2. oktober 2014

Sagsforløb: ÆO

Ole Bruun forlod mødet klokken 16,00 og deltog i punkterne 1-4.

Sagsforløb: ÆO

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Ingen bemærkninger.

Sagsforløb: ÆO

Besøgsrunde gennemføres efter nedenstående plan.

Besøgsrunde for Ældreomsorgsudvalget før ordinær dagsorden.

Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.

Besøg på Rosengården og Elmehøj gennemført. Besøg hos Distrikt Øst udsat.

Sagsforløb: ÆO

Drøftelse af det indgåede budgetforlig for 2015 og indledende forventningsafstemning.

Med udgangspunkt i det netop indgåede budgetforlig foreslås en opsamling på budgetdrøftelserne med henblik på en indledende forventningsafstemning og klargøring af, hvornår de enkelte initiativer kan sættes i værk.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget drøfter indholdet af det indgåede budgetforlig.

Ældrechef Bodil Christiansen og visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Udvalget ønsker forelagt en beskrivelse af den eksisterende ledelsesstruktur.

Udvalget orienteret om, at revisitering til rengøring ikke kan gennemføres således, at besparelsen får fuldt gennemslag i budget 2015.

Sagsforløb: ÆO/BY

Ældreomsorgsudvalget skal udpege 2 medlemmer til bestyrelsen for Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi.

Byrådet godkendte den 18. juni 2014 oprettelsen af interessentskabet Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi. Interessentskabet er et samarbejde mellem Brønderslev, Jammerbugt og Aalborg kommuner. Byrådet besluttede desuden, at udpegning af bestyrelsesmedlemmer sker på samme måde, som det sker i øvrige kommuner.

Der nedsættes en bestyrelse for interessentskabet bestående af 10 medlemmer fordelt med 5 medlemmer til Aalborg Kommune, 2 medlemmer til henholdsvis Brønderslev og Jammerbugt Kommune + 1 medarbejderrepræsentant.

Der er endnu ikke klarhed over, hvordan de to andre kommuner udpeger medlemmer til bestyrelsen, men af hensyn til muligheden for at indkalde bestyrelsen snarest muligt efter selskabsdannelsen er godkendt foreslås, at der nu træffes beslutning om Brønderslev Kommunes repræsentation.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget indstiller 2 medlemmer til bestyrelsen.

Ældreomsorgsudvalget, 4. september 2014, pkt. 9:

Udsat.

Der udpeges 2 administrative repræsentanter.
Ole Bruun var fraværende.

Sagsforløb: ÆO/ÆR

Der foreligger venteliste pr. 16. september 2014 til plejehjem, plejecentre og ældreboliger.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd forelægger ventelisten til orientering.

Ældrechef Bodil Christiansen deltager under dette punkt.

Til efterretning.

Ole Bruun var fraværende.

Sagsforløb: ÆO

Orienteringen om Lejerbos budgetudkast for 2015 blev i Ældreomsorgsudvalgets møde den 4. september 2014 taget til efterretning. Lejerbo er efter udvalgets ønske indkaldt.

På baggrund af Lejerbos budgetudkast for 2015 og de deri angivne huslejestigninger, som primærts skyldtes en udspecificering af posterne, der synliggør de af Brønderslev Kommune afholdte udgifter, som fremadrettet skal afholdes af beboerne samt manglende henlæggelser og vedligeholdelsesplaner, ønskede Ældreomsorgsudvalget, at Lejerbo blev indkaldt til udvalgets næste møde.

Ældreomsorgsudvalget ønsker en redegørelse for de høje huslejestigningerne samt en afklaring af rolle-, beslutnings- og ansvarsfordelingen mellem Brønderslev Kommune og Lejerbo.

De ovennævnte huslejestigninger fordeler sig således:

Lejerbos driftschef, Søren Møller Abildgaard, samt lokalinspektør, Keld Olsen, er indkaldt til mødet.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at rolle-, beslutnings- og ansvarsfordelingen mellem Brøndeslev Kommune og Lejerbo drøftes og aftales.

Ingen.

Opgørelsesmetoder m.v. drøftet med Lejerbo, og udvalget tager orienteringen til efterretning.

Udvalget ønsker forelagt en opgørelse over, hvilke økonomiske konsekvenser de ændrede budgetter har for kommunen.

Udvalget ønsker forelagt et forslag til, hvordan afdelingsbestyrelser kan nedsættes.

Udvalget ønsker fremover budgetterne for plejecentrene forelagt til orientering.

Ole Bruun var fraværende.

Sagsforløb: ÆR, ÆO, SS

Med kommunalreformen fik kommunerne en større rolle på sundhedsområdet. Samtidig blev der i finansieringen af regionernes sundhedsudgifter indført et kommunalt finansieringsbidrag, der skulle give kommunerne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats.

Sagen fremlægges til orientering med henblik på at informere udvalget om hvordan finansieringen på sundhedsydelser og betaling til regionerne er bygget op, og hvordan midlerne anvendes.

Medfinansieringen blev indført med henblik på en yderligere tilskyndelse til en effektiv kommunal forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. Dertil skulle medfinansieringen skabe et mere synligt incitament til at investere i og samarbejde om sammenhængende patientforløb, og understøtte det forpligtende samarbejde mellem regionerne og kommunerne.

Den kommunale medfinansiering bestod oprindeligt af et grundbidrag pr. indbygger og et aktivitetsafhængigt bidrag. Finansieringen af den aktivitetsbestemte medfinansiering er blevet ændret fra 2012, hvilket betød, at grundbidraget bortfaldt.

Takster og maksimumsgrænser for medfinansiering på sundhedsområdet 2014:

Det aktivitetsafhængige bidrag indebærer, at kommunerne skal afregne med regionerne, hver gang en borger har modtaget en regionalt finansieret sundhedsydelse i såvel offentlig som privat regi. I forhold til den kommunale medfinansiering betragtes overflytninger som ”almindelige” udskrivninger, og kommunen betaler for hver sygehusudskrivning. Det betyder, at det, hvis en borger indlægges på Sygehus Vendsyssel i Hjørring og senere i forløbet overflyttes til en afdeling på Aalborg Sygehus, vil udløse to udskrivninger og to regninger på medfinansiering. Tilsvarende har sygehusene arbejdet med at reducere indlæggelsesperioden. Det kan i visse tilfælde betyde, at borgeren kan risikere at skulle indlægges igen inden for relativ kort tid.

Tanken med at kommunen medfinansierer er at tilskynde til forebyggelse. Her skal man dog være opmærksom på, at det ikke er sådan, at en sparet krone på en undgået indlæggelse er en tjent krone for kommunen. Når kommunen forebygger indlæggelser, bliver der plads til at tage flere ind. Derigennem påvirker kommunen patientsammensætningen på det enkelte sygehus, men hvis sygehuset ikke skruer ned for den samlede aktivitet, vil den kommunale medfinansiering kun ændre sig meget lidt. Derfor følger kommunerne også regionens bestræbelser med at reducere antallet af sengepladser nøje.

Borgerrettet forebyggelse

Der arbejdes med to begreber inden for forebyggelse: Primær eller borgerrettet forebyggelse og sekundær eller patientrettet forebyggelse.

Den kommunale medfinansiering lader sig primært påvirke på den lange bane gennem mere langsigtede investeringer. Den mest effektive strategi er den langsigtede forebyggelse, som retter sig mod en forbedret folkesundhed. Det har kommunerne flere redskaber til. Der er gennem sundhedsprofilen tegnet et godt billede af, hvordan borgeren i kommunen egentligt har det. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet forebyggelsespakker, som giver anbefalinger på effektive forebyggelsestiltag. Gennem disse har kommunen et stærk redskab til at komme der hen, hvor kommunen gerne vil.

Formålet med borgerrettet forebyggelse er at forebygge, at der opstår sygdomme, der kræver livslang behandling og/eller indlæggelse på sygehus. Kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne) er faktorer, der har betydning for udvikling af en række folkesygdomme som fx kræft, type 2-diabetes, lungelidelser og hjerte-kar-sygdomme. Flere af sygdommene er kroniske og kan resultere i livslang behandling, tab af livskvalitet for den enkelte og i for tidlig død. Der er desuden samfundsmæssige omkostninger ved usund livsstil gennem udgifter til behandling og gennem afledte omkostninger ved tab af produktivitet som følge af sygefravær, førtidspension eller for tidlig død.

Patientrettet forebyggelse

På den lidt korte bane har kommunen mulighed for at arbejde med forebyggende indlæggelse. Borgere, som er i umiddelbar risiko for at bliver ramt eller allerede er ramt af en sygdom – ofte en kronisk sygdom - er målgruppen.

Gennem rehabiliteringsindsatsen er der fokus på mere målrettede indsatser i forhold til borgere med KOL, diabetes, hjerte-kar-lidelser og kræft, og andre målgrupper er på vej. Gennem forløb med undervisning i livsstilsændringer og træning hjælpes borgerne til at kunne håndtere at leve med en kronisk lidelse. Forløbskoordination for borgere på ældreområdet er ligeledes et eksempel på, hvor kommunen forsøger at påvirke og forebygge antallet af genindlæggelser.

Genoptræning efter sygehusindlæggelse samt vedligeholdende træning indgår også i den kommunale bestræbelse på at sikre borgerne et sundt liv uden for sygehuset. Et andet eksempel er FRI-projektet, hvor der sættes ind med målrettet træning for at hjælpe borgeren til et så selvstændigt liv som muligt.

Budgetansvaret for den aktivitetsbestemte medfinansiering ligger hos Social- og Sundhedsudvalget. Det bemærkes dog, at den aktivitetsbestemte medfinansiering ikke er en del af de kommunale serviceudgifter, hvorfor man skal være opmærksom på, at en øget indsats for at reducere kommunens udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering medfører en højere serviceudgift, mens gevinsten af indsatsen ikke betyder en reduktion af serviceudgifterne.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget tager sagen til orientering.

Ældrechef Bodil Christiansen og visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Ingen.

Udsat til næste møde.

Ole Bruun var fraværende.

Sagsforløb: ÆO

Orientering om møde med beboere på Mozartvej.

Ole Bruun var fraværende.