Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

År 2010-2013 Miljø- og Teknikudvalget - Referat

Dato: 12. november 2013
Lokale: Dronninglund Rådhus
Tidspunkt: Kl. 14:30


Indholdsfortegnelse



1. Fraværende


Resume

Sagsforløb: MT

Beslutning

Afbud fra Ole Bruun.

Til toppen


2. Bemærkninger/ændringer til dagsordnen


Resume

Sagsforløb: MT

Sagsfremstilling

Eventuelle bemærkninger/ændringer til dagsordnen.

Beslutning

Ingen.

Til toppen


3. Møde med Brønderslev Taxa


Resume

Der er aftalt møde med Brønderslev Taxa, der ønsker at drøfte Brønderslev Taxa´s fremtid, som pr. 1. januar 2014 kun har 4 bevillinger.

Brønderslev Taxa er indbudt til møde kl. 14.30.

Sagsfremstilling

Brønderslev Taxa´s vognmænd ønsker møde med Miljø- og Teknikudvalget for at drøfte deres fremtid. Fra den 1. januar 2014 er der kun 4 bevillinger under Brønderslev Taxa.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Fra Brønderslev Taxa deltog: Hans Lynge, Jørn Pedersen, Carsten Henriksen, Lotte Haandbæk. Der blev orienteret om, at der i 2014 forsvinder 2 taxabiler i Brønderslev by. Samtlige vognmænd i kommunen og repræsentanter for NT indkaldes til møde primo 2014. Der rettes forespørgsel til NT vedr. timepriser for flexture.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


4. Lokalplanforslag 05-T-01.01 for "Solfangeranlæg, Asaa"


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Lokalplanforslag 05-T-01.01 for "Solfangeranlæg, Asaa" har været i offentlig høring i perioden fra den 3. september 2013 til den 29. oktober 2013. Brønderslev Kommune har ikke modtaget indsigelser til planen indenfor høringsperioden.

Byrådet skal tage stilling til, om lokalplanen kan vedtages endeligt.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslag 05-T-01.01 for "Solfangeranlæg, Asaa" har været udsendt i offentlig høring i perioden fra den 3. september 2013 til den 29. oktober 2013. Brønderslev Kommune har ikke modtaget indsigelser til planen indenfor høringsperioden.


Lokalplanen muliggør etablering af et solfangeranlæg bestående af ca. 5.700 m² solfangerpaneler, en akkumuleringstank på ca. 1.000 m² samt en teknikbygning. Anlægget opføres på ejendommen matr.nr. 22n Aså By, Aså-Melholt, beliggende ved Dammensvej nordvest for Asaa by.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet vedtager lokalplan 05-T-01.01 for "Solfangeranlæg, Asaa" endeligt.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Sagen behandles atter på udvalgets næste møde.

Ole Bruun var fraværende.

Til toppen


5. Lokalplanforslag 01-C-24.01 for "Dagligvarebutik ved Bredgade, Brønderslev" samt forslag til kommuneplantillæg nr. 21


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Lokalplanforslag 01-C-24.01 for "Dagligvarebutik ved Bredgade, Brønderslev" samt forslag til kommuneplantillæg nr. 21 har været i offentlig høring i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 26. november 2012. Indenfor høringsperioden modtog Brønderslev Kommune et veto mod planforslagene fra Naturstyrelsen samt 3 øvrige indsigelser.

Økonomiudvalget besluttede på møde den 12. december 2012, at endelig stillingtagen i sagen og eventuel forhandling med Naturstyrelsen skulle afvente behandling af midtbyplanen for Brønderslev. Midtbyplanen for Brønderslev blev vedtaget på Byrådets møde den 30. oktober 2013.

Byrådet skal tage stilling til, om planforslagene skal henlægges.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslag 01-C-24.01 for "Dagligvarebutik ved Bredgade, Brønderslev" samt forslag til kommuneplantillæg nr. 21 har været i offentlig høring i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 26. november 2012. Indenfor høringsperioden modtog Brønderslev Kommune et veto mod planforslagene fra Naturstyrelsen samt 3 øvrige indsigelser.

Naturstyrelsen vurderer, at planforslagene er i strid med planlovens § 5n, stk. 1, pkt. 2. Planlovens § 5n, stk. 1, pkt. 2 giver mulighed for, at der uden for bymidter og bydelscentre kan placeres enkeltstående butikker, der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning.

Fagenheden har gentagne gange gjort opmærksom på, at fagenheden vurderer, at placering af en dagligvarebutik ved Bredgade vil være i strid med planloven. Med en placering af en ny dagligvarebutik ved indfaldsvejen til Brønderslev, vil butikken ikke blot forsyne lokalområdet, men hele byen og oplandet.

Naturstyrelsen vurderer desuden, at planforslagene ikke er i overensstemmelse med de statslige interesser om detailhandel og henviser til "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013". Heraf fremgår det, at eksisterende bymidter skal styrkes som levende og varierende handlescentre, og at planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud i både mindre og mellemstore byer. Arealer til butiksformål skal derfor udlægges i den centrale del af en by. Der kan uden for bymidterne placeres enkeltstående butikker, der alene betjener lokalområdets daglige forsyning. Naturstyrelsen henviser til lokalplanens redegørelse, hvoraf det fremgår, at Brønderslev Kommune vurderer, at etablering af en større enkeltstående butik ved byens indfaldsvej ikke blot vil forsyne lokalplanområdet, men en større del af byen og oplandet.

Byrådet vedtog på møde den 30. oktober 2013 Kommuneplan 2013 - 2025 og Midtbyplan for Brønderslev. I Kommuneplan 2013 - 2015 er retningslinje 1.4.7 ændret således, at enkeltstående butikker i Brønderslev by kan etableres med en maksimal størrelse på 300 m². Det er vigtigt, at detailhandelsplanlægningen støtter op om principperne i den netop vedtagne midtbyplan. Herunder de etablerede afgrænsede områder til detailhandel. Ved at indsnævreafgrænsningsområdet til detailhandel, koncentreres muligheden for at etablere butikker på en måde, så butikslivet i midtbyen bliver tættere og der derved kan opnås en synergieffekt mellem de forskellige butikstyper.

Fagenheden vurderer, at dagligvarebutikkerne har en ankerfunktion i forhold til fastholdelse af udvalgsvarebutikkerne. En undersøgelse foretaget i forbindelse med udarbejdelse af midtbyplanen for Brønderslev viser, at dagligvarekøb er en af de væsentligste grunde til besøg i midtbyen. Ved at sprede dagligvarebutikkerne i periferien af byen, kan man risikere, at der ikke opnås en afsmittende handel i midtbyens specialbutikker. I midtbyplanen arbejdes der med et nyt ankerpunkt ved banegårdspladsen centralt placeret i midtbyen. Her vil der bl.a. være plads til placering af nye dagligvarebutikker.

Dagligvarebutikken ved Bredgade ønskes etableret med en størrelse på 1.000 m². Vedtagelse af lokalplanen vil være i strid med Kommuneplan 2013 - 2025 og principperne i Midtbyplanen for Brønderslev, som netop er vedtaget.

Øvrige indsigelser

Brønderslev Kommune modtog 3 øvrige indsigelser i forbindelse med den offentlige høring. Borgerne påpeger bl.a., at butikken ved Bredgade ikke blot vil forsyne lokalområdet, men hele byen og oplandet. En indsiger mener, at placering af butikken i periferien af byen kan påvirke dagligvarehandlen i de omkringliggende mindre byer, som f.eks. Serritslev. Brønderslev Handel påpeger, at en decentralisering af handlen kan medføre, at specialbutikkerne ikke vil overleve. Indsigerne opfordrer til, at stillingtagen i sagen afventer resultatet af midtbyplanen for Brønderslev.

Partshøring

Bygherre og konsulent er uenige i fagenhedens vurdering af, at etablering af en dagligvarebutik i byens periferi vil medføre en afmatning af bymidten. Bygherre har desuden gjort indsigelse mod midtbyplanen. Bygherre understreger, at der er tale om en butik til lokalområdets forsyning og anmoder om, at kommunen indleder forhandlinger med Naturstyrelsen.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet fastholder principperne i midtbyplanen samt accepterer Naturstyrelsens veto, hvorfor planforslagene henlægges.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


6. Endelig vedtagelse af lokalplan 03-B-02.01 for "Boligområde Søndergade, Hjallerup" og kommuneplantillæg nr. 1.


Resume

Sagsforløb: MT, ØK, BY

Forslag til lokalplan 03-B-02.01 for "Boligområde Søndergade, Hjallerup" og kommuneplantillæg nr. 1 har været i offentlig høring i perioden fra den 3. september 2013 til den 29. oktober 2013. Der er modtaget to bemærkninger til planforslagene. Bemærkningerne medfører mindre rettelser af lokalplanen, som ikke udløser en fornyet høringsperiode.

Byrådet skal tage stilling til, om planerne kan vedtages endeligt.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 03-B-02.01 for "Boligområde Søndergade, Hjallerup" og kommuneplantillæg nr. 1 har været i offentlig høring i perioden fra den 3. september 2013 til den 29. oktober 2013. Der er modtaget to bemærkninger til planforslagene. Bemærkningerne medfører mindre rettelser af lokalplanen, som ikke udløser en fornyet høringsperiode.

Baggrunden for lokalplanen er et ønske om at opføre boliger i et område, der er udpeget til erhverv i en ældre byplanvedtægt. Muligheden for at opføre nyt erhvervsbyggeri i lokalplanområdet er ikke længere relevant, da området primært er præget af boliger.

Lokalplanområdet ligger i den sydlige del af Hjallerup. Lokalplanens formål er at fastlægge planbestemmelser, der udlægger hele lokalplanområdet til boligformål, således at området indpasses den omkringliggende bebyggelse og bystruktur. Lokalplanens formål er ligeledes at give mulighed for at udstykke de nuværende grunde og derved give mulighed for at opføre åben-lave boliger.

Lokalplanen ændrer ikke på den nuværende bebyggelse eller arealanvendelse, men giver mulighed for ny boligudstykning og boligbebyggelse inden for lokalplanområdet.

Der er udarbejdet et kommuneplantillæg, der ophæver rammeområde 03-E-04 "Erhvervsområde, Søndergade" og overfører det til rammeområde 03-B-02 "Boligområde, Søndergade/Dronningsgade". Derved udlægges hele lokalplanområdet til boligområde.

Fagenheden for Teknik og Miljø har fortaget en miljøscreening af lokalplanen og vurderer, at planen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, da planen ikke vurderes at medføre væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Fagenheden har under udarbejdelsen af lokalplanen været i dialog med borgere fra lokalplanområdet for at imødekomme deres ønsker til området.

Se den digitale udgave af lokalplanforslag 03-B-02.01 for "Boligområde Søndergade, Hjallerup": http://bronderslev.dkplan.niras.dk/dkplan/DKplan.aspx?lokalplanid=588

Kommentarer til planerne

Der er i høringsperioden indkommet to kommentarer til lokalplanen og kommuneplantillægget.

Ejer af Søndergade 76, Hjallerup, foreslår, at der i bestemmelserne om udstykning tilføjes et udstykningsforslag, hvor Søndergade 76 kan udstykkes til 2 grunde. Lokalplanen har opsat principper med 3 eller 4 grunde. Kommentarerne kommer efter en dialog med Fagenheden for Teknik og Miljø om mulighederne. En ændring heraf vil ikke betyde en afvigelse fra planens principper, blot en tilføjelse, der sikrer ejerens mulighed for udstykning.

Naturstyrelsen har taget kontakt til Fagenheden for Teknik og Miljø, da Naturstyrelsen ønsker at få uddybet kommunens begrundelse for, hvorfor der ikke skal udarbejdes en grundvandsredegørelse. Lokalplanområdet ligger i et område udpeget som et nitratfølsomt indvindingsopland. Her må der, efter vandplanernes retningslinie 41, ikke udlægges arealer til byudvikling, medmindre at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet.

Idet der i lokalplanområdet ikke sker nyt udlæg af arealer til byudvikling, men der i stedet sker en ændret arealanvendelse fra erhverv til boligformål, der betragtes som mindre grundvandstruende, skal der ikke redegøres for grundvandet.

Fagenheden har udarbejdet et forslag til uddybning af denne begrundelse i lokalplanen. Begrundelsen vedlægges kommuneplantillægget efter Naturstyrelsens forespørgsel. Naturstyrelsen har godkendt begrundelsen.

Tilføjelsen af et udstykningsprincip for 2 grunde på Søndergade 76, samt en uddybning af begrundelsen for, hvorfor der ikke skal udarbejdes en grundvandsredegørelse tilføjes lokalplanen efter den endelige vedtagelse. Da der er tale om mindre ændringer, der ikke strider imod lokalplanens formål, men i stedet understøtter bestemmelsen om udstykning og beskrivelsen om grundvand, skal lokalplanen ikke ud i fornyet høring.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet vedtager lokalplanforslag 03-B-02.01 for "Boligområde Søndergade, Hjallerup" og kommuneplantillæg nr. 1 endeligt med de beskrevne ændringer.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


7. Igangsætning af lokalplan for boligbebyggelse Jyllandsgade 2, Brønderslev.


Resume

Sagsforløb: MT

Ansøger ønsker at opføre boliger på Jyllandsgade 2 i Brønderslev. Ejendommen er i dag udlagt til centerområde med bla. butikker, men ejendommen er forsøgt udnyttet til dette uden resultat. Det vurderes, at ejendommen ikke er ideel for placering af erhverv og bygherre ønsker nu at opføre boliger.

Projektet kræver, at der udarbejdes en ny lokalplan.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om planlægningen skal sættes i gang.

Sagsfremstilling

Ansøger ønsker at opføre 12 boliger på Jyllandsgade 2, Brønderslev. Boligerne skal opføres som et-plans rækkehuse på hver 110 kvm med sydvendt have. Tilknyttet boligerne er parkering og et friareal på ca. 2.100 kvm.

Boligerne ønskes placeret i et område præget af erhverv og boliger. Som naboer til ejendommen ligger dagligvarebutikken Lidl samt udvalgsvarebutikkerne Jem & Fix og T Hansen. Syd for ejendommen er området præget af erhverv blandet med boliger, hvor erhvervsbygningerne typisk består af et-plans huse, der har karakter af parcelhuse. Mod øst er området præget af åben-lav boligbebyggelse.

Den nye boligbebyggelse på Jyllandsgade 2 vil kunne bestå af ældreboliger, hvor beboerne kan have glæde af den nære tilknytning til bymidte og dagligvarebutikker.

Planforhold

Fagenheden for Teknik og Miljø har haft forudgående møde med ansøger for at afklare problemstillinger i henhold til gældende kommuneplan og lokalplan.

Gældende for ejendommen er lokalplan 1649-01, som har til formål at sikre, at området kan anvendes til butikker, liberale erhverv og offentlig eller privat service. Lokalplanen giver ikke mulighed for etablering af boliger. Derfor skal en ny lokalplan udarbejdes i forbindelse med projektet.

En ny lokalplan skal kun omfatte ejendommen matr.nr. 86h. Ejendommens friarealer skal dog være til brug for butikkerne nord for ejendommen.

Placeringen af boliger i naboområde til erhverv kan give anledning til reaktioner fra det eksisterende erhverv. Emnet inddrages i lokalplanens udarbejdelse.

Ejendommen ligger inden for kommuneplanrammen 01-C-10, og området er hermed udlagt til bycenter. Af rammen fremgår det, at bebyggelsens art skal være butikker, liberale erhverv, spisesteder, offentlig og privat service, boligformål, friarealer samt mindre, ikke generende virksomhed i tilknytning til butikker. Projektet kræver derfor ikke udarbejdelse af at kommuneplantillæg.

Ejendommen ligger også inden for Midtbyplanens afgrænsning af dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Midtbyplanen forholder sig dog ikke til boliger, hvorved der inden for Midtbyplanens afgrænsning kan etableres boliger.

Støj fra Jyllandsgade

I projektet foreslås det, at boligerne med tilhørende haver placeres ud til Jyllandsgade, således at parkering og friarealer placeres op mod Lidl, Jem & Fix og T Hansen. Ved den nære placering til Jyllandsgade skal der i den nye lokalplan stilles krav til, at ansøger foretager en konkret støjberegning. En lokalplan må kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis der etableres støjafskærmning, jf. planlovens § 15a.

En trafikmåling fra Jyllandsgade 13 og en simpel støjberegning viser, at det er nødvendigt med støjdæmpende foranstaltninger for at overholde gældende krav til støjniveau på boligernes nære udearealer. Ansøger har i sit projektforslag angivet, at der kan etableres et støjhegn mellem boligernes haver og Jyllandsgade for at reducere trafikstøjen.

Fagenheden for Teknik og Miljø vurderer, at boliger kan placeres på ejendommen Jyllandsgade 2. Placeringen af boliger kræver udarbejdelse af en ny lokalplan, som ansøger står for, samt at der redegøres for støjdæmpende foranstaltninger på boligernes udearealer.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager stilling til, om planlægningen for Jyllandsgade 2 skal sættes i gang.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Udvalget besluttede at igangsætte planlægningen.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


8. Klager over lugtgener fra biogasanlægget GFE Krogenskær


Resume

Sagsforløb: MT

Siden sommeren 2012 er der jævnligt klaget over lugtgener fra biogasanlægget GFE Krogenskær. Senest er der i slutningen af oktober 2013 klaget massivt over lugtgener. Hovedårsagen vurderes at have været delvist nedbrud af anlægges biofilter.

Miljø- og Teknikudvalgetskal tage stilling til, hvilke tiltag der skal iværksættes i forhold til driften af Biogasanlægget GFE Krogenskær.

Sagsfremstilling

Siden sommeren 2012 er der jævnligt klaget over lugtgener fra biogasanlægget.

Senest er der i slutningen af oktober 2013 klaget massivt. Hovedårsagen har her været, at anlæggets biofilter har fortættet sig, hvormed der ikke har været tilstrækkeligt sug på biogasanlæggets forskellige processer, hvilket har medført væsentlige lugtemissioner. Udskiftning af filtermaterialet (barkflis) er foretaget den 4. november 2013. Virkningsgraden af det nye filter er lav umiddelbart efter udskiftning, men vil nå 75 % efter 3 - 4 døgn og 100 % efter 10 døgn. Der vil således være risiko for fortsatte lugtgener i døgnene efter udskiftning af filtermaterialet.

For fremadrettet at minimere risikoen for at omkringboende belastes af væsentlige lugtgener fra GFE Krogenskær, kan følgende tiltag vurderes:

  • Udarbejdelse af ny miljøgodkendelse med skærpede krav til indretning og drift.

  • Lukning af GFE Krogenskær

  • Politianmeldelse

Ny miljøgodkendelse

I forlængelse af at IE-direktivets (Industrielle Emissioner) implementering i Danmark, er bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder i 2013 blevet revideret.

Ikrafttrædelsen af den nye bekendtgørelse betyder, at biogasanlægget GFE Krogenskær nu er en såkaldt IED-virksomhed. Det betyder blandt andet, at biogasanlæggets miljøgodkendelse regelmæssigt og mindst hvert 10. år skal tages op til revurdering.Den første regelmæssige revurdering skal foretages, når der er forløbet otte år fra det tidspunkt, hvor virksomheden blev godkendt første gang.

Biogasanlægget GFE Krogenskær er pt. reguleret af en miljøgodkendelse fra 2002 og en tillægsgodkendelse fra 2005. Godkendelserne skal jf. godkendelsesbekendtgørelsen tages op til revurdering og der skal udarbejdes en ny samlet godkendelse.

Evt. revurdering af miljøgodkendelserne vil blive meddelt som påbud.

Miljøstyrelsen har udarbejdet standardvilkår for branchen. Kommunen er forpligtet til at følge standardvilkårene og kan kun i særlige tilfælde fravige vilkårene. Med baggrund i GFE Krogenskærs historik er der dog baggrund for at skærpe vilkår om egenkontrol betragteligt.

I forhold til de gældende godkendelser vil standardvilkårene betyde skærpede krav til biogasanlægget på følgende områder:

  • Biofilteret skal være 2-delt, således at vedligehold kan ske, uden at hele filteret sættes ud af drift. Filteret skal være overdækkes, med afkast til fri fortynding. Lugtemissionen kan således måles i afkast.

  • Ingen vilkår om lugtgrænseværdier. Om evt. lugtgener er væsentlige vurderes af kommunen. Der skal således ikke dokumenteres – men vurderes.

  • Vilkår om at omkringboende underrettes, når der er risiko for lugtgener.

  • Skærpede krav til overdækning af fast biomasse.

  • Krav om lugtmålinger senes 6 mdr. efter ny godkendelse er meddelt.

Håndhævelse i forbindelse med lugtemissioner vil med en ny miljøgodkendelse blive væsentligt forenklet. Hvis biogasanlægget giver anledning til lugtgener, som kommunen vurderer er væsentlige, kan der straks håndhæves uden dokumentation i form af lugtmålinger.

Lukning af biogasanlægget

Kommunen kan med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 41 lukke en virksomhed:

Stk. 2. Hvis forureningen ikke kan nedbringes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet.

Kommunens advokat har vurderet muligheden for at nedlægge forbud mod fortsat drift af GFE Krogenskær. Advokaten vurderer, at det ikke umiddelbart er muligt at nedlægge forbud mod fortsat drift, da et forbud kræver at følgende forhold er gældende:

  1. At det er økonomisk og teknisk umuligt at drive virksomheden miljømæssigt forsvarligt og inden for miljøgodkendelsens rammer.

  2. At ejerne ikke viser evne eller vilje til at drive virksomheden miljømæssigt forsvarligt.

Ad. 1:

Erfaringer fra andre biogasanlæg i Danmark viser, at det er såvel økonomisk som teknisk muligt at drive et biogasanlæg, uden at driften giver anledning til væsentlige gener for omkringboende. Dette vil også være økonomisk og teknisk muligt for GFE Krogenskær.

Ad. 2:

Hvis påbud og indskærpelser gentagne gange ikke efterkommes og der er indgivet politianmeldelse med efterfølgende dom, er der vist uvilje mod at drive en virksomhed miljømæssigt forsvarligt. GFE Krogenskær har efterkommet samtlige påbud og indskærpelser, hvormed der er vist vilje til at drive biogasanlægget miljømæssigt forsvarligt.

Advokatens vurdering understøttes desuden af byretsdom fra 1999, der gør et forbud mod fortsat drift af en minkfarm ugyldigt, da ejeren har vist vilje og evne til at drive farmen miljømæssigt forsvarligt.

Fagenheden for Teknik og Miljø har forespurgt GFE Krogenskærs medejer om tidsperspektivet for en evt. nedlukning af biogasanlægget. Medejeren oplyser, at biomassen først kan fjernes eller udbringes efter 6 måneder efter beslutning om nedlukning. Dette skyldes, at den voldsomme bakteriologiske proces umuliggør håndtering af biomassen.

Politianmeldelse

Da der er konstateret væsentlige og længerevarende lugtgener i stor afstand fra GFE Krogenskær, er den gældende miljøgodkendelses lugtvilkår på 10 lugtenheder utvivlsomt overskredet. Der kan derfor indgives politianmeldelse for forholdet uden forudgående lugtmåling.

Fagenheden for Teknik og Miljøforeslår, at Miljø- og Teknikudvalgetbeslutter, hvilke tiltag der skal iværksættes i forhold til driften af Biogasanlægget GFE Krogenskær. Hvis Miljø- og Teknikudvalget beslutter, at GFE Krogenskærs miljøgodkendelse skal revurderes, foreslår fagenheden for Teknik og Miljø, at frist for indsendelse af oplysninger til brug for udarbejdelsen af ny godkendelse fastsættes til 2 måneder.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Udvalget besluttede at sætte tidsfrist for allerede givet indskærpelse til den 20. november 2013. Udvalget ønsker accept fra GFE Krogenskær på givet indskærpelse. Hvis accept ikke opnås foretages politianmeldelse.

Udvalget besluttede desuden, at der skal udarbejdes ny miljøgodkendelse til virksomheden med henblik på skærpede krav til indretning og drift. Fristen for indsendelse af oplysninger til brug for udarbejdelsen af ny godkendelse fastsættes til 2 måneder.

Ole Bruun var fraværende.

Til toppen


9. Miljøgodkendelse § 11 - udvidelse af minkfarmen på Glinvadvej 3, Hjallerup


Resume

Ejeren af Glinvadvej 3, Hjallerup, søgte i marts 2013 om tilladelse til at udvide produktionen af mink fra 2.600 årstæver til 5.000 årstæver (svarende til 147 DE). Efterfølgende er ansøgningen tilpasset til at omfatte 3.800 årstæver svarende til 111,76 DE, da den fulde ønskede produktion ikke kunne gennemføres på grund af afstanden til et nærliggende naturområde.

Sagen forelægges Miljø- og Teknikudvalget, da Brønderslev Kommune har modtaget henvendelser fra naboer på Nørrehaven, der har klaget over lugtgener og fluer fra minkfarmen (februar 2013). Desuden har udvalgsmedlem Ole Bruun anmodet om at få sagen forelagt Miljø- og Teknikudvalget, inden der bliver truffet afgørelse i sagen.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om der kan meddeles tilladelse og om Brønderslev Kommune kan give miljøgodkendelse til den ansøgte udvidelse.

Sagsfremstilling

Ejeren af minkfarmen Glinvadvej 3, Hjallerup, fik i 2011 en § 10-tilladelse til at udvide farmen fra 1.450 årstæver (42,6 dyreenheder - DE) til farmens nuværende dyrehold på ca. 2.600 årstæver (76,5 DE). Der blev i forbindelse med tilladelsen opført en ny 12-rækket lukket minkhal.

Den nye ejer af Glinvadvej 3, ejeren af Glinvadvej 2, Hjallerup, overtog minkfarmen i januar 2013 og gennemførte (delvist) den tilladte udvidelse meddelt i september 2011.

Ejeren søgte i marts 2013 om tilladelse til yderligere at udvide produktionen på Glinvadvej 3 fra 2.600 årstæver til 5.000 årstæver (svarende til 147 DE). Efterfølgende er ansøgningen tilpasset til at omfatte 3.800 årstæver svarende til 111,76 DE, da den fulde ønskede produktion ikke kunne gennemføres på grund af afstanden til et nærliggende naturområde.

Udvidelsen af minkfarmen på Glinvadvej 3 skal ske ved at opføre en ny lukket 12-rækket hal på ca. 3.000 m² lige nord for den senest opførte (og tilsvarende) hal, der er opført i første halvdel af 2013. Desuden skal der ifølge ansøgningen opføres en ny overdækket gyllebeholder i den sydøstligste del af farmen.

Projektets overholdelse af love og bekendtgørelser

I sager, hvor der sker udvidelse eller ændringer af pelsdyrfarme, er der ikke afskæringskriterier for lugt. I Pelsdyrbekendtørelsen er der dog afstandskrav til nabobeboelser, byzone m.v., som skal overholdes. Der gælder følgende afstandskrav for minkfarme med færre end 10.000 tæver:

  • 100 m til nærmeste nabo,

  • 200 m til byzone eller sommerhusområde, områder der i kommuneplanens rammedel er udlagt til byzone eller sommerhusområde, eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, rekreative formål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner eller lignende.

Fagenheden for Teknik og Miljø vurderer ud fra målinger i KortInfo, at de ovenfor nævnte afstandskrav er overholdt. Der er ca. 90 m til nærmeste beboelse, men det er ejer selv, der bor her. Den næst-nærmeste nabo er Nørrehaven 5, der ligger ca. 215 m fra anlægget. Nærmeste byzone ligger i samme afstand.

Afhjælpning af lugtgener

Minkfarmen må ikke give anledning til lugtgener, som tilsynsmyndigheden vurderer at være væsentlige for området. Fagenheden stiller derfor vilkår om, at ejer skal føre logbog, hvor han angiver tidspunkt og metoder for rensning i, under og omkring burene.

Der er krav om, at man skal anvende den bedst tilgængelige teknik (BAT) i alle sager, der vedrører udvidelser af husdyrbrug. For mink gælder følgende (krav fra tidligere klagenævnsafgørelse):

  • Krav om at gyllerenderne har en bredde på mindst 36 cm. (Kravet bliver overholdt.)

  • Krav til, at gødningsrender skal tømmes mindst 2 gange om ugen. (Dette krav bliver overholdt.)

  • På hele farmen skal der anvendes foder med et proteinindhold på højst 31 % OE - omsættelig energi (gennemsnitlig) i ugerne 30 - 47. Ansøger skal dokumentere procentsatsen med en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår. (Dette krav bliver overholdt).

  • Krav om halm ad libitum oven på redekasserne. (Dette krav bliver overholdt.)

Ammoniakemission

I husdyrgodkendelsesloven er der krav om, at der højst må være en merbelastning på 1 kg N/ha/år i den nærliggende natur. Landbrugsgruppen har beregnet og vurderet kvælstofdepositionen i de nærmeste naturpunkter og det nærmeste habitatområde. Kvælstofdepositionen er i visse punkter højere end 1 kg N/ha/år, men den totale deposition fra anlægget ligger inden for naturområdernes tålegrænser. Fagenheden vurderer derfor, at det ansøgte projekt overholder kravene i forhold til kvælstofdeposition. Ved at bruge bedre teknologi kan ansøger nedbringe ammoniakemissionen til et niveau, der ligger lidt under det, der blev meddelt tilladelse til i 2011.

Fagenheden for Teknik og Miljø vurderer, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved at anvende den bedste tilgængelige teknik er indregnet i projektet.

Udkast til miljøgodkendelsen har været i høring hos ejeren. Der er kommet nogle enkelte bemærkninger til udkastet, og udkastet er rettet til herefter. Hvis udvalget vælger at lade sagen gå videre, kan udkast til miljøgodkendelsen sendes i høring hos de nærmeste naboer og øvrige høringsparter (se evt. liste forrest i udkastet).

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager stilling til, om der kan meddeles miljøgodkendelse til en udvidelse af minkfarmen.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 8. oktober 2013, pkt. 14:

Sagen behandles atter i udvalget efter høringsperioden.

Sagsfremstilling til Miljø- og Teknikudvalgets møde den 12. november 2014:

Fagenheden har modtaget indsigelser fra naboer til Glinvadvej 3 - Nørrehaven, Grønnegade og Rughaven.

Indsigelserne omhandler primært:

  • lugt- og fluegener og gener i forbindelse med afbrænding på Glinvadvej 3

  • bemærkninger til afstand og overholdelse af afstandskrav

  • forhold omkring ny møddingsplads

  • ønske om, at minkfarmen på Glinvadvej 3 skal vurderes sammen med minkfarmen på Glinvadvej 2, og ses som et samlet anlæg

  • det forhold, at miljøministeren har udtalt, at der kommer nye regler vedrørende afstandskrav omkring pelsdyrfarme og at miljøgodkendelsen bør afvente nærmere fra Miljøministeriet.

Fagenheden vurderer, at afstandskrav er overholdt, og har rettet miljøgodkendelsen til for så vidt angår ny situationsplan, afstandskrav til naboskel mod øst og beskrivelse af møddingspladsen.

Fagenheden har ingen bemærkninger til lugt- og fluegener eller de øvrige punkter nævnt ovenfor.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget vurderer, om der kan meddeles miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens § 11 til en udvidelse af minkproduktionen på Glinvadvej 3.

Beslutning

Udvalget besluttede at meddele afslag til miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens § 11 til en udvidelse af minkproduktionen på Glinvadvej 3.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


10. Høringssvar vedr. "Arbejdsprogram for de næste vandplaner"


Resume

Sagsforløb: MT

Naturstyrelsen har den 17. maj 2013 sendt forslag til "Arbejdsprogram for de næste vandplaner" i høring frem til den 18. november 2013. Limfjordsrådet har udarbejdet forslag til høringssvar.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til høringssvaret fra Limfjordsrådet.

Sagsfremstilling

Naturstyrelsen har i overensstemmelse med miljømålsloven sendt forslag til "Arbejdsprogram for de næste vandplaner" i høring frem til den 18. november 2013.

Forslag til arbejdsprogram beskriver kort udgangspunktet for vandplanlægningen i næste planperiode, og hvordan vandplanarbejdet forberedes. Der lægges vægt på, at Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger inddrages, og at arbejdet sker med øget fokus på interessentinddragelse. Det skal dog bemærkes, at Naturstyrelsen, den 13. september 2013, sendte et forslag til ny lov om vandplanlægning i høring. Såfremt loven vedtages som den foreligger, vil den overflødiggøre væsentlige dele af det foreliggende forslag til arbejdsprogram.

Limfjordsrådet har udarbejdet et udkast til høringssvar til arbejdsprogrammet. Indledningsvist påpeger Limfjordsrådet det problematiske i at forholde sig til et arbejdsprogram, som man er i færd med at overflødiggøre store dele af med forslaget til den nye lov. Derudover fremhæver Limfjordsrådet følgende forhold:

  • Limfjordsrådet finder det særdeles vigtigt, at staten indfrier målsætningen om at skabe fællesskab om fakta. Både i forhold til inddragelse af nye virkemidler, men især også i forhold til det datagrundlag, som vandplanerne baseres på. Limfjordsrådet ser i øvrigt frem til, at kommunerne bliver inddraget mere direkte i arbejdet med vandplanerne.

  • Limfjordsrådet har længe været fortaler for en ændret lovgivning, der kunne sikre en bedre interessentinddragelse på et tidligere tidspunkt og forenkle planlægningsprocessen. Limfjordsrådet ser frem til en højere grad af mål- og rammestyring, hvor kommunerne får større frihed til at vælge mellem forskellige virkemidler og tage hensyn til de lokale forhold.

  • Limfjordsrådet påpeger, at arbejdsprogrammet rent tidsmæssigt er meget presset, hvilket er et problem i forhold til en reel interessentinddragelse. Hvis man vil inddrage interessenter, så skal der også afsættes tilstrækkelig tid til en ordentlig proces.

  • I forbindelse med forberedelsen af 2. generationsvandplanerne offentliggør staten en basisanalyse, der bl.a. redegør for tilstanden i vandmiljøet. Limfjordsrådet påpeger, at man forventer, at denne basisanalyse er foretaget på et nyere datagrundlag end basisanalysen til 1. generationsvandplanerne. I den forbindelse bør staten være opmærksom på, at redegøre for, hvordan eventuelle forskelle i tilstand mellem 1. generationsvandplanen og basisanalysen for 2. generationsvandplanen skal håndteres.

  • Limfjordsrådet påpeger, at Limfjorden med opland er et meget velegnet forsøgsområde for afprøvning af nye virkemidler, og at man gerne engagerer sig i udviklingen af disse forudsat, at staten påtager sig finansiering og dokumentation.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tilslutter sig høringssvaret fra Limfjordsrådet. Der udarbejdes således ikke særskilt høringssvar fra Brønderslev Kommune.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag blev godkendt som foreslået.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


11. Høringssvar vedr. vandplaner - 1. planperiode


Resume

Sagsforløb: MT

Staten sendte i december 2012 udkast til vandplaner for første planperiode (2010-2015) i høring frem til den 23. december 2013. Da der er tale om en genfremsættelse (med mindre ændringer) af de planer, der blev annulleret af Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012, har Limfjordsrådet udarbejdet et kort høringssvar som supplement til høringssvaret fra 2011.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til høringssvaret fra Limfjordsrådet.

Sagsfremstilling

I december 2012 annullerede Natur- og Miljøklagenævnet Statens vandplaner for 1. planperiode (2010-2015) med henvisning til, at høringsperioden i anden høringsrunde havde været for kort. Staten sendte derfor tilrettede vandplaner i ny høring i juni 2013 med høringsfrist den 23. december 2013.

Der er generelt kun foretaget mindre rettelser i de genfremsatte vandplaner i forhold til de annullerede. For Brønderslev Kommune drejer det sig kun om nogle få tilretninger af indsatsen i vandløb - primært annullering af indsats overfor spærringer, der ikke eksisterer eller allerede er fjernet.

Limfjordsrådet har udarbejdet et udkast til et kort høringssvar, der i hovedpunkter omhandler følgende:

  • Det tidligere afgivne høringssvar i forbindelse med de nu annullerede vandplaner fastholdes.

  • Krav om udarbejdelse af kommunale vandhandleplaner bør udgå. Der henvises til, at 1. vandplanperiode allerede nu er væsentligt forsinket, og at udarbejdelse af kommunale vandhandleplaner vil forsinke processen yderligere. Man hæfter sig ved, at der er forslag til ny lov om vandplanlægning i høring, hvor bl.a. krav om kommunale vandhandleplaner udgår og planprocessen forenkles. Der opfordres til, at man tager hul på den forenklede planproces allerede nu.

  • Staten opfordres til at redegøre for, hvordan forskelle i basisanalysen for 1. og 2. generationsvandplanerne håndteres. Det kan f.eks. være et problem, hvis der i 1. generationsvandplanen er fastlagt en indsats, som basisanalysen for 2. vandplanperiode så viser, ikke er nødvendig eller modsat at indsatsen langtfra er tilstrækkelig.

  • Endelig fremhæves, at der er uoverensstemmelse mellem vandplanens formulering i retningslinje 9 vedr. forsinkelse af regnbetingede udledninger og Natur- og Miljøklagenævnets praksis.

Fagenheden vurderer, at Limfjordsrådets høringssvar er fyldestgørende. Brønderslev Kommune udarbejdede i 2011 sit eget supplerende høringssvar. Dette høringssvar blev dog aldrig sendt. Fagenheden vurderer, at høringssvaret ikke længere har den store relevans. Dels er flere af de fremførte problemstillinger uaktuelle, dels er de generelt mindre relevante på grund af den fremskredne planproces og udsigten til ændret lovgivning m.v.

I forbindelse med den tekniske forhøring i maj 2013 indsendte Brønderslev Kommune et generelt høringssvar, der vedrørte miljøministerens udmelding om, at kommunerne nu skulle konsekvensvurdere alle indsatser, og at indsatser, der var nytteløse eller skadelige, ikke skulle gennemføres. Fagenheden fremførte bl.a. at det kunne give anledning til store skævheder mellem kommunerne, og at der manglede en sammenhæng mellem en meget detaljeret vandplan og en udmelding om, at det er op til kommunerne at vurdere, om indsatserne giver den fornødne miljøeffekt.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget godkender Limfjordsrådets udkast til høringssvar vedr. statens vandplaner for 1. vandplanperiode, og at der ikke udarbejdes særskilt høringssvar for Brønderslev Kommune.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Fagenhedens forslag blev godkendt som foreslået.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


12. Årsberetning og grønt regnskab 2012 for Reno-Nord


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

I/S Reno-Nord har fremsendt årsberetning 2012 og grønt regnskab 2012. Året 2012 har både driftsmæssigt og økonomisk være tilfredsstillende for Reno-Nord. Årets resultat blev et underskud på 4,9 mio. kr. Der for var 2012 budgetteret med et samlet resultat på -13,7 mio. kr.

Sagen fremsendes til Byrådets orientering.

Sagsfremstilling

Reno-Nord modtager affald fra ejerkommuner, andre kommuner, farligt affald fra I/S Mokana og shredderaffald.

Mængden af affald til forbrænding udgjorde i 2012 samlet 177.128 t, hvoraf affaldsmængden fra interessentkommunerne udgjorde 141.095 t. Affaldsmængderne til forbrænding er på niveau med 2011, hvilket således viser en stagnering af tendens med faldende mængder siden 2009. Der er fortsat faldende mængder affald til deponering.

Indtjeningen for forbrændingsanlægget er ca. 5 mio. kr. højere end budgetteret, mens den for deponiet er 113.000 kr. lavere end budgetteret.

Samlede indtægter i 2012 157.576.000 kr.
Samlede udgifter i 2012 87.909.000 kr.
Årsresultat før afskrivning og finansielle poster 69.667.000 kr.
Afskrivning af anlæg 49.251.000 kr.
Netto-renteudgifter 25.377.000 kr.
Årets resultat -4.961.000 kr.

Bemærkninger i årsrapporten

EU har fremlagt direktivforslag for offentlige indkøb, som foreskriver at max. 10% af offentlige virksomheders aktiviteter må foregå på konkurrenceudsat område. Da de danske forbrændingsanlæg forbrænder 30-40% skal det kommunale affald enten i udbud eller forbrændingsanlæggene skal afvise brændbart erhvervsaffald. Affaldsbranchen og KL arbejder på at orientere Miljøministeriet, Folketinget og EU-Parlementet om konsekvenser for affaldssektoren i Danmark

Reno-Nord har igangsat et certificeringarbejde vedrørende miljø og arbejdsmiljø, for bl.a. at imødekomme krav om dokumentation i forbindelse med evt. liberalisering af området.

Årsberetningen medfører ikke konsekvenser for borgere/brugere, ud over at årsresultatet i almindelighed danner baggrund for Reno-Nords fremtidige budgetlægning og dermed takstfastlæggelsen.

Grønt regnskab

Forbrændingsanlægget og deponiets påvirkninger af det eksterne miljø fremgår af det grønne regnskab.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet tager årsberetningen og det grønne regnskab til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger. Området er brugerfinansieret.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


13. Reno-Nord - budget 2014


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

Reno-Nord har fremsendt budget for 2014. Det budgetteres med nogenlunde de samme affaldsmængder i 2014 som i 2013 og et samlet driftsresultat på -7,6 mio. kr.

I henhold til gældende vedtægter skal budgettet ikke godkendes af interessentkommunerne. Budgettet fremsendes derfor til Byrådet til orientering.

Sagsfremstilling

Reno-Nord har fremsendt budget for 2014 til orientering. Budgettet blev vedtaget på Reno-Nords bestyrelsesmøde 30. september 2013.

I 2014 budgetteres der med 181.500 t affald til forbrænding, heraf 138.000 t affald fra interessentkommunerne, 25.000 t fra ikke-interessentkommuner, 1.000 t bioaffald til opstart/nedkøling, 10.000 t shredderaffald og 7.500 t farligt affald.

Den samlede mængde svarer nogenlunde til 2013.

Takster

Behandlingstaksterne for forbrænding inkl. afgift stiger med ca. 3% for dagrenovationsaffald (til 617,00 kr./t) og 3% for storskrald, affald fra genbrugspladser og industriaffald (til 423,00 kr./t).

Behandlingstaksterne for deponering excl. afgifter stiger 3% for blandet deponiaffald (til samlet 830,00 kr./t), 5% for mineralsk affald/asbest (til samlet 1.225,00 kr./t) og er uændret for farligt affald (samlet 990,00 kr./t).

Priserne er excl. moms.

Budget 2014 i hovedtal

(mio. kr.) Energianlæg Deponi Elektronik Samlet
Indtægt 140,0 15,8 1,9 157,7
Omkostninger 78,6 11,5 1,7 91,8
Indtjeningsbidrag 61,4 4,3 0,2 65,9
Afskrivninger 46,0 4,3 0,2 50,5
Renter, netto 23,0
Resultat -7,6

Det samlede indtjeningsbidrag fra energianlæg, deponi og elektronikaffald er budgetteret til 65,9 mio. kr.

Der foretages en samlet afskrivning af investeringer på energianlæg og deponi i 2014 på 50,5 mio. kr. Renteudgifter til ovn 4 udgør i 2014 26,5 mio. kr., og årets resultat er budgetteret til -7,6 mio. kr.

Det negative driftsresultat skyldes de meget store afskrivninger, men da afdraget på lånet i 2014 er 35,0 mio. kr., er der reelt i budget 2014 et likviditetsmæssigt overskud på 7,9mio. kr.

I budgettet indgår anlægsudgifter til samlet 3,9 mio. kr. (deponianlægget).

Taksterne til forbrænding og deponering har generelt betydning for borgere og brugere i kommunen. Dette skyldes, at omkostningerne for affaldsbortskaffelsen hos Reno-Nord bliver indregnet i kommunens takster for renovation og genbrugsbidrag.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet tager budget 2014 for Reno-Nord til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger. Området er brugerfinansieret.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


14. Virksomheders adgang til genbrugspladserne - takster 2014


Resume

Sagsforløb: MT/ØK/BY

AVV har fremsendt forslag til takster 2014 for erhvervs benyttelse af genbrugspladserne.

Byrådet skal tage stilling til, om de foreslåede takster for 2014 kan godkendes.

Sagsfremstilling

Siden 2012 har virksomheder mod betaling haft adgang til genbrugspladserne via den frivillige tilmeldeordning.

Der blev i 2012 indført en betalingsmodel, som er en kombination af traditionel klippekortsordning og ordning i forhold til antal besøg pr. måned pr. bil. Virksomhederne kan også vælge at betale efter vægt.

Virksomhederne vælger typisk at benytte klippekortordningen eller den ordning, der giver ret til op til to besøg pr. måned pr. bil/trailer.

På baggrund af undersøgelsen foreslår AVV, at taksten for virksomhedernes benyttelse af genbrugspladserne i 2014 fastsættes til:

2013 2014
Klippekort/bon (blåt mærke): Op til 300 kg/aflevering 140 kr./aflevering 143 kr./aflevering
Abonnement: Grøn vignet: op til 2 besøg pr. måned Gul vignet: 3-5 besøg pr. måned Rød vignet: op til 12 besøg pr. måned 1.120 kr./år 2.240 kr./år 4.480 kr./år 1.142 kr./år 2.285 kr./år 4.570 kr./år
Efter vægt 675 kr. /ton 689 kr./ton
Farligt affald 8 kr./kg 8,20 kr./kg

Takststigningen svarer til 2%.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår,at Byrådet godkender de foreslåede takster for 2014.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger. Området er brugerfinansieret.

Beslutning

Fagenhedens forslag indstilles godkendt som foreslået.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


15. Regulering af Donnerbæk - opfølgning fra besigtigelse


Resume

Sagsforløb: MT

Formand og næstformand har besigtiget Donnerbæk, hvor der var ønsker til opgravning.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til en ønsket opgravning af Donnerbæk.

Sagsfremstilling

Regulering af Donnerbæk

Miljø- og Teknikudvalget besluttede på møde den 13. august 2013, at der skulle fortsættes en dialog vedrørende en eventuel ansøgning om regulering af Donnerbæk.

Fagenheden for Teknik og Miljø har afholdt møde den 27. august 2013 med ansøger og konsulenten for en kreds af lodsejere langs Donnerbæk. Der var enighed om, at der fremsendes et foreløbigt forslag til kommunen.

Konsulenten har i brev af 22. september 2013 stillet spørgsmål vedr. en kommende ansøgning. Der er endnu ikke taget stilling til disse spørgsmål.

Ansøger har i breve af den 23. september 2013 og senere givet udtryk for, at der allerede nu bør ske en opgravning af Donnerbæk, for at sikre afvandingen.

Fagenheden har gennemgået den pågældende strækning og svaret, at regulativet er overholdt, idet den faktiske bund ligger dybere en den regulativmæssige bund, og at der samtidigt er en betydelig overbredde. Der var ikke længere vand på marken, men man kunne konstatere, at en mindre del af marken i en markant lavning, var blevet påvirket af vandet.

Skal afvandingen forbedres i Donnerbæk skal der først gennemføres en reguleringssag, som det fremgår af Miljø- og Teknikudvalgets møde den 13. august 2013, samt af mødet den 27. august 2013, hvor bl.a. Peter Østergaard deltog.

Fagenheden vurderer, at det vil være i strid med gældende regulativ og dermed vandløbsloven samt naturbeskyttelseslovens § 3, såfremt der for nuværende foretages opgravning i Donnerbæk, som ønsket af ansøger.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager stilling til ønsket om opgravning af Donnerbækken.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Indstilling

Miljø- og Teknikudvalget, 8. oktober 2013, pkt. 1:

Formand og næstformand deltager i besigtigelse af vandløbet, hvor ønskede initiativer aftales.

Ole Bruun ønsker, at vandløbslovgivningen overholdes.

Sagsfremstilling til Miljø- og Teknikudvalgets møde den 12. november 2013:

Formand og næstformand deltog i besigtigelsen af Donnerbæk, hvor der var ønsker til opgravning. På besigtigelsen blev det besluttet, at trådalgerne i Donnerbæk blev skåret med en mejekurv fra Kibsgårdsvej til Asåvej 17, samt at høje sandpuder blev kontrolleret i forhold til regulativmæssig bund. Arbejdet er udført.

Der er kommet en ny henvendelse om yderligere opgravning.

Efter arbejdet er udført, har fagenheden modtaget en ny henvendelse fra vandløbslauget, som forventede at hele Donnerbæk blev oprenset, også nedstrøms Kibsgårdsvej, idet ”der stadig er dræn, der står under vand, voldsom grødevækst og trådalger på denne strækning”.

På den baggrund har fagenheden vurderet den samlede strækning, og herunder foretaget punktvise GPS-målinger.

Det blev konstateret, at der ikke længere er trådalger eller anden væsentlig grøde i Donnerbæk. Trådalger henfalder helt naturligt på denne årstid. Den pågældende strækning har stor variation både i bredde og dybde. Bredden varierer fra ca. 90 cm til 2½ meter, og den regulativmæssige bredde er 80 cm. Vanddybden varierer fra 20 cm til 110 cm. Hvor vandløbet bliver for bredt i forhold til vandføringen (og den regulativmæssige bredde) er der aflejret sandpuder. Bundkoten på disse er målt til at ligge fra 0 – 20 cm over den regulativmæssige bund. I følge regulativet skal der fortages opgravning, når bundkoten er 10 cm over den regulativmæssige bundkote, og der skal afgraves i den regulativmæssige bredde til en kote af ca. 20 cm under den regulativmæssige bundkote. Fagenheden finder derfor, at bør ske en opgravning af sandpuderne i overensstemmelse med regulativet. Endvidere undersøges mulighederne for at fjerne yderligere en uheldig anbragt rørbro nedstrøms Kibsgårdsvej samt det ene rør i en dobbelt rørbro.

Nedstrøms Asåvej er der ingen væsentlige sandpuder i vandløbet, idet Kousholt Bæk har en bredde, som er passende i forhold til afstrømningen. Under vandsynet ved Kousholt bæk blev det konstateret, at der en del brinkudskridninger, og meget stejle brinker på en ca. 400 meter lang strækning opstrøms genbrugspladsen. Disse er fjernet og brinkerne er givet et fladere anlæg. Samtidigt er der fjernet 2 overflødige dobbelte rørbroer ved genbrugspladsen, hvilket har betydet, at vandspejlet er faldet 20 – 25 cm på den pågældende strækning.

Fagenheden har orienteret formanden for vandløbslauget om de forstående tiltag i Donnerbækken. Formanden ønsker dog fortsat, at hele strækningen skæres med en mejekurv.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at der foretages en opgravning af sandpuderne i overensstemmelse med regulativet.

Beslutning

Næstformanden har ved besigtigelse den 18. oktober 2013 konstateret, at drænrørene var fri på den besigtigede strækning. Fagenhedens forslag blev godkendt som foreslået.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


16. Nyt taksttrin på NT flexture


Resume

Sagsforløb: MT

NT´s bestyrelse har godkendt et nyt takstrin på flexture pr. 19. januar 2014 på 8 kr. pr. km som supplement til de nuværende kilometer taksttrin på 2,50 kr., 5,00 kr. og 12,00 kr.

Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om den nuværende kilometertakst gældende for Brønderslev kommune (eksklusiv Brønderslev by) på 5,00 kr. skal hæves til 8,00 kr. pr. 19. januar 2014.

Sagsfremstilling

NT´s bestyrelse vedtog den 23. oktober 2013 at indføre et nyt kilometer taksttrin på 8,00 kr. som supplement til de nuværende taksttrin efter forslag fra Hjørring og Brønderslev kommune.

Miljø- og Teknikudvalget vedtog på møde den 13. august 2013, i forbindelse med behandling af revideret afdækningskatalog for budget 2014 - kollektiv trafik, at spørge NT, om taksten på flexture kan fastsættes til 8,00 kr. pr. km i stedet for den nuværende takst på 5,00 kr. En hævning af kilometertaksten kunne i så fald bidrage til dækning af et restbeløb på 330.000 kr. på rammebesparelsen, som enten skulle findes ved rammebesparelse på Vej- og Park området eller på den kollektive trafik.

NT har efterfølgende beregnet, at der i forhold til budget 2014 kan opnås en besparelse på 200.000 kr. om året ved at skifte fra taksten 5,00 kr. til taksten 8,00 kr. I beregningerne er det forudsat, at rejser internt i Brønderslev by kører til kilometertakst 12,00 kr.

En hævning af kilometertaksten øger brugerbetalingen på flexturene med den konsekvens, at færre vil benytte ordningen. I budget 2014 har Ældreomsorgsudvalget foretaget en rammebesparelse i 2014 på 240.000 kr. ved at nedlægge taxaordningen på aktivitetsområdet med hidtil brugerbetaling på 20 kr. pr. tur til fuld brugerbetaling på NT flextur, som de på beslutningstidspunktet havde beregnet til 37 kr. pr. gennemsnitstur efter de gamle takster.

Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget drøfter, om anvendelsen af det nye flextur taksttrin på 8,00 kr. pr. km skal træde i kraft i budgetåret 2014.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ikke bemærkninger til det konkrete forslag, men konstaterer at der i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2014 alene besluttet en besparelse på politikområde 802, Kollektiv Trafik, Miljø m.m. på 270.000 kr. i 2014, stigende til 645.000 kr. i 2015 og fremover som følge af omlægning af skolebuskørsel. Øvrige besparelser blev besluttet på politikområde 801 Vej og Park.

Beslutning

Udvalget tog NT’s godkendelse af det nye taksttrin til efterretning.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


17. Orientering om samarbejde med nytteindsats over for kontanthjælpsmodtagere om aktivering med naturpleje- og skovdriftsopgaver


Resume

Sagsforløb: MT

Fagenheden for Teknik og Miljø vil orientere om et indledt samarbejde med Fagenheden for Beskæftigelse om aktivering af kontanthjælpsmodtagere.

Sagen fremsendes til Miljø- og Teknikudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Fagenheden for Teknik og Miljø har i løbet af 2013 indledt et samarbejde med Fagenheden for Beskæftigelse om aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Med kontanthjælpsreformen, som træder i kraft den 1. januar 2014, er der lagt op til, at kontanthjælpsmodtagere der kan arbejde, skal gøre nytte for deres kontanthjælp på kommunale arbejdspladser.

Fagenheden for Teknik og Miljø og Fagenheden for Beskæftigelse vurderer, at disse ressourcer kan anvendes bedst i forhold til at nå kommunens øvrige mål om f.eks. kommunens natur- og skovområder og befolkningens friluftsliv, samtidigt med at nå målet om at få personerne hurtigst muligt i beskæftigelse ved at de skal møde op på en normal arbejdsplads i hverdagen.

Pejlemærket i Visionsraketten vedtaget af Byrådet om Brønderslev Kommunes Vision 2020 er at gøre Brønderslev Kommune til det bedste sted at leve nord for Limfjorden. Vision 2020's styrkeposition 2 er "Aktive oplevelser i natur og fritid", idet fælles oplevelser i natur- og fritidslivet er med til at skabe rammerne om et sundt og indholdsrigt liv. Forudsætningerne herfor er, at der er gode muligheder for befolkningen for at komme ud i naturen med rekreative støttepunkter og formidling samt at naturen bliver plejet, så udsigter og stier bevares og et mangfoldigt dyre- og planteliv trives.

Ved at skabe mulighed for at nye nyttejobs fra 2014 bl.a. anvendes til at sikre vedligehold af naturområder og kommunale skovområder vil der kunne opnås en helhedsorienteret kommunal tilgang til at opnå kommunens mål inden for beskæftigelse, natur og skove, bosætning, sundhed mv.

Fagenheden for Teknik og Miljø vurderer at der er mange naturplejeopgaver, der ikke pt. løftes, som kan være relevante i forhold til nytteindsats. Planlægningen af opgaverne ligger som udgangspunkt hos afdelingen Plan og Miljø, som har et løbende samarbejde omkring den praktiske udførelse som sker via Vej og Park. Det vil være rationelt, og der vil kunne udnyttes stordriftsfordele ved at placere en nyttejobfunktion i Vej og Park, som i forvejen har materiel og viden til at kunne løfte opgaven.

Vej og Park vurderer dog, at det er nødvendigt, at der tilføres ressourcer til at styre og koordinere opgaverne på materielgården, da der er tale om ekstraopgaver, som kræver yderligere ledelseskapacitet, hvis der fremover kommer f.eks. 10-40 personer ekstra ud i nyttejob via aktivering.

En af forudsætningerne for at kunne etablere nyttejob er derfor bl.a., at Vej og Park har mulighed for at kunne fungere som en normal arbejdsplads og kan lede og henvise til relevante arbejdsopgaver, som kan udføres betryggende sikkerhedsmæssigt.

Proces:

Beskæftigelsesudvalget har på møde den 12. august 2013 besluttet, at der indledes drøftelser med bl.a. Fagenheden for Teknik og Miljø med henblik på etablering af nyttejob.

Det Lokale Beskæftigelsesråd har på møde den 6. november 2013 fået forelagt sagen, herunder om der kan dispenseres fra nogle forholdstalskrav om antal nyttejob i forhold til personer i ordinær beskæftigelse (rimelighedskravet) i forhold til etablering af nytteindsats hos Vej og Park og Ejendomme og Service. Sagen vil senere bliver behandlet på Miljø- og Teknikudvalgsmødet den 3. december 2013 samt Økonomiudvalg og Byråd i januar 2014.

Med-udvalg inddrages endvidere i processen tillige med medarbejderrepræsentanten og/eller tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen.

Fagenheden for Teknik- og Miljø foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Med-udvalg inddrages i processen tillige med medarbejderrepræsentanten og/eller tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen.

Beslutning

Til efterretning.

Ole Bruun var fraværende.

Til toppen


18. Orientering om redegørelse for regnbetingede udledninger til vandløb


Resume

Sagsforløb: MT

Der er udarbejdet en redegørelse for udledning fra regnbetingede udløb (befæstede arealer) i Brønderslev Kommune. Udledningen er sammenholdt med registreringerne af vandføringen i 2 af kommunens større vandsystemer Ryå og Gerå.

Sagen fremsendes ti Miljø- og Teknikudvalget til orientering.

Konklusionen er, at de samlede udledte vandmængder udgør en ubetydelig andel af den samlede afstrømning i vandløbene. Stigningen i befæstet areal er derfor næppe årsag til en påvirkning af den generelle vandstand i vandløbene.

Sagsfremstilling

Fra landbrugets side har der igennem flere år været en oplevelse af, at vandstanden i vandløbene er blevet kraftigt forøget, således at eksempelvis dræn er kommet til at ligge under vandspejlet i vandløbene. Det har rettet fokus på udledningerne fra befæstede arealer i byerne og forøgelsen af disse gennem årene som årsag til den oplevede øgede vandføring i vandløbene.

Fagenheden har på den baggrund udarbejdet en oversigt over de udledte vandmængder fra befæstede arealer i Brønderslev Kommune. Udledningerne sammenholdes med Naturstyrelsens registreringer af vandføringen i Ryå og Gerå - en registrering, der har været gennemført siden starten af 70'erne i Ryå og siden slutningen af 80'erne i Gerå.

Der findes i alt 123 udløb fra befæstede arealer i Brønderslev Kommune, også kaldet regnbetingede udløb. Udløbene kan inddeles i 2 typer: udløb fra overløbsbygværker på fælleskloaksystemer og separate regnvandsudløb fra separatkloakerede områder. Af de 123 udløb er 40 udløb fra overløbsbygværker og 83 separate regnvandsudløb.

De 2 typer adskiller sig fra hinanden ved, at der fra overløbsbygværker kun udledes en del af den regn, der falder på de tilknyttede befæstede arealer - og normalt kun i forbindelse med kraftige regnskyl. Resten af regnvandsmængden udledes via renseanlægget. Fra separatkloakerede områder udledes hele regnvandsmængden fra de tilknyttede befæstede arealer.

En anden forskel er, at udledningen fra et overløbsbygværk er iblandet spildevand (stærkt fortyndet), mens udledningen fra separate regnvandsudløb er regnvand fra tage, veje og andre overflader.

Begge typer udløb kan være forsynet med bassiner. I fælleskloaksystemerne er bassinerne typisk placeret i forbindelse med overløbsbygværket, og har til formål at reducere antallet af overløb fra bygværket og dermed også vandmængden. Fokus er den miljømæssige belastning af vandløbet som følge af spildevandsindholdet i overløbsvandet. I separatkloaksystemet er bassinet typisk placeret tæt på vandløbet og har til formål at forsinke udledningen, så vandløbet ikke påvirkes med meget store øjebliksvandmængder. Bassinerne dimensioneres efter, at udledningen ikke overstiger 1-2 l/s/ha, hvilket betragtes som den vandmængde et ubefæstet areal naturligt bidrager med under kraftig regn. Af de 40 overløbsbygværker er 23 forsynet med bassin, mens 15 af de 83 separate regnvandsudløb er forsynet med bassin.

Den samlede vandmængde, der udledes fra befæstede arealer i byområderne, beregnes på baggrund af en skønnet befæstelsesgrad og et erfaringstal for afstrømningen pr. ha befæstet areal. Den årligt udledte vandmængde i 2010 kan beregnes til ca. 1.500.000 m3. Ryå og Gerå er de dominerende modtagere af vand fra byområderne med henholdsvis 64 % og 20 %. Umiddelbart kan vandmængden synes stor, men den skal sammenholdes med, at der i gennemsnit løber 300.000 m3 i døgnet i Ryå (ved Manna) og 150.000 m3 i døgnet i Gerå (ved Melholt). Den samlede årlige udledning af vand fra befæstede arealer til henholdsvis Ryå-systemet og Gerå-systemet svarer således kun til et par dages afstrømning eller ½-1 % af den årlige afstrømning i vandløbene.

Registreringen af vandføringen i henholdsvis Ryå og Gerå viser en svagt stigende tendens. Desværre har det ikke været muligt at fremskaffe data om udviklingen i nedbøren lokalt, men på landsplan har årsnedbøren generelt været stigende. Det befæstede areal er siden 2000 steget med 36 % og de udledte vandmængder tilsvarende. Selvom det umiddelbart er en betydelig stigning, udgør det i forhold til den samlede afstrømning i vandløbene en ubetydelig andel, og er næppe forklaringen på landbrugets oplevelse af en generelt højere vandstand i vandløbene. Derfor kan afstrømningen fra befæstede arealer dog godt have indflydelse på vandstanden under kraftige regnskyl.

I 2004 er der for Naturstyrelsen lavet en undersøgelse af betydningen af udledningen fra regnbetingede udløb for vandstanden i Lindholm Å under kraftig regn. Resultatet af modelberegningerne viser, at i forbindelse med en konkret regnhændelse på 85 mm over et par døgn, steg vandstanden i Lindholm å med 1,6 m. Heraf kan de 0,2 m tilskrives udledninger fra regnbetingede udløb, mens resten stammer fra det naturlige opland til åen (landbrugsarealer m.v.). Derudover konkluderer undersøgelsen også, at der er meget stor forskel på, hvordan forskellige vandløb reagerer på kraftige regnskyl, og at denne forskel formentlig kan tilskrives forskelle i naturoplandet. F.eks. omfanget af dræning/udgrøftning, tilstedeværelse af mose m.m.

Fagenheden foreslår, at Miljø- og Teknikudvalget tager redegørelsen for regnbetingede udledninger til efterretning.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Til efterretning, idet der tages hensyn til de øgede vandmængder.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


19. Orientering om afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet


Resume

Sagsforløb: MT

Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet kommunens afslag på landzonetilladelse til opførelse af nyt enfamiliehus på Hjallerupvej 80, Jerslev.

Sagen fremsendes til Miljø- og Teknikudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Afgørelsen er en stadfæstelse af Brønderslev Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af nyt hus på ejendommen i henhold til ansøgning fra ny ejer.

Det oprindelige hus var brændt og efterfølgende nedrevet for godt 4,5 år siden. Den nye ejer køber ejendommen på tvangsauktion, og ønsker at bygge et nyt hus. Der blev indstillet et afslag til udvalget ud fra en vurdering af kontinuitetsbrud, beskyttelseslinie for fortidsminde, vejbyggelinie og landskabelige udpegninger. Udvalget fulgte indstillingen og meddelte afslag, som ansøger påklagede.

Sagen blev genoptaget i Miljø- og Teknikudvalget inden den endelige afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet forelå. Udvalget fastholdt den tidligere beslutning, men tilkendegav samtidig, at man vil se velvilligt på en ansøgning om et mindre byggeri, på omtrent samme placering som det oprindelige hus. Fagenheden havde efterfølgende et møde med ansøger, som ønskede at afvente afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet.

Natur- og Miljøklagenævnets begrundelse er meget klar, og har karakter af at være principiel, og må således opfattes som et mere generelt afslag på opførelse af en bolig på ejendommen. Nævnets formand nævner bl.a. i sin begrundelse:

"Ud fra Natur- og Miljøklagenævnets praksis må det lægges til grund, at betingelserne for genopførelse efter brand ikke er til stede, da der på tidspunktet for ansøgningen var forløbet ca. 4,5 år siden den tidligere bygning nedbrændte."

Der bemærkes endvidere:

"Nævnet finder ikke, at der i denne sag foreligger særlige omstændigheder.... Ligesom nævnet har lagt vægt på præcedensvirkningen af en landzonetilladelse."

Kommunen har på nuværende tidspunkt ikke modtaget en ny ansøgning fra ejer. Såfremt der måtte komme en sådan, vil sagen blive forelagt Miljø- og Teknikudvalget. I betragtning af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, kan fagenheden med al sandsynlighed ikke anbefale en tilladelse til opførelse af ny bolig på ejendommen.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Beslutning

Til efterretning.

Ole Bruun var fraværende.

Bilag

Til toppen


20. Orientering


Resume

Sagsforløb: MT

Beslutning

Der blev orienteret om:

  • Sagsbehandlingstider på husdyrsager (liste over husdyrsager eftersendes til udvalget)

  • Hævet flade i Søndergade i Hjallerup

  • Status på sti langs Ndr. Ringgade i Dronninglund – åbning i uge 48

  • Gadelys drøftes på udvalgets næste møde

Til toppen

Opdateret 6. november 2013
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach