Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Beskæftigelsesudvalget - Referat

Dato: 12. august 2013
Lokale: Lokale 219
Tidspunkt: Kl. 14:00


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

Fraværende.

Beslutning

Ingen.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

Bemærkninger/ændringer til dagsordenen.

Beslutning

Ingen.

Til toppen


3. Halvårsregnskab pr. 30. juni 2013 for Beskæftigelsesudvalget


Resume

Økonomiafdelingen har i samarbejde med øvrige stabe og fagenheder udarbejdet halvårsregnskab og budgetopfølgning 2 pr. 30. juni 2013, der ud over skøn over udviklingen i budget 2013 også bruges som udgangspunkt for vurderingen af behovet for øvrige korrektioner i budget 2014.

Sagsfremstilling

I henhold til lov om kommunernes styrelse af 26. februar 2011, skal kommunerne aflægge et halvårsregnskab. Halvårsregnskabet er tænkt som et styringsværktøj for kommunerne, der skal sikre, at der følges op på udgiftsudviklingen, og at der udarbejdes en prognose for regnskabsresultatet. Halvårsregnskabet skal aflægges af Økonomiudvalget til Byrådet, der skal godkende halvårsregnskabet. Godkendelse skal ske senest på 1. møde i september måned og inden 1. behandling af næste års budget.

Halvårsregnskabet danner endvidere udgangspunkt for en vurdering af behovet for øvrige korrektioner i budget 2014 på de forskellige politikområder.

Halvårsregnskabet viser, at der pt. forventes følgende budgetafvigelser:

Serviceudgifter.............................. 7.577.000
Overførsler.................................... 7.392.000
Finansiering.................................. -5.476.000
Netto merforbrug......................... 9.493.000

Byrådet har den 21. marts 2012 vedtaget en opstramning af økonomistyringsprincipperne, med det formål at undgå kassefinansierede tillægsbevillinger på de kommunale serviceudgifter.

Hvert fagudvalg er omfattet af rammestyring som det bærende princip. Det vil sige, at på områder, hvor udgifterne skrider, har fagudvalgene en forpligtelse til at anvise finansiering

af ikke budgetterede merudgifter indenfor fagudvalgets områder.

Viser den samlede budgetopfølgning for et fagudvalgsområde et udgiftsskred på serviceudgifterne, skal budgetopfølgningen følges af forslag til kompenserende besparelser indenfor udvalgets område. Kan et eventuelt udgiftsskred ikke dækkes i budgetåret, eller er der ikke politisk ønske om at realisere forslagene til kompenserende besparelser, kan der ske overførsel af ikke budgetteret merforbrug, således at merforbruget afvikles over max. 3 år i henhold til en af fagudvalget udarbejdet handleplan.

På Beskæftigelsesudvalgets område er de væsentligste ændringer siden budgetopfølgning 1 pr. 31. marts følgende:

  • Forventet mindreudgift sygedagpenge forbedret med -1.476.000 kr.

  • Forventet merudgift kontanthjælp 2.020.000 kr.

  • Forventes ikke længere merudgift til ledighedsydelse

  • Forventet merudgift uddannelsesordning 5.700.000 kr.

  • Forventet merudgift seniorjob øget med 440.000 kr.

En uddybende forklaring på afvigelserne fordelt på politikområder fremgår af vedlagte bilag.

Forretningsledelsen har endnu ikke behandlet budgetopfølgningen, og der kan derfor komme ændringer eller forslag til ændringer, inden budgetopfølgningen fremsendes til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Stabschefen for Økonomi, Personale og IT foreslår, at udvalget drøfter budgetopfølgningen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


4. Oplæg til basisbudget 2014 - øvrige korrektioner for Beskæftigelsesudvalget


Resume

Økonomiafdelingen fremsender administrationens forslag til basisbudget for 2014.

Fagudvalgene skal tage stilling til, hvilke af korrektionerne, der ønskes indarbejdet til 1. behandling af budgettet. Fagudvalgene kan ikke indarbejde alternative forslag til korrektioner, men har i stedet mulighed for at fremsende ønsker og særlige problemfelter til budgettet.

Sagsfremstilling

I følge principper for udarbejdelse af budget 2014 udarbejder Økonomiafdelingen forslag til øvrige korrektioner. Disse korrektioner behandles i fagudvalgene på møderne i august måned, hvor fagudvalgene skal indstille, hvilke af korrektionerne, der ønskes indarbejdet til 1. behandling i budgettet. Med henblik på at sikre et øget politisk ejerskab til ændringerne, er det besluttet, at korrektionerne får en meget grundig behandling efterfølgende i Økonomiudvalget, efter at disse har været behandlet i fagudvalget.

For at give et overblik over de ændringer, der foreslås indarbejdet, udarbejdes et skema for hvert politikområde, som hører under fagudvalget. Skemaet viser, hvilke ændringer der foreslås indarbejdet under hvert politikområde.

Skemaet er opbygget således, at øverste linje viser politikområdets budget for 2014 i 2014-niveau, dvs. efter der er foretaget en løn- og prisregulering. Endvidere er udgangspunktet også allerede korrigeret for de ændringer, der blev vedtaget i overslagsårene i budget 2013 samt for evt. byrådsbeslutninger i første halvår af 2013 med økonomiske konsekvenser for 2014. Herudover indgår en sum over de omplaceringer, der er foretaget mellem politikområderne. Disse omplaceringer er samlet udgiftsneutrale for kommunen under ét, og der er således tale om nogle rent administrative omplaceringer, f.eks. fordeling af lønpuljer.

Herefter tillægges øvrige budgetkorrektioner. Det er disse korrektioner udvalget skal tage stilling til. Hver af de øvrige korrektioner indgår som en selvstændig linje i skemaet og vil indgå enten under

  1. Lovgivningsændringer,

  2. Ændrede forudsætninger, overførselsudgifter,

  3. Ændrede forudsætninger, serviceudgifter,

  4. Ændrede forudsætninger, specialiserede socialområde.

Hver korrektion er endvidere kort beskrevet i et efterfølgende skema.

Fagudvalgenes forslag til korrektioner behandles i Økonomiudvalget den 21. august 2013, inden budgetforslaget sendes til første behandling.

Forretningsledelsen har endnu ikke behandlet forslag til korrektioner, og der kan derfor komme ændringer eller forslag til ændringer, inden samlet forslag fremsendes til behandling i Økonomiudvalget.

Stabschefen for Økonomi, Personale og IT foreslår, at Beskæftigelsesudvalget beslutter, hvilke af de øvrige korrektioner, der anbefales indarbejdet til 1. behandling af budget 2014.

Beslutning

Det indstilles, at der indarbejdes de budgetkorrektioner, som administrationen har foreslået.

Opmærksomheden henledes på, at der er indarbejdet KL’s skøn på 16 mio. kr. til ressourceforløb. Brønderslev Kommune har modtaget 12 mio. kr. i bloktilskud hertil. Der er stor usikkerhed herom.

De 16 mio. kr. er finansieret med ca. 1,9 mio. kr. fra kontanthjælp, ca. 9,9 mio. kr. fra førtidspension og ca. 3,8 fra kassen.

Der er ikke medtaget beløb til den nye Arbejdsmarkedsydelse, da loven endnu ikke er godkendt.

Til toppen


5. Orientering om LBRs bevilling for 2014


Resume

Sagsforløb: BE/LBR

Fagenheden for Beskæftigelse har modtaget en henvendelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. LBRs bevilling for 2014. Af henvendelsen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen fremgår det, at der i efteråret vil blive fremsat et lovforslag som betyder, at bevillingen til LBR bortfalder i 2014.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering

Sagsfremstilling

Fagenheden for Beskæftigelse har modtaget en henvendelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. LBRs bevilling for 2014. Det fremgår af henvendelsen, at der i efteråret vil blive fremsat et lovforslag, som betyder at Bevillingen til LBR bortfalder i 2014.

Årsagen hertil er de forøgede udgifter der er opstået i forbindelse med de midlertidige ordninger der er indført, for personer med dagpengeophør. Med hensyn til den resterende bevilling for 2013 vil Arbejdsmarkedsstyrelsen her melde noget ud umiddelbart efter halvårsstatus.

Det fremgår endvidere af henvendelsen, at bevillingen for 2015 er budgetteret til 105 mio. kr. på landsplan. I 2016 ventes bevillingen beskåret med 18 mio. kr. og i 2017 med 39 mio. kr.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Til orientering.

Bilag

Til toppen


6. Etablering af en fælles Ungeenhed i Brønderslev Kommune


Personalemæssige konsekvenser

Der skal overflyttes personale fra de 3 fagenheder til Ungeenheden.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Resume

Sagsforløb: BE/BS/SS/ØK/BY

Byrådet anmodes om at godkende målsætning og målgrupper, opgaver og normering, procesplan for overflyttelse af medarbejdere, samt stillingsopslag til leder for Ungeenheden.

Sagen sendes til godkendelse i Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet og til orientering i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Byrådet traf i efteråret 2012 principbeslutning om at etablere en fælles Ungeenhed under Beskæftigelsesudvalget. I Ungeenheden skal alle fagområder, som er relevante for de unge, være repræsenteret, herunder også Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ungeenheden i Brønderslev Kommune etableres til idriftsættelse pr. 1. januar 2014.

Målet er, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og færre unge skal på offentlig forsørgelse.

Tanken med Ungeenheden er, at de unge får en mere sammenhængende indsats, som er helhedsorienteret og målrettet uddannelse og job i det omfang og tempo, som er det rette for den unge. Indsatserne for de unge vil blive koordineret i Ungeenheden, så den unge ikke oplever, at der iværksættes usammenhængende tiltag fra forskellige fronter. Når den unge er klar til at fokusere på uddannelse eller job, vil den unge opleve en naturlig indgang til det, fordi alle relevante sagsbehandlere sidder i samme hus og har et indgående kendskab til hinandens opgaveområder.

Ungeenheden skal medvirke til at sikre, at der skabes et miljø, hvor uddannelse er i centrum og hvor der skabes tætte samarbejdsrelationer til relevante uddannelsesinstitutioner. De unge, der bliver en del af Ungeenheden, skal have et uddannelsesmæssigt sigte. Dvs. at de aller svageste målgrupper, som på ingen måde har uddannelse eller job i sigte på særlige eller ordinære vilkår, ikke skal være en del af ungeenheden.

Tanken omkring ungeenheden understøttes endvidere af den nyligt vedtagne kontanthjælpsreform der træder i kraft 1. januar 2014. Her stilles der krav om en helhedsorienteret tværfaglig indsats omkring de svageste borgere.

De målgrupper, som reformen sætter fokus på, udgøres af unge, som har sager på tværs af fagenhederne og UU. Unge, der ikke er klar til uddannelse, unge, som er klar til uddannelse, men har behov for hjælp på vejen samt unge mødre, som har behov for hjælp både under og efter barsel.

Den politiske følgegruppe vedtog på møde den 5. august 2013, at anbefale følgende:

A) Overordnet mål for Ungeenheden:

"I 2015 skal 95% af de unge som afslutter 9. klasse vurderes at gennemføre mindst én ungdomsuddannelse".

B) Normering i Ungeenheden:

Fagenhed 16-29årige personer Normering (fuldtidsstillinger)
Beskæftigelse 711 12,7
Sundhed & Velfærd 144 5,25
Børn & Kultur 215 5,58
I alt 1.070 23,53

Hertil kommer:

  • 1 lederstilling

  • 3 medarbejdere, fra UU der indgår med egen ledelse

Det er forudsat, at lederstillingen skal afholdes inden for de eksisterende lønbudgetter.

Økonomiafdelingen er anmodet om at beregne budget til Ungeenheden, herunder overhead til ledelse, konsulenter o.l. Dette vil medføre en reduktion af de afgivende fagenheders lønbudgetter.

C) Forslag til stillingsopslag til lederstillingen. Lederstillingen ønskes besat den 1. november 2013, så lederen kan være med til at ansætte det øvrige personale til Ungeenheden.

D) Procesplan for overflyttelse af medarbejdere. De medarbejdere, som kan søge om at blive overflyttet, er medarbejdere, som i forvejen arbejder inden for de opgaveområder, der skal overgå til Ungeenheden.

Økonomiafdelingen er anmodet om i samarbejde med fagenhederne at beregne budget til Ungeenheden. Beløbene vil blive overflyttet fra de enkelte fagenheders/udvalgs budgetter.

Spørgsmålet om fysisk placering af ungeenheden behandles på lukket møde.

Byrådet anmodes om at godkende anbefalingerne fra den politiske følgegruppe.

Bilag

Til toppen


7. Opfølgning på beskæftigelsesplan 2013 for 2. kvartal 2013


Resume

Sagsforløb: BE

Hvert år udmelder Beskæftigelsesministeren et antal mål, som jobcentrets lokale beskæftigelsesindsats tager afsæt i. Målene, strategierne og udfordringerne beskrives i Beskæftigelsesplanen. Der følges op på Beskæftigelsesplanen hvert kvartal.

Opfølgningsrapporten for 2. kvartal 2013 fremsendes til Beskæftigelsesudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesplanen for 2013 er opbygget omkring Beskæftigelsesministerens 4 mål. I

det følgende opsummeres de væsentligste konklusioner fra opfølgningen for 2. kvartal 2013.

Ministermål 1

Ministerens første mål omhandler unge og uddannelse og i hvor høj grad unge dagpenge- eller

kontanthjælpsberørte, uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, har været i uddannelse i løbet af året.

Der er offentliggjort data for perioden januar til april 2013, i forhold til ministerens første mål. Tallene viser, at der i perioden har været i alt 310 kontanthjælpsmodtagere uden kompetencegivende uddannelse og 55 A-dagpengemodtagere uden en kompetencegivende uddannelse.

Uddannelsesgraden er marginalt højere for kontanthjælpsmodtagerne end de forsikrede ledige. Samlet set, lå uddannelsesgraden for perioden januar til april på 7,2% - målet for 2013 er 20%.

Det forventes at uddannelsesgraden vil stige i løbet af 3. kvartal, da der er uddannelsesstart i august måned. Herudover er der iværksat en række aktiveringstilbud, som har fokus på at flytte unge til ordinær uddannelse. Brønderslev Kommune deltager desuden i projektet ”Brobygning til uddannelse". Dette er alle projekter, som har et stærkt fokus på at unge skal videre i ordinær uddannelse.

Ministermål 2

Ministerens andet mål handler om, at sikre og forebygge, at så mange personer

førtidspensioneres. Flere af de, som i dag risikerer at få førtidspension, har mange sammensatte problemer.

Der er for 2013 opsat en målsætning om, at tilgangen til førtidspension i 2013 maksimalt må være på 42 personer. Måltallet er fastsat i forhold til beskæftigelsesregionens tekniske fremskrivning af tilgangen til førtidspension i de nordjyske kommuner.

Tallene fra jobindsats.dk viser, at der er tilkendt 86 førtidspensioner i perioden juni 2012 til juni 2013. Kommunens interne statistik vedr. pensionstilkendelser viser dog, at der til og med juni 2013 måned er tilkendt 28 pensioner efter den gamle førtidspensionsordning, 23 sager efter den gamle ordning og 5 efter den nye.

Ministermål 3

Beskæftigelsesministerens tredje mål handler om at begrænse antallet af langtidsledige.

Langtidsledige omfatter A-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har

været ledige i minimum 80% af tiden det seneste år. Der er opsat et mål om, at der maksimalt må være 252 langtidsledige i december 2013.

De seneste tal fra maj 2013 viser, at der her var 212 langtidsledige. 138 A-dagpengemodtagere og 74 jobklare kontanthjælpsmodtagere. Udviklingen i langtidsledigheden er således stadig meget positiv i Brønderslev Kommune.

Ministermål 4

Det sidste ministermål er centreret omkring virksomhedskontakten. En forudsætning for at

virksomhederne kan understøtte indsatsen omkring, at få ledige i job er, at jobcentrene har en tæt kontakt til og dialog med de lokale virksomheder. På dette mål skal jobcentrene selv opstille et kvalitativt mål. Jobcenter Brønderslev vil her gennemføre en tilfredshedsundersøgelse blandt de virksomheder, som Jobcentret samarbejder med. Undersøgelsen gennemføres i 3. kvartal 2013.

Virksomhedsservice har i 2. kvartal haft fokus på styrke kontakten til virksomhederne via kampagnebesøg der er alene i 2. kvartal gennemført 59 kampagnebesøg på virksomheder i kommunen. Kampagnebesøgende anvendes blandt andet til at udvide antallet af virksomheder, som jobcentret samarbejder med.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Til orientering.

Bilag

Til toppen


8. Beskæftigelsesplan 2014 2. udkast


Resume

Sagsforløb: BE/LBR/ØK/BY

Fagenheden for beskæftigelse har nu udarbejdet det 2. udkast af Beskæftigelsesplanen.

Beskæftigelsesudvalget bedes godkende beskæftigelsesplanen og fremsende planen til politisk behandling i Byrådet.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesministeren fremsætter hvert år rammer og mål for beskæftigelsesindsatsen. I Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats §23 er det fastsat, at kommunen skal udarbejde en Beskæftigelsesplan for den fremtidige beskæftigelsesindsats ud fra de rammer og mål, som Beskæftigelsesministeren fremsætter.

Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelses-politiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen.

Beskæftigelsesplanen er bygget op omkring de 4 ministermål. I relation til målene, er de lokale udfordringer kortlagt. Fagenheden for Beskæftigelse har desuden formuleret strategier og centrale fokusområder for indsatsen i 2014.

Beskæftigelsesudvalget godkendte ved mødet den 6. juni 2013 1. udkast af Beskæftigelsesplanen for 2014.

Det Lokale Beskæftigelsesråd behandlede ved møde den 11. juni 2013 det første udkast af Beskæftigelsesplanen for 2014 og afgav ved mødet høringssvar til den videre behandling af Beskæftigelsesplanen.

Fagenheden for Beskæftigelse afholdt den 18. juni 2013 møde med Beskæftigelsesregion Nordjylland om Beskæftigelsesplanen for 2014. På baggrund af Beskæftigelsesregionens bemærkninger på mødet, har Fagenheden for Beskæftigelse tilpasset Beskæftigelsesplanen, dette betyder:

  • At analyseafsnittene og afsnittene vedr. strategierne og målsætningerne for de enkelte mål er skrevet sammen. Dette for at gøre beskæftigelsesplanen mere læsevenlig.

  • At det under afsnittet vedr. unge og uddannelse, er specificeret, at den kommende ungeenhed skal medvirke til at understøtte de politiske intentioner i kontanthjælpsreformen.

  • At der under afsnittet vedr. tilgangen til førtidspension er indsat opdaterede tal og analysen er tilpasset disse tal.

Beskæftigelsesplanen er efterfølgende fremsendt til Beskæftigelsesregionen, Beskæftigelsesregion Nordjylland har kvitteret for modtagelsen og afgivet skriftlige bemærkninger til planen. Beskæftigelsesregionens bemærkninger er vedlagt som bilag.

Planen for den videre behandling af beskæftigelsesplanen for 2014 er følgende:

  • 10. september 2013: Beskæftigelsesplanen fremsendes til LBR til orientering.

  • 18. september 2013: Beskæftigelsesplanen behandles i Økonomiudvalget.

  • 25. september 2013: Beskæftigelsesplanen godkendes i Byrådet.

  • Januar 2014: De konkrete niveaumål fastlægges på Beskæftigelsesudvalgets møde.

  • Senest den 31. januar 2014: Beskæftigelsesplanen offentliggøres.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget indstiller 2. udkast af beskæftigelsesplanen for 2013 til godkendelse i Byrådet.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget, 3. juni 2013, pkt. 9:

Blev drøftet. Sendes til høring i LBR.

Sagsfremstilling til Det Lokale Beskæftigelsesråd den 11. juni 2013: Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at Det Lokale Beskæftigelsesråd afgiver høringssvar til 1. udkast af beskæftigelsesplanen for 2014.

Det Lokale Beskæftigelsesråd, 11. juni 2013, pkt. 7:

Høringssvar:

LBR er enig i de skitserede ministermål og anbefaler et styrket samarbejde med de forskellige aktører, der samarbejder med jobcentret om de forskellige målgrupper.

Hanne Christensen, Jens Baadsgaard Jensen og Per K. Andersen var fraværende.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Bilag

Til toppen


9. Nordjyske ledighedstal for maj 2013


Resume

Sagsforløb: BE

Tallene for maj 2013 viser, at antallet af fuldtidsledige i Brønderslev Kommune er faldet med 6,8% i forhold til maj 2012. I maj 2013 var der 856 fuldtidsledige.

Sagen fremsendes til Beskæftigelsesudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

De nordjyske ledighedstal for maj måned 2013 viser, at ledigheden fortsætter med at falde i Nordjylland. Nordjylland er stadig den region, der oplever det største fald i ledigheden. Det seneste år har der været et fald i de ledigheden i Nordjylland på 9,2%. Det svarer til, at der er blevet 1466 færre ledige nordjyder det seneste år. Ledigheden er nu på et lavere niveau i Nordjylland end i resten af landet. I maj 2013 lå ledigheden i Nordjylland på 5,4%, i resten af landet lå ledigheden på 5,6%.

I Brønderslev Kommune falder ledigheden ligeledes. I maj måned var der 856 ledige i kommunen. Der er tale om et fald på 6,8% i forhold til maj 2012. Ledigheden i Brønderslev lå i maj 2013 på 5,4%, dette er samme niveau som Nordjylland.

På regionalt plan falder mændenes ledighed mest, men kvinder oplever ligeledes faldende ledighed. Kvinderne og mændenes ledighed er nu på nøjagtig det samme niveau, nemlig 5,4%. I Brønderslev Kommune fordeler ledigheden mellem mænd og kvinder sig ligeledes jævnt, dog med en lille overvægt til mændene.

Ser man på ledigheden fordelt på A-kasser, er det Danske Sundhedsorganisationer og El-fagets arbejdsløshedskasse der har oplevet det største fald i ledigheden. El fagets arbejdsløshedskasse har haft et fald i ledigheden på 56,6% og Danske Sundhedsorganisationer har haft et fald i ledigheden på 37,7%. Det er også disse to A-kasser der har den laveste ledighed i Nordjylland. Det er 3F der har den højeste ledighed blandt sine medlemmer, 9,9% af de nordjyske medlemmer i 3F er ledige. I Brønderslev Kommune er det ligeledes 3F der har flest ledige medlemmer.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Til orientering.

Bilag

Til toppen


10. Orientering om kontanthjælpsreformen


Resume

Sagsforløb: BE/LBR

Kontanthjælpsreformen blev vedtaget ved lov den 28. juni 2013. Arbejdsmarkedsstyrelsen har på baggrund af kontanthjælpsreformen udarbejdet to pjecer, som indeholder de centrale elementer i den fremtidige indsats for kontanthjælpsmodtagerne.

Sagen fremsendes til Beskæftigelsesudvalget til orientering og godkendelse af, at der i løbet af efteråret 2013 udarbejdes et oplæg til fremadrettet strategi for kontanthjælpsindsatsen, med udgangspunkt i kontanthjælpsreformen.

Sagsfremstilling

Den 18. april 2013 indgik Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative

Folkeparti samt Liberal Alliance aftale om en reform af kontanthjælpssystemet. Folketinget vedtog aftalen ved lov den 28. juni 2013.

Fra 1. januar 2014 sker der grundlæggende ændringer i indsatsen for borgere på kontanthjælp. Unge uden en uddannelse vil i fremtiden ikke være en del af kontanthjælpssystemet. Unge får i stedet uddannelseshjælp på niveau med SU. Overordnet set sondres der i reformen mellem to målgrupper:

  • Unge under 30 år uden en uddannelse.

Her sondres mellem uddannelsesparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

  • Voksne over 30 år samt unge med en kompetencegivende uddannelse.

Her sondres mellem jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Der skal allerede i løbet af efteråret 2013 gennemføres visitationssamtaler med de ledige der pt. modtager kontanthjælp, således de ledige pr. 1. januar 2014 kan indplaceres i forhold til ovenstående kategorier. Fremadrettet skal kommunen gennemføre en visitationssamtale senest en uge efter, at borgeren har henvendt sig for at søge om forsørgelsesydelse

Når det gælder de unge under 30 år uden en uddannelse, skal disse stå til rådighed for uddannelse. Målet er, at unge gennem uddannelse får bedre muligheder for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skarpe fokus på uddannelse bliver suppleret med nye muligheder for en effektiv organisering i kommunen. Det bliver muligt at flytte indsatsen for unge uden uddannelse ud af jobcenteret til et miljø, hvor uddannelse er i centrum, fx på en erhvervsskole. Derudover kan indsatsen for unge uden uddannelse samles på tværs af forvaltninger, eksempelvis UU, socialforvaltningen og jobcenteret.Sidstnævnte gennemføres i Brønderslev Kommune, når kommunens ungeenhed etableres den 1. januar 2014.

For voksne og unge med en uddannelse bygger reformen på princippet om, at alle, der kan, skal i arbejde. Derimod skal alle, der ikke kan, have hjælp til at komme videre. Kravet til de jobparate er, at de skal søge job. Hvis ikke jobsøgningen lykkes, skal kontanthjælpsmodtageren senest efter tre måneder mødes af et krav om at arbejde og gøre nytte for sin kontanthjælp.

Når det gælder de mest udsatte borgere, er der her ingen, der længere må overlades til sig selv og en passiv hverdag, fordi de har et misbrug eller slås med psykiske og sociale problemer. De skal have en indsats, der skaber stabilitet i deres liv og tager hånd om deres udfordringer Udsatte borgere får ret til en koordinerende sagsbehandler, som skal skabe sammenhæng i indsatsen. Om nødvendigt skal borgeren også have tilknyttet en mentor der på ugentlig basis hjælper med at skabe struktur og stabilitet.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet de medsendte pjecer, der giver et overblik over den fremtidige indsats for henholdsvis unge under 30 år uden en uddannelse og voksne over 30 år samt unge med en uddannelse.

Fagenheden for Beskæftigelse anbefaler, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering og godkender, at der i løbet af efteråret 2013 udarbejdes et oplæg til fremadrettet strategi for kontanthjælpsindsatsen, med udgangspunkt i kontanthjælpsreformen.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Til orientering.

Udvalget godkendte, at der i løbet af efteråret 2013 udarbejdes et oplæg til fremadrettet strategi for kontanthjælpsindsatsen, med udgangspunkt i kontanthjælpsreformen.

Bilag

Til toppen


11. Nytteindsats på kontanthjælpsområdet


Resume

Sagsforløb: BE/LBR

Regeringen har den 18. april 2013 indgået en bred politisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en grundlæggende reform af kontanthjælpssystemet. Med kontanthjælpsreformen indføres et nyt redskab i tilbudsviften – nytteindsats - hvor den ledige arbejder på en kommunal arbejdsplads i op til 13 uger.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage stilling til om der skal arbejdes videre med at etablere et samarbejde Fagenheden for Teknik og Miljø omkring pladser til nytteindsats.

Sagsfremstilling

Nytteindsats foregår på en offentlig arbejdsplads, varer maksimalt 13 uger og behøver ikke nødvendigvis at tjene noget særligt formål i forhold til den enkeltes fremtidsplaner. Målet med nytteindsats er, at den enkelte ledige indgår i et arbejdsfællesskab og udfører en samfundsnyttig opgave for sin ydelse.

Målgruppen for nytteindsatsen er:

  • Åbenlyst uddannelsesparate, som modtager uddannelseshjælp, - disse skal i nytteindsats, indtil de overgår til ordinær uddannelse.

  • Jobparate kontanthjælpsmodtagere - disse skal senest efter 3 måneder - arbejde for kontanthjælpen, enten i nytteindsats, virksomhedspraktik eller i et løntilskudsjob. Der er altså ikke noget krav om at målgruppen skal tilbydes nytteindsats i kommunen, disse kan også tilbydes virksomhedspraktik eller løntilskud. Dog er intentionen i lovgivningen, at nytteindsatsen anvende som en del af redskabsviften.

  • Nytteindsats kan iværksættes tidligere, når kommunen vurderer, at det er relevant, herunder hvis der opstår tvivl om den jobparates rådighed.

Af høringsnotatet fra behandlingen af lovforslaget fremgår det desuden, at:

”Hensigten med nytteindsats er, at det primært skal gives til personer, som er i stand til at arbejde. Der er tale om personer, som enten afventer at påbegynde en uddannelse eller et job, og som derfor kan arbejde i tiden frem mod uddannelse eller ordinær beskæftigelse”.

Nytteindsats er, som virksomhedspraktik, omfattet af rimelighedskravet (der skal være et rimelig forhold mellem antallet af praktikanter og øvrige ansatte). Men det lokale beskæftigelsesråd kan i forhold til nytteindsats vælge at fravige rimelighedskravet. Nytteindsatsen kan på den offentlige arbejdsplads kun oprettes, efter at ledelse og tillids- eller medarbejderrepræsentant har drøftet det.

LBR skal sammen med kommunen en gang årligt drøfte en samlet strategi for kommunens etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsats og kommunen skal løbende orientere LBR om kommunens anvendelse af virksomhedspladser efter den landsdækkende model, som Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller til rådighed.

Vurdering af behovet for nytteindsats

I forhold til den nuværende matchmodel, vil det være alle match 1’ere på kontanthjælp med en ledighed over 13 uger, der er i målgruppen for nytteindsats. Samtidig er det dog ikke muligt at konkretisere hvor mange der vil være omfattet af indsatsen fra 0-13. uge, da dette beror på en konkret vurdering af den enkelte borgers situation. Der vil her være en større andel af borgere under end over 30, for hvem det vurderes relevant iværksætte nytteindsats, da en indsats inden 13. uge her skal iværksættes for de der er ”åbenlyst uddannelsesparate”. Pt. gennemfører Brønderslev Kommune en strategi, hvor alle kontanthjælpsmodtagere der er jobklare eller aktivitetsparate, straksaktiveres.

Ligeledes vil der være en del tilfælde, hvor det giver mere mening, at pgl. borger kommer i praktik eller løntilskud på en privat virksomhed frem for nytteindsatsen. Ligeledes vil en gruppe borgere sandsynligvis selv finde en praktik- eller løntilskudsplads med udsigten til nytteindsats.

Der er aktuelt 37 arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år der har en kontanthjælpssag på mere end 3 måneder og derved potentielt er i målgruppen til et nyttejob.

Når det gælder arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år er der aktuelt

46 kontanthjælpsmodtagere med en kontanthjælpssag over 3 måneder.

Fagenheden for Beskæftigelse vurderer, at der vil være behov for cirka 35-40 pladser til nytteaktivering af kontanthjælpsmodtagere.

Områder hvor der kan etableres nytteindsats

Undersøgelser i kommunerne viser, at følgende områder primært vil blive brugt til oprettelse af nyttejob.

  • Naturpleje og oprydning på grønne arealer.

  • Medhjælper på ældreområdet, børneinstitutioner og skoleområdet.

  • Foreningsmedhjælper.

  • By-rengøring

Ud fra nævnte områder, forslår Fagenheden for Beskæftigelse, at der indledes drøftelser med fagenheden for Teknik og Miljø vedr. samarbejde om nytteindsats. Muligheden for, at arbejdsmarkedsparate borgere kan komme ud på en rigtig arbejdsplads, hvor de oplever et reelt arbejdsmiljø med rigtige arbejdsopgaver er vigtig for, at motivationen fastholdes for ordinær beskæftigelse.

Fagenheden for Beskæftigelse anbefaler, at Beskæftigelsesudvalget tager stilling til, om der skal indledes drøftelser med Fagenheden for Teknik og Miljø vedr. samarbejde om etablering af nyttejobs.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Det blev godkendt, at der indledes drøftelser om nyttejob med Fagenheden for Teknik og Miljø, Fagenheden for Børn og Kultur samt Fagenheden for Sundhed og Velfærd.

Til toppen


12. Evaluering af særlig indsats på sygedagpenge – Kia pro


Resume

Sagsforløb: BE

Som led i finanslovaftalen for 2012 modtog Brønderslev Kommune midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til en styrket indsats for at nedbringe sygefraværet i kommunen.

Formålet med midlerne var, at sygedagpengemodtagere, som har udsigt til, at ydelsen ophører, og som ikke umiddelbart kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, kan få en ekstra, målrettet og helhedsorienteret hjælp i form af en ”sporskifteplan”. Indsatsen er gennemført i samarbejde med Kia Pro. Det er jobcentrets vurdering, at den tværfaglige udredning og efterfølgende forløb har bidraget til udviklingen i sagerne.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til efterretning.

Sagsfremstilling

Indsatsen hos KIApro

Kriterierne for henvisning til KIApro har været

  • Risiko for at sygedagpengene ophører, uden at borger kan vende tilbage til arbejdsplads eller A-kasse.

  • Sager mellem 26 og 39 uger (match 2 og 3), som er vanskelige at afklare med de tilbud jobcentret har – der er behov for tværfaglig udredning og rehabiliterings-/afklaringsforløb.

Sagerne har typisk haft følgende karakteristika:

  • Behov for forslag til handling.

  • Flere indsatser er prøvet uden at det har ført til afklaring af arbejdsevne.

  • Helbredsmæssige klager, som er klare og ikke burde være en barriere.

Indsatsen blev påbegyndt i oktober 2012 og den sidste borger blev afsluttet ultimo maj 2013.

Der har i alt har været henvist 17 borgere til den særlige indsats ved KIApro.

Den tværfaglige udredning blev i alle sager varetaget af en socialrådgiver, fysioterapeut og psykolog. I 4 sager deltog desuden en speciallæge i den tværfaglig udredning.

I 13 sager deltog borgeren efterfølgende i et forløb. Disse forløb er fordelt på følgende måde:

  • 7 forløb af 12 ugers varighed.

  • 2 forløb af 8 ugers varighed.

  • 4 forløb blev forlænget til mellem 16 og 30 uger.

Hovedelementer i de forløb der er iværksat efter den tværfaglige udredning, har været en koordineret indsats, hvor KIApro stod for kommunikation med arbejdsplads, A-kasse, praktiserende læge, speciallæger etc. KIApro udarbejdede løbende status for forløbene og lavede en afsluttende status, når borgeren var færdig med udredning og/eller forløbet.

Der har i de fleste forløb været en indsats ved såvel fysioterapeut og psykolog, mens socialrådgiveren sikrede sammenhængen i indsatsen og kommunikationen med sagsbehandleren i jobcentret samt øvrige aktører som læger, arbejdsplads, virksomhedspraktikplads og A-kasse.

De tværfaglige udredninger og efterfølgende forløb betød, at sagsbehandleren fik nye vinkler på sagen og/eller fik konkrete anbefalinger for næste sagsbehandlingsskridt.

Resultater af indsatsen

På tidspunktet for borgerens afslutning ved KIApro:

  • 2 borgere blev raskmeldt til egen arbejdsplads efter forløb.

  • 2 borgere bliver raskmeldt til A-kasse efter forløb.

  • 2 er delvist rask efter forløb.

  • 2 er relevant afklaret efter forløb.

  • 4 er startet i eller er klar til virksomhedspraktik (heraf 3 efter forløb).

  • 1 henvises til anden indsats efter forløb.

  • 1 må efter udredning afvente effekt af ny behandling inden der kan etableres en arbejdsmarkedsrettet indsats.

  • 1 bliver for syg til et forløb efter udredning.

  • 1 borger tog ikke imod forslag om forløb.

  • 1 gennemgår forløb men stopper på sygedagpenge umiddelbart efter pga. særlige omstændigheder i borgers liv.

Medio juli 2013 er

  • 3 raskmeldt til arbejde.

  • 3 raskmeldt til A-kasse.

  • 1 raskmeldt til dagpenge (alvorligt sygt barn).

  • 10 modtager fortsat sygedagpenge.

Målet med den ekstraordinære indsats var at undgå, at den enkelte borger mistede sygedagpengene uden at være i stand til at varetage sit arbejde, stå til rådighed i A-kassen eller i øvrigt var afklaret til anden forsørgelse (revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension).

Ud af de 17 borgere er ingen uden forsørgelse medio juli 2013.

For 10 borgere som fortsat modtager sygedagpenge, er status at:

  • 8 har fået sygedagpengene forlænget m.h.p. afklaring af arbejdsevne gennem virksomhedspraktik heraf er der konkret plan om raskmelding i 2 sager.

  • 1 er klar til at få sin sag fremlagt for kommunens Rehabiliteringsteam.

  • 1 er ikke i forlængelse og borger er i behandling (match 3).

Det er jobcentrets vurdering, at den tværfaglige udredning og efterfølgende forløb har bidraget til udviklingen i sagerne. Det er jobcentrets vurdering, at det er væsentligt med en tværfaglig udredning i de mere komplekse sager. Den koordinerende indsats i de efterfølgende forløb er tidskrævende men helt central, når flere indsatser kører parallelt, og der er flere aktører i sagen. Forløb ved fysioterapeut og psykolog er en god kombination, når en borger efter et længere sygefravær skal tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcentret benytter erfaringerne herfra i sit samarbejde med Afdelingen for Forebyggelse og Rehabilitering, Sundhed og Velfærd om den sundhedsfaglige indsats i kommunen.

Det er imidlertid vanskeligt at konkludere i forhold til, om sagernes status ville have været anderledes, hvis der ikke havde været gennemført den ekstraordinære indsats.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Økonomi

Udgifterne til indsatsen er opgjort til samlet at være 419.578 kr. Det betyder, at indsatsen i gennemsnit har kostet ca. 24.700 kr. pr. borger. Udgifterne har dog været differentieret, således at indsatserne har kostet mellem 7.600 kr. og 57.525 kr.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen


13. Ændring af reglerne for jobrotationsydelse og lærlingeforløb


Resume

Sagsforløb: BE

Reglerne for jobrotationsordningen blev ændret pr. 1. juli 2013. Regelændringen betyder, at det nu ikke længere er muligt for virksomheder, at søge om tilskud til jobrotation for elever og lærlinge, mens de er på skole eller i praktik.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Jobrotationsordningen giver offentlige og private virksomheder ret til en jobrotationsydelse fra jobcentret, når en eller flere ansatte fra virksomheden får uddannelse, mens ledige ansættes i deres job. Hidtil har det ligeledes været muligt at få tilskud til en vikar, hvis der var en elev i virksomheden.

Muligheden for, at virksomhederne kan få et tilskud ved at lade virksomhedernes elever fra erhvervsskolerne indgå i rotationsordningerne, har medført øgede udgifter til jobrotationsordningen, derfor har Beskæftigelsesministeren valgt at lukke midlertidigt for denne mulighed.

Med en ny bekendtgørelse, er det fra den 1. juli ikke længere muligt for virksomheder at kombinere ansættelse af elever, lærlinge og voksenlærlinge med jobrotationsforløb.

I første omgang indføres de nye regler som et forsøg, der løber i et halvt år fra 1. juli 2013 og året ud. Jobrotationsforløb med elever og lærlinge, der er bevilget inden 1. juli 2013, kan forsætte efter de hidtidige regler.

Jobcentret har i sidste halvdel af juni måned oplevet stor efterspørgsel fra arbejdsgivere, som har ønsket at gøre brug af jobrotationsordningen i forbindelse med lærlingeforløb inden der blev lukket for denne mulighed den 1. juli 2013.

Jobcentret vurderer, at der er ca. 59 jobrotationsvikar, som pt. er ansat i forbindelse med lærlingeforløb. Langt størstedelen af alle de jobrotationsforløb der er iværksat i Brønderslev Kommune, er iværksat i forbindelse med lærlingeforløb.

Fagenheden for Beskæftigelse anbefaler, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Til orientering.

Til toppen


14. Status på akutpakken pr. juli 2013


Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Til orientering.

Resume

Sagsforløb: BE

Beskæftigelsesudvalget har ønsket at blive løbende orienteret om, hvor mange borgere der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet. Fagenheden for Beskæftigelse har opgjort, at der aktuelt er 31 ledige dagpengemodtagere i akutpakken.

Sagen sendes til beskæftigelsesudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Bruttomålgruppen for akutindsatsen omfatter 379 personer, der har dagpengestop fra oktober 2012 og frem til 1. juli 2013. Fordelt på ledighedsstatus den 24. juli 2013, fordeler personerne sig på følgende måde:

  • 31 personer modtager dagpenge .

  • 66 personer modtager særlig uddannelsesydelse.

  • 23 personer er sygemeldte.

  • 29 personer modtager kontanthjælp.

  • 21 personer er kommet i seniorjob.

  • 3 personer er kommet i voksenlære.

  • 3 personer er ansat som jobrotationsvikarer.

  • 1 person er overgået til EGU

  • 1 person er overgået til revalidering

  • 201 personer er dags dato blevet afmeldt.

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om meget dynamiske data, som kommer fra Jobcentrets sagsbehandlingssystem Workbase. Slutdatoerne i dagpengesystemet ændrer sig løbende, det kan eksempelvis skyldes, at ledige afholder ferie, har længerevarende sygemeldinger,eller går midlertidigt i beskæftigelse.

Størstedelen af de personer, der stadig står registreret som dagpengemodtagere, har fået forlænget dagpengeperioden.

Ser man på de dagpengemodtagere, som er registreret en ophørsdato i løbet af 2. halvår 2013 er der 83 dagpengemodtagere på nuværende tidspunkt, ifølge sagsbehandlersystemet Workbase.

Med den politiske aftale, der er indgået vedr. indfasningen af dagpengereformen, vil en stor del af personer, der har ophør i dagpengesystemet i løbet af 2. halvår 2013, have ret til den særlige uddannelsesydelse.

Målinger på jobindsats.dk vedr. forsørgelsesstatus for personer

På jobindsats.dk er der en måling tilgængelig, som viser efterfølgende arbejdsmarkedsstatus på de A-dagpengemodtagere, somhar opbrugt retten til dagpenge. Personer indgår i denne måling, hvis den sidste uge med udbetaling af dagpenge i den givne dagpengeperiode falder samtidig med den af A-kassen indberettede sidste dagpengedato. Målingen indeholder aktuelt de personer der har haft dagpengeophør i perioden januar – maj 2013.

Ifølge målingen, har 121 dagpengemodtagere opbrugt dagpengeretten i perioden. Af disse er 9 blevet lønmodtagere, 10 er gået i ordinær uddannelse, 16 personer modtager hverken lønindkomst eller ydelse, 49 er overgået til særlig uddannelsesydelse. De resterende 37 personer er enten overgået til efterløn, er i seniorjob, på kontanthjælp eller anden offentlig forsørgelse.

Fordelt på køn er der 75 mænd og 46 kvinder blandt der personer der har haft dagpengeophør. Den største gruppe af personer, der har haft dagpengeophør kommer fra 3F (51 personer), næst flest kommer fra HK (16 personer) og Kristelig A-kasse (10 personer)

Akutjobpakken

Når det gælder akutjobpakken, har der indtil videre været opslået 123 akutjobs i Brønderslev Kommune. 109 af disse er i den offentlige sektor og 14 akutjobs er i den private sektor.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Bilag

Til toppen


15. Status på seniorjob


Resume

Sagsforløb: BE

Beskæftigelsesudvalget har ønsket løbende at blive orienteret om hvor mange personer der gør brug af seniorjobordningen. Der er ved udgangen af juni måned ansat 30 personer i seniorjob.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Seniorjobordningens formål er at sikre, at ledige som opbruger dagpengeretten ikke også mister retten til at gå på efterløn. For at den ledige er berettiget til et seniorjob, skal følgende kriterier være opfyldt:

  • Den ledige skal have opbrugt dagpengeretten.

  • Den ledige skal aldersmæssigt kunne gå på efterløn inden for 5 år.

  • Den ledige skal have indbetalt til efterlønsordningen.

Med finansloven for 2013 blev der indført en overgangsordning for borgere, som fik øget deres efterlønsalder som følge af tilbagetrækningsreformen. Overgangsordningen sikrer, at borgere som ellers ville være berettiget til efterløn, men som er født senest i 2. halvår af 1957, dvs. aktuelt er mellem 55 og 56 år, ligeledes er berettiget til et seniorjob.

Med indførelsen af arbejdsmarkedsydelsen gælder desuden, at Foruden ovenstående gælder det fra 1. januar 2014, tidligst har ret til seniorjob, når retten til arbejdsmarkedsydelse ophører.

Der er pr. 30. juni 2013, 30 personer i seniorjob i Brønderslev Kommune. Herudover er der yderligere 8 personer der har ansøgt om et seniorjob. For de 30 personer der pt. er i seniorjob gælder det at:

  • 9 personer er ansat som tekniske servicemedarbejdere

  • 5 personer er specialarbejdere hos Vej og Park

  • 4 personer er ansat som pædagogmedhjælpere

  • 4 personer er ansat som kontorassistenter

  • 3 personer er ansat som praktiske medhjælpere på daginstitutioner

  • 3 personer er ansat som medhjælpere på ældreområdet

  • 1 person er ansat som formidlingskonsulent på jobcentret

  • 1 person er ansat som servicemedarbejder på handicapområdet.

Der forventes en tilgang til seniorjobordningen på estimeret ca. 10-15 personer i 2. halvår af 2013. Samtidig vil der være personer der afslutter deres seniorjob og overgår til efterløn.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Personer der ansøger om seniorjob og er berettiget hertil, ansættes i et seniorjob i kommunen.

Beslutning

Til orientering.

Til toppen


16. Forventet tilgang til særlig uddannelsesydelse


Resume

Sagsforløb: BE

Regeringen og Enhedslisten indgik den 20. maj 2013 en politisk aftale vedr. en midlertidig ordning for de A-dagpengemodtagere, der mister deres dagpengeret. Aftalen betyder, at den særlige uddannelsesordning forlænges til udgangen af 2013.

Fagenheden for Beskæftigelse har nu udarbejdet et skøn over hvor mange personer der forventes at være på særlig uddannelsesydelse i 2. halvår af 2013.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Regeringen og Enhedslisten har indgået en politisk aftale: "Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse". Der er tale om en ny midlertidig løsning, der gælder frem til 2. halvår 2013. Aftalen betyder, at dagpengereformen indfases over en længere periode.

Målet med den nye indfasning af dagpengereformen er at undgå den uhensigtsmæssige situation, hvor større grupper risikerer at opbruge retten ydelser på omtrent samme tidspunkt. I 2016 vil den midlertidige arbejdsmarkedsydelse være afviklet og dagpengereformen fra 2010 fuldt indfaset.

Aftalen betyder konkret, at:

  • den særlige uddannelsesordning, som blev etableret med Finansloven for 2013 forlænges. Ordningen løb oprindeligt til udgangen af juni 2013. Ordningen forlænges så den løber resten af 2013.

  • der etableres en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse pr. 1. januar 2014, som udfases gradvist frem mod 2. halvår 2016. Arbejdsmarkedsydelsen er på samme niveau som uddannelsesydelsen.

Den samlede periode med dagpenge (herunder den midlertidige periodeforlængelse i 2. halvår 2012) og den særlige uddannelsesordning kan dog fortsat ikke overstige 4 år.

I forhold til de personer der allerede er på ordningen, har disse altså mulighed for at få forlænget perioden på særlig uddannelsesydelse i op til 26 uger. Reglerne for brug af uddannelsesordningen er følgende:

  • Ledige, der har opbrugt retten til dagpenge i perioden 30/12-12 - 30/6-13, har ret til uddannelse i op til seks måneder.

  • Ledige, der har opbrugt retten til uddannelsesordning i perioden 29/6-13 - 31/12-13, har yderligere ret til uddannelse i op til seks måneder, inden for en referenceperiode på 12 måneder.

  • Ledige, der har opbrugt retten til dagpenge i perioden 1/7-13 - 5/1-14, har ret til uddannelse i op til seks måneder, inden for en referenceperiode på 12 måneder

Nedenstående tabel viser de personer, der pt. er på ydelsen samt hvor længe disse personer vil være på ydelsen, hvis de udnytter retten til særlig uddannelsesydelse fuldt ud. Herudover viser tabellen de personer, der ventes at tilgå ordningen som følge af ophør af dagpenge.

Status/måned juli august september oktober November december
Modtager pt. udd. ydelse 61 58 54 51 50 48
Forventet tilgang 5 8 20 8 10 9
Total 66 71 87 92 101 108

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en anslået beregning på baggrund af et øjebliksbillede. Beregningen er behæftet med mange usikkerheder, blandt andet:

  • Øget tilgang af dagpengemodtagere med dagpengestop i 2. halvår 2013

  • Personer der er på særlig uddannelsesydelse pt. kommer i beskæftigelse.

  • Ledige der pt. står til at falde ud af dagpengesystemet kommer i selvforsørgelse inden.

  • Ledige der pt. står til at falde ud af dagpengesystemet optjener timer og får udskudt falddatoen.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Økonomi

Uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt dagpengeretten skønnes p.t. at give en merudgift på 5,7 mio. kr.

Ordningen er omfattet af budgetgarantien, og der gives ikke budgetgaranti i 2013 grundet mindreudgifter på andre overførselsområder.

Beslutning

Til orientering.

Til toppen


17. Fuldtidspersoner opgjort på ydelseskategori


Resume

Sagsforløb: BE

Beskæftigelsesudvalget orienteres ved hvert møde om udviklingen i antallet af ydelsesmodtagere i jobcentret.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering

Sagsfremstilling

Fagenheden for Beskæftigelse har udarbejdet en oversigt over antallet af fuldtidspersoner på de enkelte ydelsesgrupper i jobcentret. Oversigten indeholder antallet af fuldtidspersoner det seneste år, opgjort måned for måned. Det er data fra jobindsats.dk, der er anvendt i oversigten.

Fagenheden for Beskæftigelse anbefaler, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Til orientering.

Bilag

Til toppen


18. Samarbejde med UU vedr. højskoleophold på NIH


Resume

Sagsforløb: BE

Jobcentret har indgået samarbejde med UU om at visitere unge, der ikke er uddannelsesparate til højskoleophold på Nordjyllands Idrætshøjskole (NIH). Højskoleopholdet skal medvirke til, at de unge bliver afklaret i forhold til uddannelsesvalg.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesudvalget godkendte i møde den 22. juni 2009, at der kunne gives tilskud til

højskoleophold på Nordjyllands Idrætshøjskole (NIH), for unge kontanthjælpsmodtagere. Ved møde den 12. september 2011 godkendt Beskæftigelsesudvalget, at der kunne ydes et tilskud til lommepenge på 500 kr. pr. uge.

Forudsætningen for at kommunen kan give tilskud i henhold til Bekendtgørelse af Lov om

folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) er, at

borgeren ikke modtager kontanthjælp eller er på anden offentlig forsørgelse. Tilskuddet vil

således være et alternativ til at modtage kontanthjælp og er ikke noget kommunen kan pålægge enkelte borgere at modtage.

Jobcenter Brønderslev har ønsket at indgå samarbejde med UU i forhold til at anvende højskoleophold som en afklarende aktivitet i forhold til start i ordinær uddannelse. UU vurderer, at et højskoleophold kan være med til at afklare og klæde unge på til en uddannelse og at det er en god mulighed for at undgå, at unge kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet. UU vurderer desuden, at et tilbud om et fuldt højskoleophold er det optimale for mange ikke-uddannelsesparate unge, da de vil kunne profitere at det sociale liv, som et højskoleophold giver.

Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Til orientering. Der er tale om en ramme på max. 5 unge.

Til toppen


19. Forslag til fordeling af flygtninge 2014


Resume

Sagsforløb: BE/IR/ØK/BY

Kommunekontaktrådet (KKR) Nordjylland har lavet forslag til fordeling af flygtninge for 2014. Af dette fremgår, at Brønderslev Kommune skal have en kvote på 72 i 2014.

Byrådet skal tage stilling til forslaget.

Sagsfremstilling

Udlændingeservice har for 2014 fastsat den forventede flygtningekvote. Kommunerne i Nordjylland forventes at modtage 466 flygtninge til boligplacering i 2014. For 2013 var tallet 435.

KKR har Nordjylland har på sit møde den 21. juni 2013 drøftet fordeling af flygtninge for 2014 og anbefaler Byrådet at godkende KKR's forslag til fordeling.

Kommune KKR's forslag til frivillig aftale 2014 Forventet antal ved tvungen statslig fordeling
Brønderslev 72 35
Frederikshavn 80 53
Læsø 0 3
Hjørring 66 61
Jammerbugt 60 28
Aalborg 0 149
Vesthimmerland 50 32
Rebild 18 22
Mariagerfjord 50 30
Morsø 20 15
Thisted 50 38
I alt 466 466

Kriterier for fordelingen

Kommunerne i KKR Nordjylland har valgt en frivillig fordeling efter en politisk vedtaget model, hvor der tages udgangspunkt i:

  • Ønsket om en hurtigere udligning mellem kommunerne end den der opnås gennem den statslige fordelingsmodel.

  • Fordelingen beregnes ud fra et fordelingsår og to overslagsår med henblik på, at der over en 3-årig periode så vidt mulig sikres, at alle kommunerne har en ens procentvis andel af flygtninge / indvandrere.

  • Kommuner med en høj procentvis andel af flygtninge (Aalborg) friholdes i en periode. Læsø friholdes ligeledes.

Stabsenheden for service foreslår, at Byrådet godkender forslaget til fordeling af flygtninge for 2014.

Personalemæssige konsekvenser:

Ingen.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen


20. Aftale vedr. sundhedskoordinator


Resume

Sagsforløb: BE/SS

Som en del af førtidspensions- og fleksjobreformen skal kommunerne indgå et samarbejde med Regionerne om en sundhedskoordinatorfunktion. Region Nordjylland og de nordjyske kommuner er enige om, at indgå en standardaftale, der er ens for alle kommuner. Brønderslev Kommune har i lighed med de øvrige nordjyske kommuner underskrevet aftalen.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Rehabiliteringsteamet var et organ, der blev indført med førtidspensions- og fleksjobreformen pr. 1. januar 2013.

Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum og skal være sammensat af repræsentanter fra relevante fagområder. For at sikre en mere hensigtsmæssig kommunal brug af sundhedsfaglige ressourcer skal kommuner og regioner desuden etablere et samarbejde, hvor et centralt omdrejningspunkt er en sundhedskoordinatorfunktion, som repræsenterer regionen i teamet.

Region Nordjylland og de nordjyske kommuner er enige om, at fremme samarbejdet omkring

kommunernes rehabiliteringsteam ved at indgå en standardaftale, der er ens for alle kommuner, som bygger på parternes gensidige tillid og vilje til at samarbejde. Region Nordjylland har valgt at oprette Klinisk Funktion med udgangspunkt i Den Socialmedicinske Enhed. Kommunerne finansierer udgifter til sundhedskoordinatorfunktionen og rådgivning/vurdering fra regionens kliniske funktion

Aftalen er indgået, så den tidligst kan opsiges den 30. august 2014 med virkning 9 måneder efter denne dato, medmindre det kan opnås enighed om anden frist.

Der er nedsat en styregruppe omkring samarbejdet. Styregruppen skal drøfte eventuelle generelle problemstillinger eller tvister, der ikke kan afgøres på lavere niveau. Begge parter forpligter sig til at respektere beslutninger truffet i Styregruppen. Styregruppen består af en repræsentant fra de 4 nordjyske kommuner og tre regionale repræsentanter samt en repræsentant for Beskæftigelsesregion Nordjylland. Styregruppen følger tæt samarbejdet i 2013 og 2014, der betragtes som en indkøringsfase.

Brønderslev Kommune har i lighed med de øvrige nordjyske kommuner underskrevet samarbejdsaftalen vedrørende sundhedskoordinatorfunktionen.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Samarbejdsaftalen er underskrevet administrativt på forventet politisk godkendelse.

Beskæftigelsesudvalget godkendte aftalen.

Bilag

Til toppen


21. Status vedr. Caféprojektet


Resume

Sagsforløb: BE

AOF oplyser, at caféen ikke er klar til opstart den 1. august 2013, men forventes klar til åbning i løbet af efteråret 2013.

Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Caféen vil få til huse på Algade 4, 9700 i Brønderslev. Lejemålet indgås dog under forudsætning af, at der gives byggetilladelse, så lokalerne kan tilpasser til cafédrift. Bygningen er den 1. juli 2013 erklæret bevaringsværdig. Dette har afstedkommet yderligere forsinkelse. Dette betyder også, at caféen ikke er klar til opstart den 1. august, som tidligere aftalt. Det er ikke muligt at oplyse en konkret opstartsdato. Men AOF oplyser at caféen forventes klar til åbning i løbet af efteråret.

AOF oplyser, at der pt. arbejdes med de driftsmæssige ting såsom planlægning af menu. Dette sker i samarbejde med en ekstern konsulent, samt Kaffe Fair i Aalborg. Ligeledes har AOF udarbejdet forløbsbeskrivelser og visitationsmateriale.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Beslutning

Til orientering.

Bilag

Til toppen


22. Orientering


Resume

Sagsforløb: BE

Sagsfremstilling

Orientering.

A) Tilmelding til JobCamp den 29. og 30. oktober 2013 i Horsens. Følgende er tilmeldt:Gitte Krogh, Lene Faber, Vibeke Holler samt Ledergruppen på Jobcentret.

B) Der er lavet en ny lov, der indebærer en forenkling af klagestrukturen. Kommunerne skal fremover sende alle klager over kommunale afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet til Ankestyrelsen i stedet for til de sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnene, der med den nye lov nedlægges 1. juli 2013.

Beslutning

Til orientering.

Til toppen


23. Eventuelt


Resume

Sagsforløb: BE

Beslutning

Intet til referat.

Til toppen


24. Lukket punkt: Effekt af straksaktivering for 1. halvår 2013 samt fremadrettet strategi for straksaktivering


Til toppen


25. Lukket punkt: Fysisk placering af Ungeenheden


Til toppen


26. Lukket punkt: Afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet, Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen


Til toppen


27. Lukket punkt:


Til toppen

Opdateret 8. august 2013
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach