfæstet.

Retssikkerhedsloven (RSL): Inden for Retssikkerhedsloven har der været en klage, denne er blevet omstødt af ankestyrelsen.

Sygedagpengeområdet (SDP): Inden for sygedagpengeområdet, har der været 60 klager til ankestyrelsen. Heraf er 1 af klagerne blevet afvist. I 9 af sagerne har Ankestyrelsen ændret afgørelsen og i 2 af sagerne er afgørelsen sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagerne igen. I de resterende 48 sager, er kommunens afgørelse blevet stadfæstet.

Serviceloven (SL): Inden for Servicelovens område, har der været 95 klager over kommunens afgørelser. Heraf er 9 klager blevet afvist af Ankestyrelsen. I 6 sager har Ankestyrelsen ændret kommunens afgørelse og 16 sager er sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen igen. I de resterende 64 sager er afgørelsen stadfæstet.

Foruden ovenstående har der været en klage inden for kategorien ”øvrige”, der dækker over børnetilskud, børnefamilieydelse, inddrivelse, boligstøtte, almene boliger og repatriering. Her har kommunen fået medhold i to afgørelser imens 1 afgørelse er blevet omgjort.

Overordnet set er omgørelsesprocenten i Brønderslev Kommune under niveauet på landsplan. Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i andel af alle klager eksklusiv de afviste/bortfaldne sager.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personale

Ingen

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Bilag

Til toppen


16. Orientering


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

A) Orientering om de seneste sagstal (uge 14,sygedagpengetal er for uge 12) for de enkelte ydelsesgrupper. Der er tale om antal sager, der er ikke lavet omregning til fuldtidspersoner.

B) Orientering om Regnskab 2014 på Beskæftigelsesudvalgets område

Beskæftigelsesrettede ydelser / aktiviteter

-5,515 mio. kr.

UngeCenter (Udsatte børn og unge over 15 år + psykiatri, handicap og misbrug)

6.989 mio. kr.

Udlændinge

-0,130 mio. kr.

Pensioner, boligsikring mm

1,301 mio. kr.

TOTAL - merforbrug incl. flerårsaftalen.

2,645 mio. kr.

C) Orientering om IT-problemer på Jobcentret.

Beslutning

A) Orientering om de seneste sagstal (uge 14,sygedagpengetal er for uge 12) for de enkelte ydelsesgrupper. Der er tale om antal sager, der er ikke lavet omregning til fuldtidspersoner.

B) Orientering om Regnskab 2014 på Beskæftigelsesudvalgets område

Beskæftigelsesrettede ydelser / aktiviteter

-5,515 mio. kr.

UngeCenter (Udsatte børn og unge over 15 år + psykiatri, handicap og misbrug)

6.989 mio. kr.

Udlændinge

-0,130 mio. kr.

Pensioner, boligsikring mm

1,301 mio. kr.

TOTAL - merforbrug incl. flerårsaftalen.

2,645 mio. kr.

C) Orientering om IT-problemer på Jobcentret.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Til toppen


17. Eventuelt


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

Eventuelt.

Beslutning

Næste gang afklares om Beskæftigelsesudvalgets møde i juni kan flyttes.

Politisk temamøde om styringsudfordringerne på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Til toppen


18. Lukket punkt: Afgørelser fra Ankestyrelsen


Til toppen


19. Lukket punkt: Orientering om enkeltsag


Til toppen


20. Lukket punkt: Orientering


Til toppen

Opdateret 22. september 2016
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach