Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Økonomiudvalget - Referat

Dato: 21. oktober 2015
Lokale: Mødelokale 272, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 08:15


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: ØK

Sagsfremstilling

Fraværende

Beslutning

Ingen.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: ØK

Sagsfremstilling

Evt. bemærkninger til dagsordenen.

Beslutning

Ingen.

Til toppen


3. Budget 2016, aftalepunkter og status


Resume

Sagsforløb: ØK

Der gennemføres en fælles drøftelse mellem Økonomiudvalget og Forretningsledelsen med henblik på hvilke opgaver, der affødes af budgetaftale 2016, og med henblik på fælles forståelse af udmøntningen af budgetaftalen.

Sagsfremstilling

På baggrund af budgetaftalen for 2016 har Forretningsledelsen udarbejdet en foreløbig oversigt over afledte indsatser, opgaver og initiativer m.v..

Hensigterne hermed er flere:

  • at oversigten skal danne et samlet overblik budgetaftalens afledte opgaver, indsatser, initiativer m.v. både på drift og anlæg
  • at oversigten skal kunne danne baggrund for løbende opfølgning på status for opgaverne m.v. i forbindelse med de kvartalsvise budgetopfølgninger
  • at oversigten skal medvirke til en fælles fortolkning i Økonomiudvalget og Forretningsledelsen af, hvorledes de enkelte elementer i budgetaftalen skal udmøntes konkret, og i forlængelse heraf, hvem der har ansvar for hvad.

Forretningsledelsen foreslår, at der gennemføres en fælles drøftelse af oversigten.

Oversigten vil efterfølgende blive behandlet i respektive fagudvalg med henblik på prioritering af indsatserne.

Forretningsledelsen vil deltage under dette punkt

Personale

Ingen.

Beslutning

Drøftelse gennemført.

Bilag

Til toppen


4. Principper for skoleledelse i den nye skolestruktur


Resume

Sagsforløb: ØK

Økonomiudvalget orienteres om principperne for skoleledelse i forbindelse med implementering af den nye skolestruktur pr. skoleåret 2016-17.

Sagsfremstilling

Som led i implementering af den nye skolestruktur, der blev vedtaget af Byrådet den 16. september 2015, skal der etableres nye ledelsesteams på skoleområdet.

Fagenheden har i dialog med de nuværende ledelser igennem en periode drøftet, hvordan den overordnede ledelses- og samarbejdsstruktur på tværs af de nye skoledistrikter skal være.

Dette arbejde fortsætter frem mod implementeringen af den nye struktur.

Bilag beskriver de overordnede ledelsesprincipper, der danner grundlag for det videre arbejde med sammensætning og udmøntning af ny ledelsesstruktur på skoleområdet.

Henning Risager deltager under dette punkt.

Beslutning

Punktet genoptages som beslutningspunkt på næste møde, hvor fremtidig ledelsesstruktur i skolestruktur behandles.

Bilag

Til toppen


5. Tilskud til Produktionsskolerne Brønderslev og Dronninglund


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Der skal tages stilling til, hvorvidt grundtilskuddet til Produktionsskolen skal forhøjes, udover grundtilskud på 474.815 kr., som er budgetlagt for 2016 og overslagsårene.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetaftalen for 2016 er det besluttet, at der skal tages stilling til, hvorvidt Produktionsskolen skal have ekstra grundtilskud, udover det ene som er budgetsat i 2016 og overslagsårene. Stillingtagen skal tage udgangspunkt i vurdering af regnskab 2014 og forventet regnskab 2015.

Brønderslev Kommune har for 2015 udbetalt 749.630 kr. i grundtilskud til Produktionsskolerne. Dette tilskud reduceres til 474.815 kr. for 2016.

Produktionsskolen har fremsendt årsberetning for 2014, samt revisors vurdering af forventet regnskab 2015 og 2016. Af dette materiale fremgår følgende:

Regnskab 2014:

Skolerne generede for 2014 et overskud på 668.000 kr. Fra 2010 – 2014 er egenkapitalen steget til 3.556.000 kr. Der er ingen langsigtede gældsforpligtigelser i regnskabet.

Forventet regnskab 2015:

BDO (Produktionsskolens revision) forventer et underskud på ca. 120.000 kr. for 2015

Vurderinger af budget 2016:

BDO vurderer, at produktionsskolen, udover en evt. reduktion af kommunens tilskud, budgetmæssigt er udfordret med samlet mellem 720.000 kr. og 820.000 kr. især pga. ændret beregningsmetode for momsfradrag, reduktion i STU aktiviteter, samt forøgelse af dispositionsbegrænsning.

Endeligt budget forventes at forelægge ultimo oktober.

Byrådet anmodes om stillingtagen til grundtilskuddets fremtidige størrelse.

Personale

Ingen.

Økonomi

Ingen yderligere bemærkninger end dem i sagsfremstillingen.

Beslutning

Den økonomiske udvikling følges løbende med henblik at vurdere fremtidigt behov for grundtilskud.

Samarbejdet med UngeCenter forventes optimeret.

Henning Jørgensen ønsker 1½ grundtilskud tildelt.

Til toppen


6. Frigivelse af rådighedsbeløb til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger 2015


Resume

Sagsforløb: ØK/BY

Byrådet anmodes om at frigive rådighedsbeløb 1.000.000 kr. til fortsættelse af arbejdet med gennemførelse af energibesparende foranstaltninger uden for ESCO i kommunale ejendomme i 2015.

Sagsfremstilling

I det kommunale anlægsbudget for 2015 er der afsat 1.000.000 kr. til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger uden for ESCO.

For at kunne arbejde med energibesparende foranstaltninger - som både udspringer af energimærkninger, energistyring, energitiltag i forbindelse med APV, belysning på skoler og børnehaver samt andre relevante energitiltag - vil det være nødvendigt med frigivelse af rådighedsbeløb 1.000.000 kr. for 2015.

De besparelser der opnås, indgår i den årlige klimarapport, som er en del af aftalen med Danmarks Naturfredningsforening.

Der vil som tidligere år blive fremlagt et regnskab samt oversigt af gennemførte energiprojekter og deres energieffekt.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet frigiver rådighedsbeløb 1.000.000 kr. til fortsætte af arbejdet med gennemførelse af energibesparende foranstaltninger i kommunale ejendomme i 2015.

Personale

Ingen.

Beslutning

Indstilles frigivet.

Til toppen


7. Fordebat Hjallerup Øst


Resume

Sagsforløb: MT/ØK

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om der skal foretages ændringer af disponeringen af området Hjallerup Øst på baggrund af høringssvarene og beslutte, om der skal igangsættes konkret planarbejde i form af kommuneplantillæg og lokalplan.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget behandlede i august en overordnet disponering af området Hjallerup Øst, der ønskes udviklet til boligformål.

Samtidigt blev der igangsat en fordebat om udvikling, der blev afholdt i perioden fra den 31. august 2015 til den 21. september 2015. Den 3. september blev der afholdt borgermøde med deltagelse af ca. 65 borgere. Der er modtaget 5 høringssvar i fordebatten.

I fordebatten vedr. disponering af området Hjallerup Øst er der modtaget 5 høringssvar med forslag til områdets udformning. De modtagne høringssvar er vedlagt i bilag sammen med en opsamling fra borgermødet. Der er modtaget høringssvar fra følgende:

  • Hjallerup Kirkes menighedsråd
  • Byudviklingsudvalget
  • Ejere af Østermarken 225
  • Beboerne på Skelbakken
  • Ejere af Østermarken 195 og 199

På baggrund af høringssvarene samt borgermødet har Fagenheden for Teknik og Miljø og Stabsenheden for Udvikling og Planlægning udarbejdet et revideret forslag til disponering af området, der er vedlagt i bilag.

Udvikling af Hjallerup Kirke

Menighedsrådet har fremsendt et høringssvar, hvori de beskriver, at der arbejdes med udvidelse af kirken. Menighedsrådet vil derfor gerne have reserveret areal syd og vest for kirken til fremtidig udvikling. Menighedsrådet opfordrer desuden til, at der ikke laves en vejtilslutning til Hjallerupvej vest for kirken, idet den vil overskære kirkestien. Der henvises desuden til, at der skal friholdes et åbent areal omkring kirken af hensyn til indsigten til kirken, der er omfattet af en aftaleplan. I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillæg vil fagenheden indgå i en nærmere dialog med menighedsrådet om hvor stort et areal, de har behov for til deres udvidelsesplaner.

Udbygning af stamveje

Flere af høringssvarene omhandler dispositionsplanens placering af stamveje samt planlagte udbygning heraf. Grundprincippet ved udbygning af stamveje i området er en etapevis udbygning, hvor stamvejene finansieres ligeligt via både private og kommunale udstykninger i området.

Sammenkobling af Skelbakken og Østermarken

Generelt er der et ønske om, at den eksisterende og kommende Skelbakkenudstykning allerede nu kobles sammen med Østermarken. Sammenkoblingen vil betyde, at kommunen vil komme til at stå i forskud med udgiften til etablering af ca. 235 m stamvej. Fagenheden vurderer, at sammenkoblingen vil øge attraktiviteten af grundene ved Skelbakken væsentligt og samtidigt betyde, at trafikken til og fra Østermarkenområdet kan fordele sig mellem både Østermarken og Skelbakvej.

Tilslutning til Hjallerupvej via boligvej

Der er i høringssvaret fra Østermarken 195 og 199 samt på borgermødet udtrykt bekymring for forlængelse af en eksisterende stamvej i eksisterende boligområde i Østermarken til Hjallerupvej. Fagenheden foreslår denne tilslutning fjernet, idet vejen ikke fra start er tiltænkt gennemkørende trafik og derfor ikke er dimensioneret til den øgede trafik en tilslutning til Hjallerupvej vil medføre. Lodsejerne har desuden købt deres ejendomme i forventning om, at det er en lukket stamvej.

Tilslutning til Hjallerupvej øst eller vest fra kirken

Byudviklingsudvalget ønsker ikke en tilslutningsvej til Hjallerupvej gennemført på nuværende tidspunkt. De øvrige høringssvar samt i flere indlæg på borgermødet var der et generelt ønske om, at der etableres en tilslutning til Hjallerupvej, samt at denne gennemføres allerede nu. Baggrunden herfor et at opnå en hurtigere tilslutning til motorvejen samt sikre, at belastningen på den eksisterende del af Østermarken mindskes. Der er både høringssvar, der foretrækker den østlige og den vestlige tilslutning.

Fagenheden anbefaler tilslutningen øst for kirken, idet det er den vejføring, der bedst danner en trafikal "rygrad" for det samlede område. En gennemførelse af denne vejføring på nuværende tidspunkt er dog en dyr løsning, der samtidigt vil være til væsentlig gene for det landbrug, der berøres. Den vestlige tilslutning kan vanskeliggøres af kirkens udvidelsesbehov, idet tilslutningen skal placeres så tæt på kirken som muligt for at sikre tilstrækkelige oversigtsforhold. Fagenheden vurderer, at første del af Hjallerup Øst (ca. 17,5 ha) kan gennemføres ved at etablere stamvejen fra Østermarken til Skelbakvej uden en tilslutning til Hjallerupvej. Dermed må en del af trafikken forventes at fordele sig til Skelbakvej og dermed mindske belastningen af Østermarken. En tilslutning til Hjallerupvej vurderes dog at ville øge attraktiviteten af området.

Skelbakken II

Beboerne på Skelbakken har fremsendt en række kommentarer til bl.a. udformning af grønne arealer, vandafledning samt stier ved udstykning af Skelbakken II. Fagenheden vil i forbindelse med lokalplanudarbejdelsen indgå i en dialog med grundejerforeningen for Skelbakken om områdets udformning.

Øvrige forslag og ønsker

I både høringssvarene og på borgermødet fremkom der en række andre forslag til forbedringer af infrastrukturen i Hjallerup, der ikke direkte vedrører planlægningen for Hjallerup Øst. Det drejer sig bl.a. om nyt slidlag på Skelbakvej, hastighedsbegrænsning på Skelbakvej samt muligheden for at etablere en østlig indgang til skole- og idrætsområdet på Idræts Allé. Fagenheden anbefaler, at forbedring af Skelbakvej medtages på Teknik- og Miljøudvalgets prioriteringsliste, at hastighedsbegrænsning drøftes på færdselssikkerhedsudvalget og en ny indgang til skolen og hallen drøftes i forbindelse med et kommende projekt for nyindretning af Idræts Allé.

Plangrundlag

Kommuneplantillægget foreslås udarbejdet med udgangspunkt i vedlagte "Reviderede dispositionsplan". I kommuneplantillægget forventes ca. 17,5 ha rammeplanlagt til boligformål i form af åben-lave og tæt-lave boliger. Den resterende del af området udlægges som perspektivområde til boligformål, der kan rammeplanlægges, når det andet område er udnyttet. Kommuneplantillægget skal desuden indeholde overordnede principper for bl.a. friarealer mv. Sideløbende med kommuneplantillægget udarbejdes en lokalplan for en privat udstykning af en mindre del af området, Skelbakken II, på ca. 6 ha.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget igangsætter udarbejdelse af kommuneplantillæg for Hjallerup Øst med udgangspunkt i vedlagte skitse. Sideløbende med udarbejdelse af kommuneplantillæg udarbejdes lokalplan for Skelbakken II.

Personale

Ingen.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget, 5. oktober 2015, pkt. 4:

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til toppen


8. Behandling af fordebat - vindmøller ved Skovengen


Resume

Sagsforløb: TM/ØK

I perioden fra den 7. august til den 11. september 2015 har der været afholdt fordebat om vindmølleprojekt Skovenegen nord for Asaa. I høringsperioden blev der afholdt borgermøde den 24. august 2015 med deltagelse af ca. 50 borgere. Der er i alt modtaget 515 høringssvar, heraf 5 positive og 3 af teknisk karakter fra myndigheder/organisationer.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om der skal udarbejdes plangrundlag for projektet i form af kommuneplantillæg, VVM-redegørelse samt lokalplan.

Sagsfremstilling

På baggrund af en ansøgning fra to lokale lodsejere om opstilling af 5 stk. 140 m høje vindmøller ved Skovengen nord for Asaa har der været afholdt en fordebat om projektet. I forbindelse med fordebatten blev der afholdt et borgermøde med deltagelse af ca. 50 borgere. Der er modtaget i alt 515 høringssvar, heraf 5 positive og 3 af teknisk karakter fra myndigheder/organisationer. Referat fra borgermødet og høringssvarene er vedlagt i bilag. Ansøger har fremsendt et partshøringssvar til indsigelserne, der er vedlagt i bilag.

Geografisk fordeling af indsigelser

På vedlagte kortbilag ses den geografiske fordeling af indsigelserne i området omkring vindmøllerne. Indsigelserne fordeler sig på følgende måde:

Afstand til møllerne

Antal ejendomme

Antal ejendomme med indsigelser

(andel af samlet)

Antal ejendomme med positive høringssvar

(andel af samlet)

840 m (6xmøllehøjde)

24

7 (29 %)

3 (12,5 %)

2.000 m

361

115 (32 %)

4 (1 %)

4.500 m

1.228

299 (24 %)

4 (0,3 %)

Der er i alt modtaget indsigelser fra 385 forskellige adresser, heraf er 129 adresser beliggende længere væk end 4,5 km eller kunne ikke stedfæstes. Indenfor 1 km fra vindmølleprojektet ligger i alt 31 beboelsesejendomme. Til sammenligning er der ved de gennemførte vindmølleprojekter ved Pulsen, Try, Ø. Linderup og Nejst mellem 16 og 21 boligejendomme inden for 1 km.

Indsigelsespunkter

De enkelte indsigelsespunkter er oplistet og kommenteret i vedlagte indsigelsesnotat. Der er en række indsigelsespunkter, der går igen i mange indsigelser:

Støj

Der er en generel bekymring for støj og støjpåvirkningens potentielle helbredsmæssige påvirkninger. Dertil kommer en bekymring for, at kommunen ikke kan/vil afhjælpe eventuelle støjproblematikker efter møllernes opstilling. Generelt bemærker fagenheden, at der ikke må opstilles møller, der ikke kan overholde de bindende støjgrænser for både almindelig og lavfrekvent støj.

Staten igangsatte i 2013 en undersøgelse af sammenhængen mellem støjpåvirkning fra vindmøller og sygdomme som hjertekarlidelser, depression, søvnforstyrrelser mv. Undersøgelsen gennemføres af Kræftens Bekæmpelse som en registerundersøgelse. Første del af undersøgelsen forventes afsluttet i 2016 og andel del i 2017. Miljøministeren og Klima- og Energiministeren opfordrede i 2013 kommunerne til at fortsætte vindmølleplanlægningen, mens undersøgelsen pågår. Hvis vindmøllerne efter opstilling giver anledning til overskridelse af støjgrænserne skal Brønderslev Kommune påbyde støjreduktion eller forbud mod fortsat drift. Måling af en eventuel overskridelse af støjgrænserne skal ske efter beregningsreglerne i vindmøllestøjbekendtgørelsen.

Skyggepåvirkning

Flere indsigere gør indsigelse mod skyggegener som følge af møllerne, og er bekymrede for eventuelle helbredspåvirkninger. Ansøger har i deres partshøringssvar tilbudt at montere møllerne med skyggestop indstillet til 0 timers skyggepåvirkning for alle beboelsesejendomme inden for 1.000 m fra vindmøllerne. Naboer inden for 1.000 m fra vindmøllerne vil dermed ikke opleve gener fra skyggekast. Påvirkning af beboelser længere væk vurderes at være begrænset, da møllerne oftest vil blive stoppet af nærmere liggende boliger. Skyggestop på 0 timers skyggepåvirkning for beboelser inden for 1.000 m fra vindmøllerne vil indgå som et vilkår i en eventuel VVM-tilladelse.

Påvirkning af natur, herunder særligt fugle

Flere indsigere gør opmærksom på områdets rige fugleliv og er bekymrede for vindmølleprojektets påvirkning heraf. Der er foretaget indledende undersøgelser af områdets fugleliv. Undersøgelserne indikerer, at vindmølleprojektet vil kunne gennemføres uden en væsentlig påvirkning på fuglene evt. med afbødende foranstaltninger. I en eventuel VVM-redegørelse skal problemstillingen undersøges nærmere. Indsigelsernes bemærkninger vil indgå som bidrag i udarbejdelsen af VVM-redegørelsen, hvor det vil blive undersøgt hvad der er af viden om fugles brug af området, og hvor der via konkret overvågning i lokalområdet skal tilvejebringes ny viden i forhold til vurdering af effekter på fugleliv i området.

Kystnærhedszonen

Møllerne placeres inden for kystnærhedszonen. Placering af anlæg som vindmøller, inden for kystnærhedszonen, kræver en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. En funktionel begrundelse for vindmøller er de højere vindhastigheder ved kysten og dermed mulighed for højere produktion. Den funktionelle begrundelse skal opvejes mod den landskabelige indvirkning vindmøller har på kystlandskabet. For placeringen ved Skovengen er middelvinden 7-7,3 m/s mod 6,8-7 m/s længere inde i landet. Den landskabelige påvirkning skal vurderes nærmere i en VVM-redegørelse.

Værditab

Mange indsigere er bekymrede for vindmølleprojektets betydning for deres ejendomsværdi. Værditabsordningen giver mulighed for at søge om kompensation for værditab på beboelsesejendomme som følge af opstilling af vindmøller. Værditabet fastsættes af en uvildig taksationsmyndighed og skal betales af vindmølleopstiller.

Øvrige indsigelsespunkter er beskrevet i indsigelsesnotatet.

Plangrundlag

Hvis Økonomiudvalget beslutter, at der skal arbejdes videre med projektet skal der udarbejdes:

  • et kommuneplantillæg, der bl.a. udpeger området til vindmølleformål,
  • en VVM-redegørelse, der beskriver vindmølleprojektets miljømæssige konsekvenser, og
  • en lokalplan, der fastsætter de konkrete rammer for projektet.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Økonomiudvalget igangsætter udarbejdelse af kommuneplantillæg, VVM-redegørelse og lokalplan for vindmølleprojekt Skovengen.

Personale

Ingen.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget, 5. oktober 2015, pkt. 5:

H.C. Holst deltog ikke i behandlingen pga. inhabilitet.

Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at der i gangsættes udarbejdelse af kommuneplantillæg.

Karsten Frederiksen og Johannes Trudslev er imod.

Beslutning

Godkendt.

Karsten Frederiksen er imod.

Bilag

Til toppen


9. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning


Resume

Sagsforløb: TM/ØK/BY

Fagenheden for Teknik og Miljø har revideret administrationsgrundlaget for Grøn Ordning, da den administrative og den politiske praksis for Grøn Ordning ikke følger det gældende administrationsgrundlag.

Byrådet skal tage stilling til, om det reviderede administrationsgrundlag kan godkendes.

Sagsfremstilling

Igennem sagsbehandlingen af ansøgning om midler fra Grøn Ordning har fagenheden for Teknik og Miljø gjort forskellige erfaringer, hvilket medfører, at den administrative og den politiske praksis for Grøn Ordning ikke længere følger det gældende administrationsgrundlag for Grøn Ordning.

Administrationsgrundlaget er udarbejdet med henblik på at præcisere Brønderslev Kommunes tildeling af midler fra Grøn Ordning og sagsforløbet i administrationen af Grøn Ordning.

Da der i ansøgningsrunderne for Grøn Ordning har været fokus på kommunes mindre bysamfund og lokalområderne omkring de opstillede vindmøller, foreslår fagenheden for Teknik og Miljø, at administrationsgrundlaget tilrettes den egentlige praksis. Det foreslås derfor, at beskrivelsen af projekttyper i administrationsgrundlaget ændres fra et fokus på natur, miljø og energi til et fokus på udvikling af de mindre bysamfund. I det hidtidige administrationsgrundlag er fokus lagt på projekter med et natur-, miljø- eller energimæssigt sigte.

Den økonomiske ramme for projekter, som modtager midler fra Grøn Ordning, foreslås hævet fra 15.000 kr. til 50.000 kr. Dette er for at fremme større projekter, der har større effekt i lokalområderne, samt for at reducere antallet af små projekter, da der er megen administration knyttet til hver enkel ansøgning.

Der forventes et nyt krav til udbetaling af midler fra Energinet.dk. Ifølge de nye regler skal projektregnskaberne, ved udbetalingen af midler fra Grøn Ordning, godkendes ved en ekstern revisor. Tidligere har kommunes økonomiafdeling godkendt regnskaberne. Dette vil ikke længere være muligt. Fagenheden foreslår derfor, at udgifterne til den eksterne revisor pålægges de foreninger mv., der modtager midler fra Grøn Ordning. Dette kan hæve seriøsiteten af projekterne og igen fremme større projekter, der har større effekt i lokalområderne. Alternativet er, at kommunen skal afholde udgiften til hvert enkelt projekt, da udgifterne til ekstern revision ikke kan afholdes af midlerne i Grøn Ordning.

Fagenheden for Teknik og Miljø har udarbejdet et ansøgningsskema, som skal benyttes af foreningerne, når de ansøger om midler fra Grøn Ordning. Det er anført i administrationsgrundlaget, at Brønderslev Kommune forbeholder sig ret til at afvise en ansøgning, hvis der mangler oplysninger i ansøgningen. Dette er for at minimere sagsbehandlingstiden af ansøgningerne og ressourceforbruget i fagenheden.

En ny ansøgningsrunde for Grøn Ordning foreslås igangsat den 2. november 2015 med ansøgningsfrist den 6. januar 2016. Brønderslev Kommune er på nuværende tidspunkt 1.185.000 kr. til rådighed i ordningen.

Med vedtagelsen af lokalplanen for Nejst II, vil der ved opstillingen af de 3 møller ved Nejst være yderligere 871.200 kr. til rådighed.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet godkender administrationsgrundlaget samt tager stilling til, om udgifterne til en ekstern revisor skal pålægges de ansøgende foreninger.

Personale

Ingen.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget, 5. oktober 2015, pkt. 7:

Fagenheden forslag indstilles godkendt som foreslået, dog skal der være mulighed for dispensation for mindre projekter end 50.000 kr.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Claus Kongsgård og Bendt Danielsen ønsker, at de større byer også skal kunne tildeles midler.

Bilag

Til toppen


10. Rammeaftalen 2016 for specialundervisning og det specialiserede socialområde – godkendelse af udviklingsstrategien og styringsaftalen


Resume

Sagsforløb: FL/BE/BS/SS/ØK/BY

For at sikre den fælles koordinering af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i Region Nordjylland fremlægges forslag til rammeaftale for 2016.

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsstrategi og en økonomisk styringsaftale. Begge dele træder i kraft den 1. januar 2016. KKR har behandlet udkastet til rammeaftalen på sit møde den 25. september 2015 og anbefalede udkastet til godkendelse i de nordjyske kommuner. Dog fastlægges finansieringsmodellen for Taleinstituttet i en særskilt proces med henblik på behandling i KKR på mødet den 20. november 2015.

Byrådet anmodes om at godkende forslag til rammeaftale for 2016.

Sagsfremstilling

De nordjyske kommuner har ansvar for at sikre en fælles koordinering af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i regionen. Ansvaret indebærer, at der hvert år skal indgås en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud på området.

Rammeaftalen skal bestå af en faglig udviklingsstrategi og en økonomisk styringsaftale, der begge nu foreligger til de 11 nordjyske kommunalbestyrelser og Regionsrådets godkendelse. Begge træder i kraft den 1. januar 2016.

Udkastene til udviklingsstrategi og styringsaftale blev behandlet i KKR den 25. september 2015, hvor KKR anbefalede de nordjyske byråd at godkende udkastet til rammeaftalen. Dog fastlægges finansieringsmodellen for Taleinstituttet i en særskilt proces, og forventes behandlet i KKR den 20. november 2015.

Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland har siden den 15. oktober 2014 været omfattet af rammeaftalens forstærkede samarbejde om de mest specialiserede tilbud i landsdelen. Der er indgået en særlig finansieringsmodel for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland, som udløber ved udgangen af 2015. Der har pågået arbejde med af få denne revideret, men det har vist sig svært at sikre et driftsgrundlag, der kan opretholde tilbuddet i sin nuværende form. Finansieringsmodellen for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland for 2016 er derfor ikke endelig afklaret og behandles på KKR-mødet den 20. november 2015. KKR har på deres møde den 25. september 2015 drøftet finansieringen for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland. KKR var enige om at iværksætte en proces med fokus på at finde en fælles løsning og en solidarisk finansiering af Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland.

Udviklingsstrategiens indhold

I forbindelse med udviklingsstrategien præsenterer kommunerne hvert år deres forventninger til ændringer i forbruget af pladser og giver samtidig et overblik over, hvilke foranstaltninger, kommunerne har etableret eller planlægger at etablere, der kan have betydning for planlægning og udvikling af tilbud på såvel social- som specialundervisningsområdet i de andre kommuner og Region Nordjylland.

På baggrund af indmeldingerne fra de nordjyske kommuner og Region Nordjylland til udviklingsstrategien udpeges der årligt et varierende antal fokusområder. I udviklingsstrategien for 2016 er der udpeget følgende tre fokusområder:

  • Misbrugsområdet i Nordjylland

På baggrund af indmeldingerne vurderes det, at der fortsat bør holdes et særligt fokus på misbrugsområdet. Udfordringerne i indmeldingerne koncentrerer sig særligt omkring børne- og ungemålgrupperne, hvor der opleves udfordringer med bl.a. at finde anbringelsesforanstaltninger, der er i stand til at arbejde målrettet med de unges misbrugsproblematikker. I den ambulante misbrugsbehandling opleves der ydermere udfordringer ved at kunne tilbyde dette til målgruppen af børn og unge som følge af lange ventelister og udsigten til en uhensigtsmæssig ambulant behandling i tilbud målrettet ældre. Ydermere viser indmeldingerne udfordringer vedrørende misbrugsproblematikker koblet op på borgere med psykiatriske diagnoser. På baggrund af flerheden af indmeldinger på misbrugsområdet, foreslås nedsat en arbejdsgruppe med det formål at indkredse og afdække såvel, hvilke udfordringer der ligger i forbindelse med de forebyggende indsatser, samt hvilke ambulante og døgnbaserede foranstaltninger, der kræver helt særlig opmærksomhed.

  • Overgange fra sikrede institutioner til kommunale sociale foranstaltninger

Indmeldingerne til udviklingsstrategien har vist, at der umiddelbart er god sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel af pladser på de sikrede institutioner. Samtidigt har Region Nordjylland anbefalet i driftsherreindmeldingerne, at der formuleres fælles strategi(er) med henblik på at sikre sammenhængende og kvalificerede forløb for de børn/unge, der konkret har haft ophold på Den Sikrede Institution Kompasset i Brønderslev.

Børnene/de unge på de sikrede institutioner er som oftest kendt af de kommunale sociale myndigheder, og der vil i de fleste tilfælde efter opholdet på den sikrede institution være behov for en social indsats. Der vil derfor blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal beskrive og vurdere, hvordan disse muligheder bedst understøttes og anvendes i det videre forløb efter udskrivelse fra institutionen.

  • Børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser

Socialstyrelsen har varslet, at der den 1. november 2015 vil komme en ny central udmelding, der vil rette fokus på målgruppen af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser – primært i alderen 14-40 år. Idet arbejdet med national koordination, herunder centrale udmeldinger og forløbsbeskrivelser, er forankret som fokusområder i forbindelse med udviklingsstrategierne, fødes dette naturligt som et fokusområde.

Udviklingsstrategien består endvidere af følgende afrapporteringer:

  • Afrapportering til Socialstyrelsen på central udmelding omkring børn og unge med alvorlig synsnedsættelse
  • Socialtilsyn Nords årsrapport
  • Afrapportering på ministertema 2015 vedrørende anbragte børn og unges undervisning og uddannelse

Styringsaftalens indhold

Den økonomiske styringsaftale fastlægger de grundlæggende retningslinjer for kommunernes handel med pladser på specialundervisningstilbud og tilbud på det sociale område i Nordjylland.

De grundlæggende principper for styringsaftalen er følgende fire elementer, som indholdet i styringsaftalen sigter efter:

  • Incitament til effektiv drift – både for driftsherre og myndighed
  • Retvisende og omkostningsbaserede takster – ydelser skal kunne sammenlignes, og priser udregnes efter samme principper
  • Budgetsikkerhed for kommunerne og regionen – risiko for uforudsete udsving i økonomien skal dækkes ind
  • Udviklingstiltag – driftsherre skal sikres finansiel mulighed for løbende udvikling.

Styringsaftalen for 2016 er indholdsmæssigt stort set identisk med de forrige års aftaler, dog kan følgende nye forhold fremhæves:

  • At formuleringerne i den nye takstbekendtgørelse er indarbejdet i hoveddokumentet og specifikationen
  • At der er indarbejdet nye formuleringer vedr. overheadberegninger og bufferpladser i såvel hoveddokumentet som specifikationen

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Byrådet godkender:

  • Udkast til styringsaftale 2016 for specialundervisning og det specialiserede socialområde
  • Udkast til udviklingsstrategi 2016 for specialundervisning og det specialiserede socialområde
Indstilling

Forretningsledelsen, 6. oktober 2015, pkt. 7:

Henrik Aarup-Kristensen orienterede om indhold og sagsgang

Fremadrettet skal drøftelse af rammeaftale lægges ind i Forretningsledelsens årshjul og drøftes først på året i forhold til indhold i næste års aftale.

Thomas Jepsen var fraværende.

Beskæftigelsesudvalget, 5. oktober 2015, pkt 7:

Indstilles til godkendelse.

Martin Bech var fraværende.

Børne- og Skoleudvalget, 6. oktober 2015, pkt. 7:

Indstilles godkendt.

Lars Bisgaard var fraværende.

Social- og Sundhedsudvalget, 7. oktober 2015, pkt. 5:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Bilag

Til toppen


11. Forespørgsel vedrørende Smedegade 2, Pilebo, Dronninglund


Resume

Sagsforløb: FL/ØK

Boligselskabet Østvendsyssel har forespurgt, hvorvidt Brønderslev Kommune kan anvende ejendommen Smedegade 2, Dronninglund.

Økonomiudvalget anmodes om stillingtagen hertil.

Sagsfremstilling

Boligselskabet Østvendsyssel oplyser, at Aalborg Kommune pr. 1. juli 2016 har opsagt lejemålet af ejendommen Smedegade 2, Dronninglund.

Boligselskabet anmoder på den baggrund om kommunens stillingtagen til, hvorvidt kommunen kan anvende ejendommen til bofællesskab eller lignende.

Bebyggelsen, der nu er indrettet som bofællesskab, kan ikke umiddelbart udlejes som lejligheder. Bebyggelsen er indrettet med 10 1-værelses lejligheder med eget bad og trinette. Herudover er der fælles køkken- og opholdsrum samt kontor og personalerum.

Aalborg Kommune betaler på nuværende tidspunkt ca. 35.000 kr. pr. måned for leje af hele huset.

Personale

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen bemærker, at kommunen har følgende forpligtelser ift. Smedegade 2 i Dronninglund:

  1. Kommunegaranti 100% på lån med oprindelig hovedstol på 1.024.000 kr. i Nykredit – restgæld pr. 31. december 2014 er 631.126 kr. Låneudløb i 2029.
  2. Regaranti (50% stat/50% kommune) 27,7% på lån med oprindelig hovedstol på 5.022.100 kr. i Nykredit – forpligtelse pr. 31. december 2014 er 71.285 kr. Låneudløb i 2016.
  3. Kommunegaranti 100% på lån med oprindelig hovedstol på 409.990 kr. i Nykredit. Dette lån skal først afdrages, når lånet på regarantien udløber i 2016. Restgæld er derfor stadig 409.990 kr. Låneudløb fastlægges først ved opstart af afdragsbetaling.

Kommunen har desuden indbetalt et grundkapitaltilskud til Landsbyggefonden på 170.660 kr.

Endelig er der tinglyst et statslån på 558.016 kr. i ejendommen. Lånet er rentefrit og skal afdrages, når ejendommens økonomi tillader det – eller senest 50 år efter lånets udbetaling (1992). Der er ikke knyttet kommunegaranti til dette lån.

Indstilling

Forretningsledelsen, 29. september 2015, pkt. 8:

Udsættes.

Det afklares, om Brønderslev Kommune har anvisningsret.

Thomas Jepsen var fraværende.

Forretningsledelsen, 6. oktober 2015, pkt. 8:

Der vurderes ikke at være et anvendelsesbehov for bygningen til nuværende prisleje.

Nogle af lejlighederne kunne anvendes som boliger for enlige flygtninge, hvis leje prisen er max. 2.200 kr. pr. måned pr. lejlighed.

Der skal ikke tilknyttes anvisningsret.

Thomas Jepsen var fraværende.

Beslutning

Forretningsledelsens vurdering godkendt.

Til toppen


12. Orientering


Resume

Sagsforløb: ØK

Sagsfremstilling

Orientering.

Beslutning

Mulige placeringer af statslige arbejdspladser.

Til toppen


13. Lukket punkt: Evaluering UngeCenter


Til toppen


14. Lukket punkt: Frigivelse af rådighedsbeløb til anskaffelse af ledelsesinformationssystem


Til toppen


15. Lukket punkt: Udlån af areal


Til toppen


16. Lukket punkt: Bolliggrund


Til toppen


17. Lukket punkt: Ansøgning om fornyelse af alkoholbevilling


Til toppen


18. Lukket punkt: Orientering


Til toppen

Opdateret 21. oktober 2015
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach