Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Børne- og Skoleudvalget - Referat

Dato: 6. oktober 2015
Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: BS

Beslutning

Lars Bisgaard var fraværende.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: BS

Sagsfremstilling

Bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Lars Bisgaard var fraværende.

Til toppen


3. Mødekalender for 2016


Resume

Sagsforløb: BS

Byrådet har den 16. september 2015 godkendt mødekalender for 2016.

Fremsendes til drøftelse og endelig godkendelse af Børne- og Skoleudvalgets mødeplan for 2016.

Sagsfremstilling

Der er planlagt ét møde pr. måned i Børne- og Skoleudvalget. Mødedagen er fastsat til tirsdage, kl. 13.00 på Rådhuset i Brønderslev.

Evt. ændringer i forhold til forslaget skal af hensyn til sagsflow så vidt muligt ske til en tidligere dato.

Der er mødefri i vinterferien (uge 8), i juli måned samt i efterårsferien (uge 42).

Udvalgsformanden foreslår, at der aftales et 12-12 seminar til afholdelse i begyndelsen af 2016.

Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at Børne- og Skoleudvalget drøfter og godkender forslag til mødeplan for Børne- og Skoleudvalget for 2016.

Personale

Ingen.

Beslutning

Afbud fra Peter Kristensen den 2. februar 2016.

Godkendt.

Lars Bisgaard var fraværende.

Bilag

Til toppen


4. Ferieplan for skoleårene 2016-17 og 2017-18


Resume

Sagsforløb: BS

Børne- og Skoleudvalget skal på baggrund af tidligere drøftelser, drøfte Fagenheden for Børn og Kulturs begrundelser og forslag til ferieplaner. Forslag til ferieplan skal efterfølgende sendes til udtalelse i skolebestyrelserne.

Sagsfremstilling

Jf. bilaget til styrelsesvedtægt på skoleområdet udarbejder Fagenheden for Børn og Kultur forslag til ferieplan på skoleområdet. Som noget nyt foreslås det, at ferieplanen fastlægges, så den er godkendt for 2 år frem i tiden.

Forslag til ferieplan i skoleåret 2016-17

  • Første skoledag: 10. august 2016
  • Efterårsferie 15. oktober - 23. oktober 2016
  • Juleferie 22. december 2016 - 2. januar 2017
  • Vinterferie 18. februar - 26. februar 2017
  • Påskeferie 8. april - 17. april 2017
  • Bededagsferie 12. maj - 14. maj 2017
  • Kr. Himmelfartsferie 25. maj - 28. maj 2017
  • Pinseferie 3. juni - 5. juni 2017
  • Sommerferie 24. juni - 13. august 2017

De nævnte dage er første og sidste dag i ferien.

Forslag til ferieplan i skoleåret 2017-18

  • Første skoledag: 14. august 2017
  • Efterårsferie 14. oktober - 22. oktober 2017
  • Juleferie 21. december 2017 - 2. januar 2018
  • Vinterferie 17. februar - 25. februar 2018
  • Påskeferie 24. marts - 2. april 2018
  • Bededagsferie 27. april - 29. april 2018
  • Kr. Himmelfartsferie 10. maj - 13. maj 2018
  • Pinseferie 19. maj – 21. maj 2018
  • Grundlovsdag 5. juni 2018
  • Sommerferie fra 30. juni 2018

De nævnte dage er første og sidste dag i ferien.

Børne- og Skoleudvalget drøftede på møde den 1. september 2015 forslag til ferieplan for skoleåret 2016-17 samt 2017-18 og ønsker følgende belyst:

  1. Hvilke muligheder er der for at placere flere end 200 skoledage om året og på den måde forkorte den samlede ugentlige undervisningstid?
  2. Hvilke muligheder vil der være for at flytte elevernes skolestart i august 2016, så 1. skoledag bliver 15. august i stedet for 10. august?
  3. Hvilke muligheder er der for at forkorte elevernes ferie i den sommerferie, der ligger mellem skoleåret 2016-17 og 2017-18, da den i de fremlagte forslag var på 7 uger, hvilket kan give udfordringer for nogle forældre i forhold til pasning af børnene?

Ad 1)

Det er muligt for kommunalbestyrelsen at placere mere end 200 skoledage i et skoleår. Dog er der en centralt fastsat regel om, at elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Dette er besluttet af hensyn til afholdelsen af folkeskolens prøver.

Hvis man eksempelvis vælger i et skoleår at placere 205 skoledage, vil det samlet set reducere den ugentlige undervisningstid for eleverne svarende til ca. 1 lektion.

For de yngste elever vil det betyde, at SFO'en skal have åbent ca. 1 time mere om ugen.

Det skal bemærkes, at der i forhold til transportudgifter vil blive en ekstra udgift til transport af elever, hvis antallet af skoledage sættes op. Der vil formentligt være dage, hvor folkeskoleområdet alene skal finansiere transporten til og fra skole, da folkeskoleeleverne vil være de eneste, der skal i skole. Normalt er der samkørsel med kørsel af elever til og fra gymnasierne.

Ad 2)

Hvis elevernes skolestart til august 2016 flyttes til 15. august i stedet for 10. august, vil der skulle placeres 3 skoledage på andre dage i løbet af skoleåret 2016-17 for at opnå de 200 skoledage.

I den sammenhæng vil der, efter fagenhedens vurdering, kun være muligheder for at placere skoledage på følgende tidspunkter:

  • torsdag og fredag d. 22. og 23. december 2016 (2 dage - lige op til jul)
  • mandag - onsdag d. 10., 11. og 12. april (3 dage - i ugen op til påskedagene)
  • fredag d. 26. maj (1 dag - dagen efter Kristi Himmelfartsdag)

Bemærk, at transportudgiften vil være relativt højere på dage, hvor der ikke er samkørselsmulighed med andre end folkeskoleelever. Derudover vil der i relation til påsken samt dagen efter Kristi Himmelfart være tale om et brud mod en årelang tradition.

Ad 3)

Det er normalt sådan, at hvert 5. år vil eleverne typisk have 7 ugers ferie, hvor de øvrige år typisk har 6 uger. Hvis man ønsker at forkorte sommerferien mellem skoleåret 2016-17 og 2017-18 vil dette være muligt ved at placere skolestart tidligere end 14. august 2017. Det vil forkorte elevernes sommerferie og øge antallet af skoledage tilsvarende i skoleåret 2017-18. Muligheden for afkortning af sommerferien vil dog, som beskrevet ovenfor, betyde ekstra transportudgifter for kommunen.

Det skal endvidere bemærkes, at en del foreninger anvender den sidste uge inden skolestart på at etablere forskellige aktiviteter á la sommerskoler og lign.

Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at Børne- og Skoleudvalget drøfter forslagene til ferieplan for skoleåret 2016-17 og 2017-18 samt at fagenheden, på baggrund af disse drøftelser, sender forslag til ferieplaner ud til høring i skolebestyrelserne i perioden fra 7. oktober 2015 til og med 16. november 2015.

Børne- og Skoleudvalget beslutter derefter ferieplanerne på Børne- og Skoleudvalgsmødet 1. december 2015.

Børne- og Skoleudvalget, 1. september 2015, pkt. 5:

Udvalget ønsker ikke vinterferien flyttet fra uge 8.

Udvalget ønsker mulighederne for ferieplanlægningen nærmere undersøgt.

Sagen udsat til næste møde.

Personale

Ingen.

Beslutning

Forslaget sendes til udtalelse i skolebestyrelserne. Udvalget gør af hensyn til foreningslivet opmærksom på, at skoleåret 2016/2017 forslås med start midt i uge 32.

Lars Bisgaard var fraværende.

Til toppen


5. Længde på skoledage i folkeskolen


Resume

Sagsforløb: BS

Børne- og Skoleudvalget drøfter muligheder og perspektiver på baggrund af brev fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vedr. skoledagens længde.

Sagsfremstilling

Sagens baggrund

Den 26. august 2015 sendte forligspartierne bag folkeskolereformen et brev til kommunalbestyrelserne vedr. skoledagens længde.

I brevet fremføres bl.a. den bestemmelse i reformen, der giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen. Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov. Man vil lokalt kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. Godkendelse gives som udgangspunkt af Byrådet for et år ad gangen, men kan fornyes årligt, hvis det vurderes fortsat at være den rette løsning. Byrådet kan selv foretage hver enkelt godkendelse, men kan også vælge at delegere denne kompetence til forvaltningen eller til den enkelte skoleleder.

I brevet henvises endvidere til et notat fra KL, hvor der fremføres forskellige årsager til, at nogle elevers skoledag slutter lidt senere, end det oprindeligt var tilsigtet i reformen.

På byrådsmødet den 16. september 2015 drøftede Byrådet et forslag fra den konservative byrådsgruppe om at sende en skrivelse fra Byrådet til Undervisningsministeren vedr. muligheder for dispensation vedr. lektiecafé og understøttende undervisning.

Byrådet besluttede, at Børne- og Skoleudvalget skulle drøfte emnet.

Fagenhedens bemærkninger

I forhold til skoledagens længde i Brønderslev Kommune er der ikke foretaget en nærmere analyse af, hvornår eleverne på de forskellige skoler og alderstrin reelt slutter. Det er fagenhedens vurdering, at de eksempler, hvor der af forskellige årsager bliver en relativt lang skoledag, primært finder sted i udskolingen (7. - 9. klasse). Det er vurderingen, at skoledagen for eleverne i indskolingen (0. - 3. klassetrin) i højere grad slutter på det tidspunkt, der oprindeligt var tilsigtet, jf. brevet fra ministeriet. En af udfordringerne i Brønderslev Kommune i forhold til organisering af skoledagen er bl.a., at der kun er tildelt 2 hjemkørsler fra skole. Samtidig er man flere steder afhængig af tilpasning til ringetider om morgenen og eftermiddagen på gymnasiet, grundet bustiderne.

I forhold til det samlede timetal på henholdsvis 30, 33 og 35 timer inkluderer dette timetal både undervisning og pause. Det er således ikke muligt at justere i skoledagens længde ved at nedsætte tiden til pause i løbet af skoledagen.

Den eksisterende mulighed for dispensation vedr. nedsættelse af timerne til understøttende undervisning er kun anvendt af specialklassetilbuddet på Søndergades Skole. I dette tilfælde har fagenheden behandlet og godkendt ansøgningen, som gælder for hele specialklassetilbuddet.

Det skal endvidere bemærkes, at der på SFO-området vil være brug for øget åbningstid, hvis antallet af undervisningstimer i indskolingen søges nedsat på den enkelte skole.

Som led i aftalen vedr. skolereformen blev det besluttet, at lektiehjælp og faglig fordybelse efter folketingsvalget blev gjort obligatorisk for alle elever i folkeskolen.

Dette har bl.a. betydet, at skolerne fra og med skoleåret 2015-16 ikke længere er forpligtet til at placere timerne til lektiehjælp og faglig fordybelse i slutningen af skoledagen. Da folketingsvalget blev udskrevet ret tæt på sommerferien, hvor skolernes planlægning og skemalægning var godt i gang, er det fagenhedens vurdering, at ikke alle skoler i Brønderslev Kommune har nået at ændre på timernes placering. Der er ikke timetal for lektiehjælp og faglig fordybelse. Lektiehjælp skal gives inden for den samlede undervisningstid som en integreret del af skoledagen. Det er ikke lovgivningsmæssigt muligt at fritage eleverne for lektehjælp og faglig fordybelse. Dog gælder der særlige regler for specialundervisningselever (elever, der modtager støtte i mindst ni undervisningstimer om ugen).

Det er fagenhedens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at skolerne får mere tid til at arbejde med at udfylde rammerne for håndtering af lektiehjælp og faglig fordybelse, efter at det blev obligatorisk fra og med skoleåret 2015-16.

Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at Børne- og Skoleudvalget drøfter hvilke muligheder og perspektiver, de ser i forhold til organisering af skoledagen. Det foreslås, at Børne- og Skoleudvalget drøfter, hvor vidt der er områder, de ønsker nærmere belyst i Brønderslev Kommune i relation til skoledagens længde.

Personale

Kendes ikke pt.

Beslutning

Mulighederne for at tilrettelægge skoledagen blev drøftet. Udvalget vil på det kommende 12-12 seminar fortsætte drøftelsen med skolelederne og fagenheden.

Lars Bisgaard var fraværende.

Bilag

Til toppen


6. Mulighed for rammeforsøg med placering af konfirmationsforberedelse


Resume

Sagsforløb: BS

Børne- og Skoleudvalget drøfter muligheden for at deltage i et rammeforsøg, hvor timerne til understøttende undervisning nedsættes svarende til de lektioner, som konfirmationsforberedelsen varer.

Sagsfremstilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har fremsendt brev til samtlige byråd, der beskriver mulighed for, at kommunerne kan søge om deltagelse i et rammeforsøg vedr. placering af konfirmationsforberedelsen.

Deltagelse vil give mulighed for at placere konfirmationsforberedelsen i tid afsat til den understøttende undervisning i perioden frem til og med skoleåret 2018-19.

Børne- og Skoleudvalget besluttede den 3. marts 2015, at de rammer, der blev gældende i Brønderslev Kommune for placering af konfirmationsforberedelsen, skulle fortsætte i skoleåret 2015-16 med henblik på en senere evaluering, der skulle indeholde oversigt over placering, udtalelser fra elever, opgørelse over evt. merudgifter til transport.

Fagenheden har udfyldt et foreløbigt ansøgningsskema vedr. deltagelse i rammeforsøget. Endvidere drøftes muligheden for deltagelse på skoleledermøde den 1. oktober 2015.

Som oplæg til drøftelse på Børne- og Skoleudvalgsmødet har fagenheden endvidere bedt repræsentanter fra præsterne om at give deres mening til kende i forhold til evt. deltagelse i rammeforsøget.

Fagenheden for Børn- og Kultur foreslår, at Børne- og Skoleudvalget drøfter muligheden for deltagelse i rammeforsøg.

Personale

Ingen.

Beslutning

Udvalget godkender deltagelse i rammeforsøget.

Lars Bisgaard var fraværende.

Bilag

Til toppen


7. Rammeaftalen 2016 for specialundervisning og det specialiserede socialområde – godkendelse af udviklingsstrategien og styringsaftalen


Resume

Sagsforløb: BE/BS/SS/ØK/BY

For at sikre den fælles koordinering af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i Region Nordjylland fremlægges forslag til rammeaftale for 2016.

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsstrategi og en økonomisk styringsaftale. Begge dele træder i kraft den 1. januar 2016. KKR har behandlet udkastet til rammeaftalen på sit møde den 25. september 2015 og anbefaler udkastet til godkendelse i de nordjyske kommuner. Dog fastlægges finansieringsmodellen for Taleinstituttet i en særskilt proces med henblik på behandling i KKR på mødet den 20. november 2015.

Byrådet anmodes om at godkende forslag til rammeaftale for 2016.

Sagsfremstilling

De nordjyske kommuner har ansvar for at sikre en fælles koordinering af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i regionen. Ansvaret indebærer, at der hvert år skal indgås en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud på området.

Rammeaftalen skal bestå af en faglig udviklingsstrategi og en økonomisk styringsaftale, der begge nu foreligger til de 11 nordjyske kommunalbestyrelser og Regionsrådets godkendelse. Begge træder i kraft den 1. januar 2016.

Udkastene til udviklingsstrategi og styringsaftale blev behandlet i KKR den 25. september 2015, hvor KKR anbefalede de nordjyske byråd at godkende udkastet til rammeaftalen. Dog fastlægges finansieringsmodellen for Taleinstituttet i en særskilt proces, og forventes behandlet i KKR den 20. november 2015.

Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland har siden den 15. oktober 2014 været omfattet af rammeaftalens forstærkede samarbejde om de mest specialiserede tilbud i landsdelen. Der er indgået en særlig finansieringsmodel for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland, som udløber ved udgangen af 2015. Der har pågået arbejde med af få denne revideret, men det har vist sig svært at sikre et driftsgrundlag, der kan opretholde tilbuddet i sin nuværende form. Finansieringsmodellen for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland for 2016 er derfor ikke endelig afklaret og behandles på KKR-mødet den 20. november 2015. KKR har på deres møde den 25. september 2015 drøftet finansieringen for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland. KKR var enige om, at iværksætte en proces med fokus på at finde en fælles løsning og en solidarisk finansiering af Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland.

Udviklingsstrategiens indhold

I forbindelse med udviklingsstrategien præsenterer kommunerne hvert år deres forventninger til ændringer i forbruget af pladser og giver samtidig et overblik over, hvilke foranstaltninger, kommunerne har etableret eller planlægger at etablere, der kan have betydning for planlægning og udvikling af tilbud på såvel social- som specialundervisningsområdet i de andre kommuner og Region Nordjylland.

På baggrund af indmeldingerne fra de nordjyske kommuner og Region Nordjylland til udviklingsstrategien udpeges der årligt et varierende antal fokusområder. I udviklingsstrategien for 2016 er der udpeget følgende tre fokusområder:

  • Misbrugsområdet i Nordjylland

På baggrund af indmeldingerne vurderes det, at der forsat bør holdes et særligt fokus på misbrugsområdet. Udfordringerne i indmeldingerne koncentrerer sig særligt omkring børne- og ungemålgrupperne, hvor der opleves udfordringer med bl.a. at finde anbringelsesforanstaltninger, der er i stand til at arbejde målrettet med de unges misbrugsproblematikker. I den ambulante misbrugsbehandling opleves der ydermere udfordringer ved at kunne tilbyde dette til målgruppen af børn og unge som følge af lange ventelister og udsigten til en uhensigtsmæssig ambulant behandling i tilbud målrettet ældre. Ydermere viser indmeldingerne udfordringer vedrørende misbrugsproblematikker koblet op på borgere med psykiatriske diagnoser. På baggrund af flerheden af indmeldinger på misbrugsområdet, foreslås nedsat en arbejdsgruppe med det formål at indkredse og afdække såvel, hvilke udfordringer der ligger i forbindelse med de forebyggende indsatser, samt hvilke ambulante og døgnbaserede foranstaltninger, der kræver helt særlig opmærksomhed.

  • Overgange fra sikrede institutioner til kommunale sociale foranstaltninger

Indmeldingerne til udviklingsstrategien har vist, at der umiddelbart er god sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel af pladser på de sikrede institutioner. Samtidigt har Region Nordjylland anbefalet i driftsherreindmeldingerne, at der formuleres fælles strategi(er) med henblik på at sikre sammenhængende og kvalificerede forløb for de børn/unge, der konkret har haft ophold på Den Sikrede Institution Kompasset i Brønderslev.

Børnene/de unge på de sikrede institutioner er som oftest kendt af de kommunale sociale myndigheder, og der vil i de fleste tilfælde efter opholdet på den sikrede institution være behov for en social indsats. Der vil derfor blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal beskrive og vurdere, hvordan disse muligheder bedst understøttes og anvendes i det videre forløb efter udskrivelse fra institutionen.

  • Børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser

Socialstyrelsen har varslet, at der den 1. november 2015 vil komme en ny central udmelding, der vil rette fokus på målgruppen af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser – primært i alderen 14-40 år. Idet arbejdet med national koordination, herunder centrale udmeldinger og forløbsbeskrivelser, er forankret som fokusområder i forbindelse med udviklingsstrategierne, fødes dette naturligt som et fokusområde.

Udviklingsstrategien består endvidere af følgende afrapporteringer:

  • Afrapportering til Socialstyrelsen på central udmelding omkring børn og unge med alvorlig synsnedsættelse
  • Socialtilsyn Nords årsrapport
  • Afrapportering på ministertema 2015 vedrørende anbragte børn og unges undervisning og uddannelse

Styringsaftalens indhold

Den økonomiske styringsaftale fastlægger de grundlæggende retningslinjer for kommunernes handel med pladser på specialundervisningstilbud og tilbud på det sociale område i Nordjylland.

De grundlæggende principper for styringsaftalen er følgende fire elementer, som indholdet i styringsaftalen sigter efter:

  • Incitament til effektiv drift – både for driftsherre og myndighed
  • Retvisende og omkostningsbaserede takster – ydelser skal kunne sammenlignes, og priser udregnes efter samme principper
  • Budgetsikkerhed for kommunerne og regionen – risiko for uforudsete udsving i økonomien skal dækkes ind
  • Udviklingstiltag – driftsherre skal sikres finansiel mulighed for løbende udvikling.

Styringsaftalen for 2016 er indholdsmæssigt stort set identisk med de forrige års aftaler, dog kan følgende nye forhold fremhæves:

  • Formuleringerne i den nye takstbekendtgørelse er indarbejdet i hoveddokumentet og specifikationen
  • Der er indarbejdet nye formuleringer vedr. overheadberegninger og bufferpladser i såvel hoveddokumentet som specifikationen

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Byrådet godkender:

  • Udkast til styringsaftale 2016 for specialundervisning og det specialiserede socialområde
  • Udkast til udviklingsstrategi 2016 for specialundervisning og det specialiserede socialområde
Beslutning

Indstilles godkendt.

Lars Bisgaard var fraværende.

Bilag

Til toppen


8. Orientering - Åben


Resume

Sagsforløb: BS

Sagsfremstilling

Børne og Skoleudvalget orienteres om:

  • Formandskab for referencekommune Vest i Socialstyrelsens Partnerskabsprojekt. Projektet har til formål at videreudvikle indsatserne for udsatte børn og unge, med særligt fokus på at sætte tidligere og mere forebyggende ind og styrke sammenhængen mellem det specialiserede område og almenområdet. Der deltager i alt 22 kommuner. Projektperioden er 2015 - 2017.
Beslutning
  • Om flygtningebørn i børnehaver og skoler
  • Om ny kommunikationsplatform på skoleområdet og dagtilbudsområdet.

Til efterretning.

Lars Bisgaard var fraværende.

Til toppen

Opdateret 7. oktober 2015
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach