Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Beskæftigelsesudvalget - Referat

Dato: 11. november 2013
Lokale: Lokale 219
Tidspunkt: Kl. 14:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

Fraværende.

Beslutning

Ingen.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

Bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Ingen.

Til toppen


3. Nordjyske ledighedstal for august 2013


Resume

Sagsforløb: BE

Tallene er for august 2013 og viser, at antallet af fuldtidsledige i Brønderslev Kommune er faldet med 11,2% i forhold til august 2012. I august 2013 var der 689 fuldtidsledige.

Sagen fremsendes til Beskæftigelsesudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Ledigheden falder fortsat i Brønderslev Kommune. Ledigheden er faldet med 11,2 % det seneste år svarende til et fald i ledigheden på 87 fuldtidsledige. I alt var der i august måned 2013 689 ledige.

De personer der indgår i ledighedstallene, er personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det vil sige forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere. Hvis man ser på

ledighedsprocenten for de forsikrede ledige, var den i august på 4,4 %. Det er en lavere

ledighed end i nabokommunerne Hjørring, Frederikshavn, og Aalborg. I Jammerbugt Kommune er ledigheden imidlertid nede på 4,1%.

3F, Metal, Kristelig og HK tegner sig for de største fald i ledigheden i absolutte tal. 3F har fået 622 færre ledige det seneste år. Kristelig A-kasse 180 færre ledige og HK og Metal hhv. 155 og 162 færre ledige.



Metal og Journalistik, Kommunikation og Sprog står for de største procentvise fald i ledigheden med et fald på 29,4%. Danske Sundhedsorganisationer har den absolut laveste ledighedsprocent med kun 1,2%. Funktionærer og Tjenestemænd har den største stigning i ledigheden med 56 personer.

Langtidsledigheden falder fortsat i Brønderslev Kommune

Langtidsledigheden defineres som ledige, der har været ledige i minimum 80 % af tiden de seneste 12 måneder. I Brønderslev Kommune var der i august måned 183 langtidsledige, det er et fald på 79 personer fra august 2012 til august 2013. De langtidsledige udgør 22% af det samlede antal ledige. I august 2012 udgjorde de langtidsledigheden 28% af det samlede antal ledige.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Til orientering.

Bilag

Til toppen


4. Generelle ledighedstal for august 2013


Resume

Sagsforløb: BE

Beskæftigelsesudvalget orienteres ved hvert møde om udviklingen i antallet af ydelsesmodtagere i jobcentret.

Sagen fremsendes til Beskæftigelsesudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Fagenheden for Beskæftigelse har udarbejdet en oversigt over antallet af fuldtidspersoner på de enkelte ydelsesgrupper i jobcentret. Oversigten indeholder antallet af fuldtidspersoner det seneste år opgjort måned for måned. Det er data fra jobindsats.dk, der er anvendt i oversigten.

Når det gælder A-dagpenge er dette et område, hvor der grundet sæsonledighed sker et fald i ledigheden henover foråret og sommeren, typisk vil ledigheden stige en smule henover efteråret og vinteren. I målingerne fra jobindsats.dk, som ligger til grund for ledighedstallene i opgørelsen, forstærkes tendensen af, at feriedagpengeperiode fra ledighed og beskæftigelse opgøres på samme måde som hos Danmarks Statistik. Det vil sige, at ledige der afholder ferie ikke indgår i målingerne fra jobindsats.

I forhold til kontanthjælpsmodtagere, kan der registreres et fald i denne gruppe i juli og august måned. Dette er ligeledes et kendt mønster, da en del unge kontanthjælpsmodtagere påbegynder uddannelse i disse måneder. Imidlertid er antallet af kontanthjælpsmodtagere tidligere år steget igen henover efteråret.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget, 30. september 2013, pkt. 5:

Til orientering.

Carsten Møller Nielsen var fraværende.

Beslutning

Til orientering.

Bilag

Til toppen


5. Opfølgning på beskæftigelsesplan 2013 for 3. kvartal 2013


Resume

Sagsforløb: BE

Hvert år udmelder Beskæftigelsesministeren et antal mål, som jobcentrets lokale beskæftigelsesindsats tager afsæt i. Målene, strategierne og udfordringerne beskrives i Beskæftigelsesplanen. Der følges op på Beskæftigelsesplanen hvert kvartal.

Opfølgningsrapporten for 3. kvartal 2013 fremsendes til Beskæftigelsesudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesplanen for 2013 er opbygget omkring Beskæftigelsesministerens 4 mål. I

det følgende opsummeres de væsentligste konklusioner fra opfølgningen for 3. kvartal 2013.

Ministermål 1

Ministerens første mål omhandler unge og uddannelse og i hvor høj grad unge dagpenge- eller kontanthjælpsberørte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, har været i uddannelse i løbet af året.

Der er på nuværende tidspunkt stadig kun offentliggjort data for perioden januar til april 2013 i forhold til dette mål. Tallene viser, at der i perioden har været i alt 310 kontanthjælpsmodtagere uden kompetencegivende uddannelse og 55 A-dagpengemodtagere uden en kompetencegivende uddannelse.

Uddannelsesgraden er marginalt højere for kontanthjælpsmodtagerne end de forsikrede ledige. Samlet set var uddannelsesgraden for perioden januar til april på 7,2%. Det er dog vanskeligt at anvende ministermålet vedr. uddannelsesgraden i praksis, da uddannelsesgraden for 2013 ikke er opdateret med Danmarks Statistiks uddannelsesdata. Det sker først næste år. Tallene, med undtagelse af et enkelt jobcenter, viser derfor også et fald i uddannelsesgraden i de første fire måneder i 2013 sammenlignet med 2012.

Det forventes at uddannelsesgraden vil stige i løbet af 3. kvartal og 4. kvartal når disse data bliver offentliggjort. Data fra Workbase viser, at der i perioden juni – oktober 2013, er 108 unge kontanthjælpsmodtagere, der er stoppet på kontanthjælp for at gå i uddannelse.

Uddannelsesindsatsen er et centralt element i den nye kontanthjælpsreform. Jobcentret arbejder på at styrke samarbejdet mellem egne ungeprojekter i forhold til at øge fokus på uddannelse.

Ministermål 2

Ministerens andet mål handler om at sikre og forebygge, at så mange personer ikke

førtidspensioneres. Flere af de borgere, som i dag er i målgruppen for førtidspension, har mange sammensatte problemer.

Der er for 2013 opsat en målsætning om, at tilgangen til førtidspension i 2013 maksimalt må være på 42 personer. Måltallet er fastsat i forhold til beskæftigelsesregionens tekniske fremskrivning af tilgangen til førtidspension i de nordjyske kommuner.

Målingerne fra jobindsats.dk er opdateret til og med september 2013. Tallene i jobindsatsmålingen viser, hvor mange pensioner der er tilkendt det seneste år. Ifølge målingen er der tilkendt 68 førtidspensioner i perioden september 2012 til september 2013. Hvis man ser på, hvor personerne kommer fra, viser kommunens statistik, at ca. 45% har modtaget sygedagpenge, inden de blev tilkendt pension, ca. 39% har modtaget kontanthjælp, inden de blev tilkendt pension, ca. 13% har modtaget ledighedsydelse, inden de blev tilkendt førtidspension og ca. 3% kommer ikke fra offentlig forsørgelse.

Ser man på, hvor mange der er blevet tilkendt pension i indeværende år, viser kommunens interne statistik vedr. pensionstilkendelser, at der til og med juni måned er tilkendt 23 pensioner efter den gamle førtidspensionsordning. Der er her udelukkende tale om sager, som er indstillet til pension i 2012. Der er herudover tilkendt 14 pensioner efter den nye ordning.

Ministermål 3

Beskæftigelsesministerens tredje mål handler om at begrænse antallet af langtidsledige. Langtidsledige omfatter A-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i minimum 80% af tiden det seneste år. Der er opsat et mål om, at der maksimalt må være 252 langtidsledige i december 2013.

De seneste tal fra september 2013 viser, at der var i alt 188 langtidsledige i denne måned. Sammenlignet med september måned 2012, er der sket et fald på 75 personer. Det er udelukkende blandt dagpengemodtagerne at faldet i langtidsledigheden ses, mens der har været en stigning i antallet af langtidsledige jobklare kontanthjælpsmodtagere. Personer der er under den særlige uddannelsesordning opgøres imidlertid også under denne kategori.

Ministermål 4

Det sidste ministermål er centreret omkring virksomhedskontakten. En forudsætning for at

virksomhederne kan understøtte indsatsen omkring at få ledige i job er, at jobcentrene har en tæt kontakt til og dialog med de lokale virksomheder. På dette mål skal jobcentrene selv opstille et kvalitativt mål. Jobcenter Brønderslev vil her gennemføre en tilfredshedsundersøgelse blandt de virksomheder, som Jobcentret samarbejder med. Det Lokale Beskæftigelsesråd har bevilget midler til at gennemføre undersøgelsen og den gennemføres konkret i november måned 2013.

Virksomhedsservice har også i 3. kvartal haft fokus på det opsøgende arbejde via kampagnebesøg og der er i perioden juli til oktober gennemført 275 kampagnebesøg på virksomhederne.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Til orientering.

Bilag

Til toppen


6. Sammenlægning af ungeprojekter


Resume

Sagsforløb: BE

Kontanthjælpsreformen stiller øgede krav til aktiveringen af unge kontanthjælpsmodtagere. For bedre at kunne håndtere denne udfordring foreslår Fagenheden for Beskæftigelse, at de 3 interne ungeprojekter, projekt Kickstart, projekt Klar til uddannelse og projekt Ungecoach sammentænkes til ét samlet ungeprojekt.

Beskæftigelsesudvalget bedes godkende, at de tre projekter sammenlægges til et projekt.

Sagsfremstilling

Kontanthjælpsreformen stiller en række nye krav til indsatsen for de unge kontanthjælpsmodtagere. Unge kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervsuddannelse vil fra 1. januar 2014 modtage uddannelseshjælp, og i indsatsen skal der være fokus på uddannelse uanset den unges uddannelsesparathed. Samtidig stilles der skærpede krav til aktiveringen af unge, der modtager uddannelsesydelse. Den unge skal aktiveres i løbet af den første måned og må højest være passiv i 4 uger mellem aktiveringstilbuddene.

Jobcentret har 3 interne projekter, der er rettet mod unge, og har fokus på uddannelse. Disse projekter er:

  • Klar til uddannelse: Et projekt rettet med uddannelsesparate unge, som er uafklarede i forhold til, hvilken uddannelsesretning de skal vælge, og som måske mangler støtte til at blive helt klare til at gå i gang med uddannelse. Der arbejdes med emnerne økonomi, jobsøgning, personlige kompetencer, kommunikation samt uddannelsesafklaring, som danner rammen om undervisningen. Forløbet har en varighed på 4 uger.

  • Kickstart: Et 4 ugers straksafklaringsprojekt for unge. Formålet med indsatsen er, at der tidligt iværksættes afklaring af den unges ressourcer og ønsker, og der bliver udarbejdet en indsatsplan, som skal understøtte den korteste vej til ordinær uddannelse eller beskæftigelse. Målgruppen er unge med problemer ud over ledighed.

  • Projekt Ungecoach: Formålet med ungecoachprojektet er, at støtte og vejlede de mest udsatte unge til uddannelse, løntilskudsjob eller et særligt praktikforløb, hvor den unge kan stifte bekendtskab med job-/uddannelsesgren forud for endeligt valg. Målet er, at den unge opnår/styrker de faglige, personlige og sociale kompetencer således, at den enkelte kan få mod på livet og få en uddannelse og/eller komme i beskæftigelse. Målgruppen er primært aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i alderen 18-25 år.

Alle 3 projekter fungerer i dag som selvstændige projekter. Med de skærpede aktiveringskrav og fokus på uddannelse for alle unge, vurderer Fagenheden for Beskæftigelse, at det vil være en fordel at sammenlægge projekterne til et ungeprojekt.

Fordelene ved en sammenlægning af projekterne er:

  • Bedre fleksibilitet i forhold til udnyttelse af medarbejderressourcer

  • Bedre udnyttelse af medarbejdernes spidskompetencer - til gavn for de unge

  • Forenkling af administrative procedurer

Medarbejderne i de nuværende projekter vil blive inddraget i udformningen af det nye fælles ungeprojekt. Målet er at skabe et fleksibelt projekt, der kan håndtere forskellige grupper af unge med forskellige problematikker.

Fra 1. januar 2014 vil der ske en omorganisering i Jobcentret som vil betyde, at der skal være en tværgående projektenhed som vil skulle understøtte den nye organisering. Ungeprojektet vil blive forankret i denne projektenhed.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at Beskæftigelsesudvalget godkender, at de tre unge projekter Projekt ungecoach, Kickstart og Klar til uddannelse sammenlægges til ét ungeprojekt.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen


7. Strategi vedrørende nytteindsats


Resume

Sagsforløb: LBR/BE/FL/MED/MT/ØK/BY

Nytteindsats foregår på en offentlig arbejdsplads, varer maksimalt 13 uger og behøver ikke nødvendigvis at tjene noget særligt formål i forhold til den enkeltes fremtidsplaner. Målet med nytteindsats er, at den enkelte ledige indgår i et arbejdsfællesskab og udfører en samfundsnyttig opgave for sin ydelse. LBR har fået en central rolle i forhold til nytteindsats. Det er blandt andet LBR, der kan dispensere fra rimelighedskravet, når det gælder etablering af nytteindsats.

LBR er på møde den 6. november 2013 anmodet om, at drøfte det medsendte notat, herunder om der kan dispenseres fra rimelighedskravet i forhold til etablering af nytteindsats hos Fagenheden for Teknik og Miljø i afdelingerne Plan og Miljø samt Ejendomme og Service.

Byrådet anmodes om at godkende strategien.

Sagsfremstilling

Nytteindsats er et nyt aktiveringsredskab, som er indført med den kontanthjælpsreform, der træder i kraft den 1. januar 2014. Tilbud om nytteindsats gives med det formål, at den enkelte ledige skal arbejde for sin ydelse. Nytteindsats består overordnet set af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en kommunal, regional eller statslig arbejdsplads.

Nytteindsatsen skal have et indhold, som giver den ledige mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre et reelt stykke arbejde for sin ydelse. Det betyder også, at det er en fælleskommunal opgave at løfte opgaven omkring nytteindsats. Nytteindsats er tiltænkt ledige, der ikke har problemer udover ledighed.

LBR skal en gang årligt drøfte en samlet strategi for kommunens etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsats. Fagenheden for Beskæftigelse har udarbejdet et forslag til en strategi med følgende centrale pejlemærker:

  • Indholdet i nytteindsats skal være nyttigt for samfundet.

  • Nytteindsatsopgaverne skal være sikkerhedsgodkendte.

  • Nytteindsats må ikke virke fastholdende/forlængende for den lediges periode på offentlig forsørgelse.

  • Nytteindsats må ikke substituere øvrige virksomhedsplaceringer eller erstatte ordinært arbejde.

  • Nytteindsats må ikke være konkurrenceforvridende.

  • Nytteindsats kan kun oprettes på en arbejdsplads, når der foreligger skriftlig tilkendegivelse fra ledelsen på arbejdspladsen og fra en tillids- eller medarbejderrepræsentant. Desuden kan der ikke etableres en nytteindsats på det arbejdssted, som personen senest har været ansat.

Fagenheden for Beskæftigelse har indledt drøftelser med de øvrige fagenheder i Brønderslev Kommune i forhold til, hvilke arbejdsopgaver den enkelte fagenhed har, som kan have relevans i forhold til etablering af nytteindsats.

Der er pt. afdækket muligheder for etablering af nytteindsats hos Fagenheden for Teknik og Miljø i afdelingerne for Plan og Miljø samt Ejendomme og Service. Plan og Miljø har en række opgaver, som pt. ikke løftes. Disse opgaver knytter sig til vedligehold af stisystemer og gravhøje og naturpleje af beskyttede områder etc. Hos Ejendomme og Service er der opgaver, der knytter sig til vedligehold af udenomsarealerne på skoler og institutioner samt hovedrengøring, som vil kunne løftes af personer i nytteindsats.

Fagenheden for Beskæftigelse afholder i november måned 2013 møder med ældreområdet samt skole- og dagtilbudsområdet for at afdække, hvorvidt der er muligheder for etablering af nytteindsats indenfor disse områder.

Rimelighedskravet for almindelig virksomhedspraktikker, gælder som udgangspunkt i forhold til nytteindsats. Det betyder, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af ledige i nytteindsats. De gældende regler for virksomhedspraktik er, at der maksimalt må være én i virksomhedspraktik for hver 5 ordinært ansatte, hvis en virksomhed har op til 50 ansatte. Herudover må der være 1 i virksomhedspraktik for hver 10 ordinært ansatte.

Der gives dog mulighed for, at LBR kan dispensere fra rimelighedskravet i forhold til nytteindsats efter begrundet ansøgning fra kommunen. Fagenheden for Beskæftigelse vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at der dispenseres fra rimelighedskravet for så vidt gælder Ejendomme og Services samt Plan og Miljø.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at

  • LBR tager stilling til principperne bag nytteindsats i Brønderslev Kommune.

  • LBR tager stilling til, om der kan dispensere fra rimelighedskravet i forhold til etablering af nytteindsats hos Fagenheden for Teknik og Miljø i afdelingerne Plan og Miljø samt Ejendomme og Service.

  • LBR fremsender notatet til videre politisk behandling med anbefaling om, at alle Fagenheder, så vidt muligt, bidrager til at løfte opgaven omkring nytteindsatsen.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Byrådet godkender strategien.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Det Lokale Beskæftigelsesråd, 6. november 2013, pkt. 4:

  • LBR godkendte principperne bag nytteindsats.

  • LBR dispenserer fra rimelighedskravet i forhold til Plan og Miljø. LBR ønsker ikke at dispensere fra rimelighedskravet i forhold til Ejendomme og Service, da LBR mener, at der er risiko for, at ordinære stillinger fortrænges.

  • LBR fremsender notatet til videre politisk behandling.

Per K. Andersen, Lisbeth Fruensgaard, Elly Henriksen og Per Dissing Nielsen var fraværende.

Beslutning

Strategien indstilles til godkendelse.

Bilag

Til toppen


8. KL’s udspil vedr. beskæftigelsesindsatsen


Resume

Sagsforløb: BE

KL har lanceret sit udspil til en ny beskæftigelsespolitik. Omdrejningspunktet i udspillet er mere ansvar til de ledige, tættere virksomhedskontakt, uddannelse med jobfokus, friere og bedre rammer for indsatsen.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

KL lancerede den 24. september 2013 sit udspil til beskæftigelsesindsatsen. Udspillet berører følgende temaer:

  • Mere ansvar og ejerskab til de ledige

  • Tættere kontakt med virksomhederne

  • Uddannelse med jobfokus

  • Friere rammer til tilrettelæggelse af aktiveringsindsatsen

  • Bedre rammer for indsatsen

I det følgende gennemgås de enkelte punkter.

Mere ansvar og ejerskab til de ledige

KL opfordrer til, at der frigives ressourcer fra indsatsen over for stærke borgere, som kan selv, til indsatsen over for borgere med større behov. En del af denne proces er, at udvikle digitale selvbetjeningsløsninger, som understøtter den lediges eget ansvar. Samtidig peger KL på, at kravene til samtaler med og aktivering af stærke borgere bør reduceres. KL forslår herudover, at sanktionerne over for forsikrede ledige skærpes, og at de forskelle der er i A-kassernes rådighedsvurderinger kulegraves. Når det gælder seniorjobordningen mener KL, at denne bør ændres, så den dels får et mindre omfang og så regioner og stat påtager sig et ansvar for de borgere, der skal have et seniorjob.

Tættere kontakt med virksomhederne

KL mener, at virksomhedsindsatsen udgør krumtappen i beskæftigelsesindsatsen. Virksomhedskontakten skal sætte dagsordenen for jobcentrenes virke. Kommunerne skal have en serviceorienteret tilgang med fokus på virksomhedernes behov med én indgang, stor tilgængelighed og kort responstid. Virksomhederne skal i højere grad synliggøre alle jobs og jobnet.dk skal i højere grad understøtte rekruttering til virksomhederne. KL peger herudover på, at der skal ske en markant afbureaukratisering af jobcentrenes samspil med virksomhederne, herunder en konsekvent digitalisering af nødvendig udveksling af oplysninger. Kommunerne skal herudover kunne samarbejde om virksomhedsindsatsen, der hvor virksomhedernes behov tilsiger det.

Uddannelse med jobfokus

En veluddannet arbejdsstyrke, er essentiel for Danmarks konkurrenceevne. KL mener, at uddannelse, som hovedregel, skal ske i det ordinære uddannelsessystem på ordinære økonomiske vilkår. KL forslår, at ufaglærte og ledige med forældede uddannelser over 30 år skal kunne tage ordinær uddannelse på dobbelt SU i en periode på op mod 12 måneder. De kortere opkvalificeringstilbud, som eksempelvis AMU-kurser, skal derimod fortrinsvis

målrettes områder, hvor der er gode muligheder for fremtidig beskæftigelse. KL peger herudover på, at retten til seks ugers selvvalgt uddannelse skal afskaffes, da det har vist sig, at denne i flere tilfælde har en direkte negativ effekt.

Friere rammer til tilrettelæggelse af aktiveringsindsatsen

Når det gælder aktivering af ledige peger KL på, at aktivering dels har til hensigt at motivere stærke ledige til at tage et job, og dels har til hensigt at klæde svagere ledige på til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. KL mener, at kommunerne skal have frie rammer til at tilrettelægge den aktivering, der vurderes at være mest effektiv til at få ledige i job. De nuværende aktiveringsredskaber skal fastholdes og det er væsentligt, at der reelt er økonomi til at iværksætte en indsats. KL peger desuden på, at de økonomiske incitamenter i indsatsen skal understøtte, at kommunerne visiterer borgerne til de mest effektive indsatser.

Bedre rammer for indsatsen

KL ser det som en væsentlig barriere for en mere effektiv beskæftigelsesindsats, at jobcentrene er underlagt så mange bureaukratiske regler og proceskrav, at medarbejderne må bruge 75% af arbejdstiden foran computeren.

KL anbefaler derfor, at der politisk vises større tillid til kommunerne og medarbejderne gennem en markant afbureaukratisering af proceskrav og en forenkling af komplicerede regler. KL forslår desuden, en ophævelse af de organisatoriske bindinger (både politiske og administrative), så der bliver mere fleksible rammer for, at jobcentre og A-kasser lokalt kan aftale at varetage opgaver på hinandens vegne. Herudover peger KL på vigtigheden af, at der skabes politisk ro om jobcentrene efter en reform. Jobcentrene er i forvejen i gang med at gennemføre en lang række reformer, og har behov for arbejdsro til at implementere en ny beskæftigelsesindsats. Jobcentrene bør derfor friholdes fra nye reformer de kommende år.

Omtale af Norgesprojektet

Som bilag til KL’s udspil er der udarbejdet en casesamling om kommunernes samarbejde med virksomhederne. I denne casesamling fremhæves Norgesprojektet som et eksempel på god praksis i kommunerne. Norgesprojektet i Vendsyssel er et tværkommunalt projekt i regi af de lokale beskæftigelsesråd i Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring kommuner, med forankring i de tre kommuners jobcentre og i et tæt samarbejde med de lokale erhvervskontorer.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Til orientering.

Bilag

Til toppen


9. Kontanthjælpsreformen - ydelser efter 1. januar 2014


Resume

Sagsforløb: BE

Kontanthjælpsreformen, som træder i kraft den 1. januar 2014, vil få stor betydning i forhold til borgernes forsørgelsesydelser. Samtidig betyder reformen, at samlevende får gensidig forsørgelsespligt overfor hinanden. Jobcentret vil i løbet af 4. kvartal 2013 gennemføre revisitering, i forhold til reformens visitationskategorier.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Den 18. april 2013 indgik Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti samt Liberal Alliance aftale om en reform af kontanthjælpssystemet. Folketinget vedtog aftalen ved lov den 28. juni 2013. Reformen betyder, at der fra 1. januar 2014 sker grundlæggende ændringer i forhold kontanthjælpssystemet og de ydelser kontanthjælpsmodtagere kan modtage.

Der kan overordnet skelnes mellem 3 målgrupper i forhold til det nye ydelsessystem:

  • Personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
    Denne målgruppe vil fra 1. januar 2014 ikke længere modtage kontanthjælp. Personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse der vurderes uddannelsesparate eller åbenlyst uddannelsesparate vil i stedet modtage uddannelseshjælp, som er på niveau med SU. Unge der vurderes aktivitetsparate vil modtage uddannelseshjælp samt et særligt aktivitetstillæg såfremt de deltager i aktivering eller har tilkendegivet af de ønsker at deltage i aktivering.

  • Personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse.
    Denne målgruppe vil fortsat få kontanthjælp på en særlig ungesats, der er højere end uddannelsesydelsen men lavere en kontanthjælpen til personer over 30 år.

For begge målgrupper gælder dog, at unge som har en dokumenteret psykisk lidelse bevarer den voksensats, de får i dag. Gravide unge vil, efter 12 svangerskabsuge, også fremover få den voksensats, de får i dag .

  • Personer over 30 år.
    Alle over 30 år, bortset fra samlevende, bevarer den sats, de får i dag.

For alle reformens målgrupper gælder, at samlevende får gensidig forsørgelsespligt over for hinanden. Det betyder, at samlevende ikke får kontanthjælp eller uddannelseshjælp, eller at de får udbetalt et mindre beløb, hvis samleveren kan forsørge begge. Hjælpen vil blive beregnet ud fra egne og samleverens indtægts- og formueforhold.

Som det fremgår af ovenstående, skelnes der mellem unge med og unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dette har direkte betydning i forhold til de ydelser den enkelte kan modetage. Jobcentret skal derfor, som led i det individuelle kontaktforløb, i perioden fra den 1. oktober til og med den 13. december 2013 afholde samtaler med borgere under 30 år. Samtalerne vil indeholde en vurdering af indplacering af den enkelte borger i forhold til kontanthjælpsreformens bestemmelse om indplacering i visitationsgrupper.

For personer over 30 år vil der ske en automatisk konvertering i sagsbehandlersystemet Workbase. Denne konvertering sker på baggrund af de eksisterende oplysninger i forhold til borgerens matchkategori.

De målgrupper, der økonomisk vil opleve de største reduktioner i ydelsen, vil være personer mellem 25 og 29 år, der vurderes uddannelsesparate samt forsørgere under 30 år, der vurderes uddannelsesparate. Ligeledes vil personer under 30 år, som har en kompetencegivende uddannelse og vurderes jobparate opleve et stort fald i ydelsen.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Til orientering.

Bilag

Til toppen


10. "Brug for Alle" afsluttende rapport


Resume

Sagsforløb: BE/LBR/SS

Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat projektet ”Brug for alle” i 2012, og projektperioden er løbet fra 1. august 2012 til 31. juli 2013. Målgruppen for projektet har været passive borgere på kontanthjælp, der i april 2012 var matchgruppe 3.

Fagenheden for Beskæftigelse har efter projektets afslutning udarbejdet en afsluttende rapport for projektet.

Beskæftigelsesudvalget anmodes om at tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Formålet med projektet ”Brug for Alle” har i Brønderslev Kommune været at motivere borgere fra matchgruppe 3 til en styrket arbejdsidentitet. Dette med henblik på, at flytte borgerne fra passiv forsørgelse til beskæftigelse, uddannelse eller anden beskæftigelsesrettet aktivitet.

Projektet er igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen og har været forankret i Brønderslev Kommune i Fagenheden for Beskæftigelse. Fagenheden for Sundhed & Velfærd og UU Vendsyssel Øst og Vest har været inddraget i projektet igennem det tværfaglige team, som har afholdt møder med borgerne.

Bruttomålgruppen har bestået af 208 borgere, mens den reelle målgruppe for projektet har været 138 borgere. Dette skyldes, at nogle af borgerne i bruttomålgruppen er flyttet, har været på barsel, har fået tilkendt pension eller andet.

”Brug for Alle” udgøres af 3 dele:

  1. Indledende samtale(r) mellem borger og rådgiver med fokus på borgerens mål og ressourcer. Her udarbejdes et ”forberedende skema” til det videre forløb.

  1. Møde mellem borger og det tværfaglige team. Med baggrund i det ”forberedende skema” drøftes det til mødet, hvilke indsatser på tværs af fagenhederne, der kan give borgeren de bedste muligheder for at nå sit beskæftigelses- eller uddannelsesmål.

  1. Individuel indsatsplan, der peger frem mod job eller uddannelse. Borgeren udarbejder sammen med rådgiver en indsatsplan (min plan), som skal indeholde en plan for borgerens fremadrettede aktiviteter.

Er målet nået?

Arbejdsmarkedsstyrelsens overordnede succeskriterier for initiativet:

  • At kommunen etablerer og benytter tværfaglige teams

  • At den enkelte borger i samarbejde med Jobcenteret fastlægger et konkret og realistisk mål om beskæftigelse eller uddannelse.

  • At den enkelte borger får en indsatsplan og deltager i de beskrevne aktiviteter på tværs af kommunens forvaltninger.

Brønderslev Kommunes egne succeskriterier for initiativet:

  • 95 % af den oprindelige bruttomålgruppe skal have udarbejdet en individuel plan.

  • 70 % af borgerne i den oprindelige bruttomålgruppe skal være i beskæftigelse, uddannelse eller anden beskæftigelsesrettet aktivitet, ved projektets afslutning.

I Brønderslev Kommune er der etableret et velfungerende tværfagligt team. Borgerne har haft muligheder for at blive inddraget i tilrettelæggelsen af indsatser samt i fastsættelse af mål for job og uddannelse.

Alle borgere har i samarbejde med den koordinerende sagsbehandler fået udarbejdet ”Det forberedende skema” og 98 % har fået udarbejdet en indsatsplan.

51 % af borgerne i den oprindelige bruttomålgruppe har været i et beskæftigelsesrettet tilbud i perioden eller i selvforsørgelse i mere end 4 uger.

43 % af borgerne i den reelle målgruppe er kommet i job, uddannelse eller er/har været i et beskæftigelsesrettet tilbud.

Det tværfaglige team

Det tværfaglige team har afholdt møde én gang om ugen og i alt haft 128 borgere til samtale.

Det tværfaglige team har bestået af:

  • ½ projektkoordinator fra Jobcenteret

  • ½ administrativ medarbejder

  • 1 medarbejder fra Visitationen

  • 1 medarbejder fra UU-vejledningen (ad hoc)

  • 1 medarbejder fra Rusmiddelcentret (ad hoc)

4 rådgivere fra Jobcenteret har fungeret som koordinerende sagsbehandlere for borgerne. De har hver især deltaget i møderne sammen med deres borgere.

Ydelseskontoret har deltaget på det tværfaglige møde i de sager, hvor borgeren har ønsket deres tilstedeværelse.

Udover de faste deltagere i det tværfaglige team har der været mulighed for indkaldelse af andre relevante samarbejdspartnere som f.eks. projektmedarbejdere, mentorer, familieafdelingen, psykiatrien, tolke, pårørende, private bisiddere m.fl.

Erfaringer fra ”Brug for Alle”

Det tværfaglige samarbejde er med til at sikre progression i sagerne og giver realistiske og holdbare planer.

Der har været tilknyttet en projektkoordinator til projektet for at sikre stabilitet og opfyldelse af de overordnede målsætninger. Det har medført en klar ansvarsfordeling i de tværfaglige teams og sikret struktur i alle de koordinerende opgaver ift. driften af møderne og samarbejdet på tværs af fagenheder.

Der har ikke været lægefaglig deltagelse på rehabiliteringsteamets møder, men der er kommet mange anbefalinger fra teamet i forhold til kontakt til egen læge eller speciallæge. Dette indikerer, at lægefaglig deltagelse er relevant på tværfaglige samarbejdsmøder.

Nogle borgere har haft deres mentor med til møderne i tværfagligt team. Mentorernes deltagelse på møderne har betydet, at der er skabt en større enighed og forståelse blandt borger, mentor og Jobcenter om opgaver.

Erfaringen fra ”Brug for Alle" viser, at koordinerende sagsbehandlere arbejder mest effektivt med udgangspunkt i et sagstal på max 40-50.

”Det forberedende skema” og ”Min plan” har fungeret godt i forhold til at fastholde et beskæftigelsesrettet fokus. Det kan derfor overvejes at indføre skemaerne som arbejdsredskaber for andre målgrupper.

Erfaringen viser, at borgerne gennem den øgede indflydelse har fået større ejerskab til planen og oplevet initiativet som et samarbejde med kommunen.

Borgere i selvforsørgelse

I den officielle statistik fra arbejdsmarkedsstyrelsen ses det, at 25 af borgerne fra ”Brug for Alle” har været ude af offentlig forsørgelse i over 4 uger i projektperioden.

Heraf har:

  • 1 fået arbejde,

  • 2 fleksjob,

  • 3 har været startet i uddannelse, hvoraf 2 er returneret til Jobcenteret igen.

Der er flere borgere på vej i uddannelse med start i efteråret 2013.

Effekten af det tværfaglige samarbejde

”Brug for Alle” har været målrettet de svageste borgere i beskæftigelsessystemet, og projektets forholdsvise korte varighed giver ikke en reel mulighed for at se effekten. Projektet har levet op til målene omkring udarbejdelse af ”Min plan”, gennemførelse af møder med borgerne i det tværfaglige team og iværksættelse af koordinerede indsatser på tværs af fagområder.

Effekten af disse indsatser i form af at hjælpe borgerne ud af offentlig forsørgelse vil reelt først kunne ses på længere sigt.

Fagenheden for Beskæftigelse kan allerede nu se en progression i borgernes sag ved at 256 af de 301 anbefalinger om indsatser, som det tværfaglige team har givet til borgerne, er accepteret af borgerne.

Projektet viser, at det giver progression i borgerens sager, at give borgerne højere grad af medindflydelse og at samarbejde på tværs af fagområder.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Pernille Christensen, Jobcentret, kom til mødet og orienterede om Projekt Brug for alle.

Til orientering.

Udvalget ønsker et notat, hvor konsekvenserne ved en videreførelse af projektet beskrives.

Bilag

Til toppen


11. Status på etablering af Ungeenhed


Resume

Sagsforløb: BE/LBR

Den fælles Ungeenhed i Brønderslev Kommune driftsættes pr. 1. januar 2014.

Hermed giver Fagenheden for Beskæftigelse status på etableringen af Ungeenheden.

Beskæftigelsesudvalget anmodes om at tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Lokaler (samarbejde med Teknik & Miljø):

  • Justeringer af pavilloner påbegyndes snarest

  • Opsætning af pavilloner på Maltvej forventes færdig inden december

  • Plan for P-pladser er i gang

  • Medarbejdere flytter ind inden jul

IT, telefoni, kopimaskiner m.m. (samarbejde med IT):

  • Kortlægning af hvilke IT-systemer, der skal anvendes i Ungeenheden klarlægges i oktober

  • Afdækning af hvorvidt Ungeenheden og UU kan dele oplysninger klarlægges i oktober

  • Sikring af adgang til IT-systemer sker i december

Organisation:

  • Organisationsplan for Ungeenheden er udarbejdet

  • Tilknytning af specialistfunktioner der kan give faglig sparring, adm. funktioner og koordinatorfunktioner fastlægges medio november

Personale:

  • Leder af Ungeenhed er ansat og starter 1. november

  • Der er afholdt informationsmøder i de 3 fagenheder i oktober

  • Ansøgningsfrist for medarbejdere er 1. november

  • Offentliggørelse af bemanding i Ungeenheden i uge 48

Faglig udvikling og kompetencer:

  • I december planlægges der inddragelse af de nye medarbejdere i forhold til særlige fokusområder, tværfaglig kultur, overordnet work-flow m.m.

  • Der arbejdes løbende videre med området i 2014

Arbejdsgange:

  • Senest medio nov. udpeges områder for hasteprocedurer - fx akutte henvendelser og underretninger

  • Overflytning af sager sker i december

  • I november kortlægges udvalg og lignende, som er aktuelle for Ungeenheden

  • Udarbejdelse af diverse arbejdsgangsbeskrivelser sker løbende i december og i 2014

Økonomi (samarbejde med Økonomiafdelingen):

  • Budget for politikområde 502 ungeenhed og forslag til administrativt budget for ungeenheden er udarbejdet

Pressedækning:

  • Udarbejdelse af informationsfolder, som uddeles til borgere i november-december

  • I december kommer en artikel i lokalaviserne om Ungeenhedens åbning 1. januar 2014

  • Åbent hus i Ungeenheden medio januar

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Medarbejdere flyttes fra Fagenheden for Børn & Kultur, Fagenheden for Sundhed & Velfærd samt Fagenheden for Beskæftigelse til den fælles Ungeenhed.

Beslutning

Hanne Neergaard, der er ansat som leder af Ungeenheden, kom til mødet og orienterede om status på etableringen af Ungeenheden.

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Bilag

Til toppen


12. Status på seniorjob


Resume

Sagsforløb: LBR/BE

Beskæftigelsesudvalget har ønsket løbende at blive orienteret om hvor mange personer der gør brug af seniorjobordningen. Der er pr. 3. oktober 2013 ansat 33 personer i seniorjob i Brønderslev Kommune.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Seniorjobordningens formål er at sikre, at ledige som opbruger dagpengeretten ikke også mister retten til at gå på efterløn. For at den ledige er berettiget til et seniorjob, skal følgende kriterier være opfyldt:

  • Den ledige skal have opbrugt dagpengeretten.

  • Den ledige skal aldersmæssigt kunne gå på efterløn inden for 5 år.

  • Den ledige skal have indbetalt til efterlønsordningen.

Med finansloven for 2013 blev der indført en overgangsordning for borgere, som fik øget deres efterlønsalder som følge af tilbagetrækningsreformen. Overgangsordningen sikrer, at borgere som ellers ville være berettiget til efterløn, men som er født senest i 2. halvår af 1957, dvs. aktuelt er mellem 55 og 56 år, ligeledes er berettiget til et seniorjob.

Med indførelsen af arbejdsmarkedsydelsen gælder, at personer der er berettiget til seniorjob 1. januar 2014, tidligst har ret til seniorjob, når retten til arbejdsmarkedsydelse ophører.

Der er pr. 3. oktober 2013, 33 personer i seniorjob i Brønderslev Kommune. Herudover er der yderligere 7 personer, der har ansøgt om et seniorjob. For de 33 personer der pt. er i seniorjob gælder det at:

  • 11 personer er ansat som tekniske servicemedarbejdere

  • 5 personer er ansat som pædagogmedhjælpere

  • 4 personer er specialarbejdere hos Vej og Park

  • 4 personer er ansat som kontorassistenter

  • 4 personer er ansat som praktiske medhjælpere på daginstitutioner

  • 3 personer er ansat som medhjælpere på ældreområdet

  • 1 person er ansat som formidlingskonsulent på jobcentret

  • 1 person er ansat som servicemedarbejder på handicapområdet.

Der forventes en tilgang til seniorjobordningen på estimeret ca. 5-7 personer i 4. kvartal 2013. Samtidig vil der være personer, der afslutter deres seniorjob og overgår til efterløn.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Seniorjobordningen betyder, at personer der ansøger om seniorjob, og er berettiget hertil, bliver ansat i kommunen.

Beslutning

Til orientering.

Til toppen


13. Orientering om brug af revalidering


Resume

Sagsforløb: BE

Fagenheden for Beskæftigelse har udarbejdet et notat omkring Brønderslev Kommunes brug af revalidering. Der er aktuelt 88 revalidender i Brønderslev Kommune. Der er primært tale om personer, der er i uddannelse. Fagenheden for Beskæftigelse vurderer, at Brønderslev Kommune har et relevant niveau for uddannelsesrevalidering. Opmærksomheden er rettet mod mulighederne for at øge antallet af virksomhedsrevalideringer.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Revalidering anvendes i forhold til personer med begrænsninger i arbejdsevnen og bruges kun, hvis personen ikke ved egen hjælp kan blive selvforsørgende, og der ikke er mulighed for at bruge andre beskæftigelsesrettede tilbud.

Når kommunen foretager en vurdering af om den enkelte er berettiget til revalidering, skal kommunen kunne give en faglig forklaring på:

  • at genoptagelse af hidtidigt eller lignende arbejde ikke er muligt eller formålstjenligt

  • at pågældende ikke kan stå til rådighed for det almindelige arbejdsmarked på lige fod med andre, der har ledighed som problem

  • at pågældende ikke kan opnå de fornødne kvalifikationer gennem anden lovgivning

  • at pågældende har de fornødne ressourcer til at gennemføre et revalideringsforløb.

Jobcenter Brønderslev har på nuværende tidspunkt 88 revalideringssager. Heraf kommer 76 fra sygedagpenge eller ”fra gaden” og 12 kommer fra kontanthjælp.

Der har igennem flere år været tradition for, at anvende revalidering i forlængelse af en sygedagpengeindsats. Der bevilges også revalidering til borgere, som henvender sig udelukkende for at ansøge om revalidering (selvforsørgelse). På kontanthjælpsområdet har der i 2013 været øget opmærksomhed på at bruge revalidering som redskab. Jobcentret har ikke nyere eksempler på, at borgere på ledighedsydelse er bevilget revalidering. Det betyder, at jobcentret indenfor den seneste tid har drøftet mulighederne for at anvende dette redskab på fleksjobområdet. Der er forventning om, at det vil være relevant i meget få sager.

Ser man på hvorledes udviklingen har været i Brønderslev Kommune sammenlignet med resten af landet, har der her været et fald i antallet af revalidender siden 2011. På såvel regionalt plan, som på landsplan, har der været et større fald i samme periode.

Brønderslev Kommune har primært anvendt uddannelsesrevalidering. Dette er fortsat den primære revalideringsform, men der arbejdes på at udvide brugen af virksomhedsrevalidering i sager, hvor en langsom optræning eller oplæring i en virksomhed, kan gives som en revalideringsmæssig foranstaltning frem for en indsats på sygedagpenge.

Ser man på de uddannelser, der er bevilget, er der her et bredt spænd. Uddannelserne spænder over eksempelvis 10. klasse, HG, sundhedssekretær, pædagog og maskinmester. Bevillingerne til revalideringsuddannelse strækker sig fra korte uddannelsesforløb på et halvt år til længerevarende uddannelser på op til 5 år. Udgifterne til uddannelserne afholdes under driftsloftet.

Fagenheden for Beskæftigelse vurderer, at Brønderslev Kommune har et relevant niveau for uddannelsesrevalidering. Opmærksomheden er rettet mod mulighederne for at øge antallet af virksomhedsrevalideringer, hvilket forventes at være særligt relevant til nogle borgere på kontanthjælp. Fagenheden for Beskæftigelse vil medio 2014 følge op på, hvorvidt forventningerne til at bevilge flere virksomhedsrevalideringer er indfriet.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Til orientering.

Bilag

Til toppen


14. Reduktion af driftsloftet for 2014


Resume

Sagsforløb: BE

Arbejdsmarkedsstyrelsen har den 17. september 2013 fremsendt skrivelse til samtlige kommuner, hvoraf det fremgår, at driftsloftet vedrørende aktiveringsudgifter fra og med 2014 deles i to driftslofter. Det fremgår endvidere, at driftsloftet reduceres i forhold til det nuværende niveau.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til efterretning.

Sagsfremstilling

På beskæftigelsesområdet kan kommunerne hjemtage statslig refusion til forbundet med aktiveringsudgifter for følgende målgrupper: forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender og personer på ledighedsydelse. Der er fastsat en ramme (et driftsloft), hvor kommune kan hjemtage 50% af udgifterne i statslig refusion.

Aktiveringsudgifterne omfatter udgifter til ordinær uddannelse, 6 uger selvvalgt uddannelse, revalidering, vejledning- og opkvalificering, særligt tilrettelagte projekter samt anden aktør. Kommunens egne projekter finansieres ligeledes under driftsloftet.

Driftsloftet er i 2013 fastsat til 13.716 kr. pr. fuldtidsperson. Af skrivelsen fremgår det, at driftsloftet fra og med 2014 opdeles i to driftslofter. Et driftsloft for forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere og et driftsloft for sygedagpengemodtagere, revalidender og ledighedsydelsesmodtagere.

Samtidig fremgår det af Arbejdsmarkedsstyrelsens brev, at driftsloftet nedsættes som følge af at udgifterne på landsplan på aktiveringsområdet er faldet fra ca. 6,3 mia. kr. i 2011 til forventeligt 4,7 mia. kr. i 2014. Som følge heraf skal kommunerne for 2014 budgettere med følgende driftslofter:

  • 10.766 kr. for forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere

  • 10.585 kr. for sygedagpengemodtagere, revalidender og ledighedsydelsesmodtagere

Der er således tale om en nedsættelse på omkring 3.000 kr. pr. fuldtidsperson, hvilket svarer til en reduktion på ca. 22% i den statslige refusion. Økonomiafdelingen vurderer, at Brønderslev Kommune i 2013 vil kunne hjemtage 50% refusion af 32,8 mio. kr.

Under det nuværende driftsloft anvendes 56% af midlerne til kontanthjælpsmodtagere, 18% til forsikrede ledige, 12,5% til sygedagpenge, 7% til revalidering og 6,5% til ledighedsydelse.

Med de nye regler forventes det, at Brønderslev Kommune vil kunne hjemtage 50% refusion

af ca. 25,6 mio. kr. Opdelingen i to driftslofter betyder, at beløbet ikke frit kan disponeres til alle målgrupper. Således vil der under de nye driftslofter kunne disponeres ca. 17,5 mio. kr. til kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige og ca. 8,1 mio. kr. til sygedagpengemodtagere, revalidender og personer på ledighedsydelse.

Betydning i forhold til aktiveringsindsatsen

I kontanthjælpsreformen er der lagt op til et markant øget fokus på uddannelse, brug af mentor og nytteindsats og mindre anvendelse af særligt tilrettelagte projekter.

Beskæftigelsesudvalget har allerede foretaget en tilpasning af indsatsen, idet Beskæftigelsesudvalget i møde den 30. september 2013 besluttede, at aftalen med ISS vedr. straksaktivering skulle afsluttes ved årets udløb.

Beskæftigelses udvalget godkendte ved mødet den 30. september 2013, følgende pejlemærker for aktiveringsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere og for modtagere af uddannelseshjælp.

  • Umiddelbart uddannelsesparate unge skal straksaktiveres via nytteindsats

  • Uddannelsesparate unge skal fra første dag henvises til uddannelsesafklarende aktiviteter, således den unge kan afklares i forhold til at give et uddannelsespålæg.

  • Aktivitetsparate unge skal fra første dag deltage i en udredende aktiveringsindsats, hvor det planlægges, hvilke indsatser der skal iværksættes, for at den unge kan bevæge sig mod uddannelse.

  • Jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år skal støttes i jobsøgningen i de første 3 måneder af ledighedsforløbet, herefter skal de henvises til nyttejob.

  • Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år.I forhold til aktivering af denne målgruppe skal aktiveringen så vidt muligt foregå på en rigtig arbejdsplads via virksomhedscentre og virksomhedspraktikker. Aktiveringen skal dog først og fremmest kunne passes ind i den individuelle indsats der ydes for den enkelte.

Ovenstående pejlemærker er i overensstemmelse med intentionerne i kontanthjælpsreformen samt de intentioner, der ligger bag reduktionen af driftsloftet.

Selvom der er foretaget en tilpasning af indsatsen vil det være nødvendigt at reducere udgiftsniveauet yderligere. Det forventes, at midlerne primært skal findes på særligt tilrettelagte projekter. Fagenheden for Beskæftigelse vil til Beskæftigelsesudvalgets møde i december udarbejde et forslag til tilpasning af aktiveringsudgifterne under aktiveringsrammen for 2014.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til efterretning.

Økonomi

Driftsloftet til aktivering i 2014 reduceres fra 32,8 mio. kr. brutto (nuværende niveau) til 25,6 mio. kr. ialt brutto - 7,2 mio. kr. Der kan max. hjemtages 50% refusion ift. driftsloftet (fuldtidspersoner x rådighedsbeløbene). Der udarbejdes et forslag til tilpasning af driftsloftet til december mødet.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


15. Status på rehabiliteringsindsatsen i Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb: BE/SS/LBR

Fagenheden for Beskæftigelse redegør i indeværende sagsfremstilling for implementeringen af Førtidspensions- og Fleksjobreform, herunder status på arbejdet i det fælles kommunale Rehabiliteringsteam og tilkendelsen af fleksjob, ressourceforløb og førtidspension.

Beskæftigelsesudvalget anmodes om at tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Førtidspensions- og Fleksjobreformen trådte i kraft 1. januar 2013, og Brønderslev Kommune har nu har haft 10 mdr. til at implementere den nye fælles kommunale rehabiliteringsindsats på tværs af Fagenheden for Sundhed & Velfærd og Fagenheden for Beskæftigelse.

Rehabiliteringsindsatsen består af følgende dele:

  • Rehabiliteringsteam

  • Rehabiliteringsplanen (udgøres af en forberedende del og en indsatsdel)

  • Ressourceforløb

  • Regional Sundhedskoordinator og Klinisk Funktion

I 2012 blev det vurderet, at i alt 42 borgere ville få tilkendt førtidspension efter de nye regler i 2013, og at der ville blive tilkendt i alt 76 ressourceforløb i 2013.

Status ultimo oktober 2013 er, at det fælles kommunale Rehabiliteringsteam har indstillet til 13 ressourceforløb. Det er således tydeligt, at Brønderslev Kommune ikke vil nå op på de forventede 76 ressourceforløb i 2013.

Status på Rehabiliteringsteamets indstillinger

Rehabiliteringsteamet udgøres af:

  • Fagkoordinator (Jobcenter)

  • Fysioterapeut (Sundhed & Velfærd)

  • Sundhedskoordinator (Klinisk Funktion)

  • UU-center (ad hoc)

  • Rusmiddelcentret (ad hoc)

Den enkelte borger og dennes sagsbehandler deltager altid i mødet. Mange vælger endvidere at have en bisidder med. Derudover er der mulighed for ad hoc at indkalde andre relevante parter som fx ydelseskontoret eller Børne- og Familieafdelingen.

Alle sager, hvor det vurderes, at der kan være tale om fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension, skal behandles i Rehabiliteringsteamet. Siden januar 2013 er 75 sager behandlet i Rehabiliteringsteamet.

Fleksjob

Der er bevilget 23 fleksjobs i 2013 og 12 af disse borgere har fået et fleksjob. Resten modtager ledighedsydelse.

Ressourceforløb

Rehabiliteringsteamet har afgivet indstilling om 13 ressourceforløb, hvoraf de 11 pr. 17. oktober 2013 er bevilget.

De 11 ressourceforløb, som er bevilget, er alle anbefalet at indeholde tværfaglige indsatser:

  • 7 følger deres indsatsplan

  • 4 er netop bevilliget ressourceforløbet og er indkaldt til samtale omkring udarbejdelse af indsatsplan.

Førtidspension

Rehabiliteringsteamet har afgivet indstilling om førtidspension til 9 borgere under 40 år 10 borgere over 40 år. Således har rehabiliteringsteamet indtil videre indstillet 19 borgere til førtidspension i 2013.

Hvorfor bevilliges der færre ressourceforløb end forventet?

Primo oktober 2012 var der bevilget 91 førtidspensioner og 44 fleksjobs – i alt 131 på permanent offentlig forsørgelse i 2012. Primo oktober 2013 er der bevilget 34 førtidspensioner (heraf 23 efter gl. ordning) og 23 fleksjobs – i alt 57 på permanent offentlig forsørgelse i 2013 og 13 på ressourceforløb – i alt 70.

Der er således 63 borgere færre i 2013, som er bevilget fleksjob, ressourceforløb og førtidspensioner end borgere der i samme periode i 2012 har fået fleksjob og førtidspensioner. Og dermed er der ikke bevilget så mange ressourceforløb, som forventet.

Der er ikke en åbenlys forklaring på hvad årsagen hertil er, da det er Jobcentrets vurdering, at der er sædvanligt flow i sagerne. Muligvis kan en del af forklaringen findes i, at der sideløbende med reformens implementering har kørt Projekt ”Brug for alle”. Her har borgerne fået en tværfaglig vurdering af sin sag, og der er udarbejdet en tværfaglig plan for den enkelte. Det er muligt, at der i disse sager kunne være vurderet anderledes uden den tværfaglige indsats og i stedet have været bevilget fleksjob, ressourceforløb, eller førtidspension.

Arbejdsmarkedsstyrelsen tilbyder understøtning af implementeringen af reformen

I 2012/2013 har Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) understøttet implementeringen gennem:

  • Afholdelse af diverse konferencer med information om den nye rehabiliterende indsats

  • Workshop afholdt af konsulentfirmaet Mploy med det formål at yde processtøtte til opstart af Rehabiliteringsteamet

  • Tilskud af midler til implementeringsprocessen fra AMS er indskudt i projekt, som konsulentfirmaet BDO gennemfører med fokus på kvalitetssikring og udvikling af ressourceforløb. Projektet afsluttes november 2013.

I 2013 understøtter Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) arbejdet med at etablere ressourceforløb:

  • Opkvalificeringstilbud til frontmedarbejdere: Brønderslev Kommune har ikke været opmærksom på, at uddannelsen var tiltænkt medarbejdere i rehabiliteringsteamet.

  • Implementeringsworkshop målrettet medarbejdere: Brønderslev Kommune benytter ikke tilbuddet, fordi jobcentret allerede er i gang med en konsulentproces mhp. udviklingen af ressourceforløb.

  • Styringsworkshop målrettet ledelsen: Brønderslev Kommune har tilmeldt ledere til workshoppen.

  • Pulje til metodeudvikling: Der har været for kort ansøgningsfrist til at det projekt, der skulle søges midler til, kunne nå at blive gennemarbejdet på tværs af de to fagenheder Sundhed & Velfærd og Beskæftigelse.

  • AMS laver et ”best practice” katalog.

  • AMS besøger kommuner, der ikke er kommet i gang med reformen.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Leder af sygedagpengeafdelingen Birgitte Moselund kom til mødet og orienterede om status på rehabiliteringsindsatsen i Brønderslev Kommune.

Status blev taget til orientering.

Bilag

Til toppen


16. Orientering


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

Orientering.

Beslutning

Der blev orienteret om besættelsen af lederstillingerne på Jobcentret.

I december 2013 fremsendes oplysninger om fordelingen af medarbejderne på de enkelte afdelinger.

Til toppen


17. Eventuelt


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

Eventuelt.

Beslutning

Cafe Kox åbner den 14. november 2013 – der var reception i fredags.

Til toppen


18. Orientering vedr. FVU forløb og FVU i 2014 (Forberedende voksenundervisning)


Resume

Sagsforløb: BE

FVU screening og undervisning indgår som et centralt element i jobcentrets strategi for de forskellige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen. Kontanthjælpsreformen stiller i 2013 øgede krav til anvendelse af FVU. Fagenheden for Beskæftigelse foreslår derfor, at det ugentlige timetal den enkelte ledige visiteres til, nedjusteres fra 25 timer til 16 timer ugentligt.

Beskæftigelsesudvalget bedes godkende, at timetallet for FVU undervisning justeres fra 25 timer til 16 timer ugentligt fra 2014.

Sagsfremstilling

FVU er forberedende voksenundervisning for voksne, der mangler basale kompetencer i forhold til at læse, stave, skrive eller regne. FVU giver ingen adgang til bestemte uddannelser, men det kan give bedre forudsætninger for at kunne følge fag på eksempelvis almen voksenuddannelse. I Brønderslev Kommune samarbejdes der med AOF vedr. FVU undervisning. FVU undervisningen består af 25 timers undervisning ugentligt.

Status på FVU bevilling i 2013

FVU anvendes primært i indsatsen for forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere samt personer på særlig uddannelsesydelse. FVU er i 2013 blevet anvendt som et centralt element i vejledningen af ledige, hvor læse-, stave- og regneproblemer udgør en barriere for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Grundet øget brug af FVU ordningen, har Fagenheden for Beskæftigelse ansøgt Beskæftigelsesregionen om flere midler. Den offensive brug af FVU i vejledningsindsatsen over for ledige, har betydet, at Jobcentret forventer at bruge flere midler til FVU undervisning, end det oprindelige tilskud der er ydet fra Arbejdsmarkedsstyrelsen på 121.000 kr. til ledige under 30 år og 163.000 kr. til ledige over 30 år.

Fagenheden for Beskæftigelse har på baggrund heraf, ansøgt om tillægsbevilling. Beskæftigelsesregion Nordjylland har imødekommet ansøgningen og bevilget et tillægstilskud på 605.000 kr. i 2013 til opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser for unge

ledige under 30 år samt et tillægstilskud på 242.000 kr. for personer over 30 år.

FVU undervisning i 2014

Kontanthjælpsreformen stiller fra 2014 lovmæssige krav til anvendelse af læse-, stave- og regneundervisning. Unge, der kun har grundskolen bag sig, skal inden for den første måned have en læse-, skrive- og regnetest. Hvis testen for læse-, skrive- og regnefærdigheder har vist et behov for forberedende voksenundervisning, skal den relevante undervisning iværksættes senest inden for en måned. Der skal følges op på undervisningen, som skal fortsætte, indtil den unge består test, der viser, at den unge har færdigheder svarende til 9. klasse. Det forventes, at kontanthjælpsreformen medfører et øget behov for FVU undervisning i 2014.

Som nævnt indledningsvis består FVU undervisningen i dag af 25 timers undervisning ugentligt. Dette er et relativt højt timetal. I mange kommuner består FVU tilbuddet af 16 timers undervisning. Det er såvel jobcentrets som AOFs vurdering, at 16 timers FVU undervisning er tilstrækkeligt i forhold til at sikre den faglige kvalitet i FVU tilbuddet. Nedenfor følger AOFs vurdering:

”Et FVU fag tilbydes med mellem 40 og 80 lektioner pr. trin, med mulighed for at gå til prøve og dermed opnå målbar progression. At det ugentlige timetal reduceres fra 25 timer til 16 timer, vil ikke betyde en forringelse af undervisningens kvalitet, da tilbuddet – som hidtil, tilrettelægges efter den enkelte deltagers kompetencer og en individuel vurdering af, hvornår deltageren er klar til at blive tilmeldt prøve.”

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at FVU undervisning justeres fra 25 timer ugentligt til 16 timer ugentligt fra 1. januar 2014.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Økonomi

Budget til FVU 2013 udgør oprindeligt tilskud 284.000 kr. samt et tillægstilskud i oktober på 852.000 kr. = 1.131.000 kr. til FVU i 2013 som fordeles på < 30 år med 64%, og > 30 år med 36%. Forbruget til FVU i 2013 forventes at udgøre 1,414 mio. kr.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen


19. Kvartalsrapport fra UU


Resume

Sagsforløb: BE

UU Vendsyssel Øst Vest udarbejder i samarbejde med UU Hjørring og UU Frederikshavn en kvartalsrapport. Kvartalsrapporten giver et overblik over de unges vej mod uddannelse i de 4 kommuner(Jammerbugt, Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn). UU har samtidig udarbejdet et notat, der indeholder idéer til udvikling af indsatsen.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Rapporten fra UU, giver et overblik over de unges vej mod uddannelse og beskæftigelse indenfor UU Vendsyssel Øst Vests målgruppe. Målgruppen omfatter unge op til 25 år, og kvalitetsrapporten danner grundlag for den lovbundne kvalitetsudvikling af vejledningsindsatsen.

Rapporten giver en status på de 15-24 årige med bopæl i Jammerbugt og Brønderslev Kommune. I denne udgave er der desuden tilføjet et tema om de unges fravalg af ungdomsuddannelse de første 2 mdr. efter, at uddannelsen er påbegyndt. De aktuelle tal er trukket fra UU’s database den 1. oktober 2013 og er et resultat af de digitale informationer UU har modtaget fra aktørerne på området.

Når en ung har gennemført en ungdomsuddannelse ophører UU’s forpligtigelse til vejledning, og herefter modtages der ikke sikre data om den unges videre forløb på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. UU Vendsyssel Øst Vest samarbejder med andre UU’ere, og i rapporten indgår tabeller, der sammenligner de 4 nordjyske kommuner.

De 15-17 årige

I forhold til de 15 til 17 årige viser rapporten, at 96,6% total set er indenfor uddannelsessystemet i de 4 kommuner og 3,4 % er udenfor uddannelsessystemet. I Brønderslev Kommune er der 2,94% af de 15-17 årige der er udenfor systemet. Disse deltager i forberedende og udviklende aktiviteter samt midlertidige aktiviteter.

I forhold til afbrudte uddannelser viser rapporten, at der i perioden 1. august 2013 til 1. oktober 2013 er afbrudt 19 grundforløb på erhvervsuddannelserne og 43 gymnasiale uddannelser i Brønderslev og Jammerbugt Kommuner. Langt størstedelen af de som har afbrudt uddannelsen, er overgået til anden uddannelse.

De 18-24 årige

Når det gælder de 18-24 årige i Brønderslev Kommune viser rapporten, at 823 personer (34,2%) er i gang med en uddannelse, 1.088 personer (45,2%) har gennemført en uddannelse og 496 personer (20,6%) har ikke nogen uddannelse. Når det gælder personer, der står uden for uddannelsessystemet, er der i alt 1.011 personer, der gør dette. Af disse er 203 på offentlig forsørgelse. Andelen af personer mellem 18 og 24 år, der ikke er i gang med en uddannelse, er lidt højere i Brønderslev Kommune end i Hjørring og Frederikshavn Kommuner, men lavere end i Jammerbugt Kommune.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, atBeskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Til orientering.

Bilag

Til toppen


20. Lukket punkt:


Til toppen


21. Lukket punkt:


Til toppen


22. Lukket punkt: Orientering


Til toppen

Opdateret 22. september 2016
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach